Steen Bocian
Steen Bocian | |
---|---|
Født | Steen Bocian 27. oktober 1971 (52 år) Nørrebro, Danmark |
Ægtefælle | Louise Tambour (g. 2014) |
Børn | Fem |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Københavns Universitet |
Beskæftigelse | Cheføkonom i Dansk Erhverv (2016-18) |
Arbejdsgiver | Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (1999-2000), Danmarks Statistik (1994-1994), Dansk Erhverv (2016-2018), De Økonomiske Råd (1996-1999), Danske Bank (2000-2015), Dagbladet Børsen (fra 2018) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Steen Bocian (født 27. oktober 1971 på Nørrebro) er en dansk cand.polit., som er debatredaktør på Dagbladet Børsen. Bocian er tidligere cheføkonom i Dansk Erhverv og før det i Danske Bank.[1]
Historie
Steen Bocian er opvokset på Christianshavn og har bl.a. boet på Christiania i to år. Han blev matematisk-fysisk student fra Christianshavns Gymnasium i 1990. I 1996 blev han kandidat i økonomi fra Københavns Universitet. Sideløbende med studierne arbejdede han i Økonomiministeriet og Danmarks Statistik. Som nyuddannet blev han ansat på Det Økonomiske Råds sekretariat og i 1999 blev han ansat i AErådet.
I 2000 skiftede han til en stilling som chefanalytiker i Danske Bank. I 2007 blev han udpeget til cheføkonom for bankkoncernen.
En opgørelse i 2006 fra Finansforbundet og InfoMedia viste at Steen Bocian for fjerde år i træk, var Danmarks mest citerede økonom, og at han optrådte hver 10. gang, Danske Bank var omtalt i medierne.[2]
Bocian meddelte i oktober 2015, at han efter 15 år i Danske Bank, havde opsagt sin stilling, for at tiltræde som cheføkonom for Dansk Erhverv den 1. januar 2016.[3]
Referencer
- ^ Store forandringer på Børsen: Corydon henter topøkonom og chef i Statsministeriet
- ^ Steen Bocian er mediernes darling, Finansforbundet.dk, 31. januar 2007 (Webside ikke længere tilgængelig)
- ^ Wichmann, Sonny (8. oktober 2015). "Kendis-økonom forlader Danske Bank". business.dk. Hentet 25. januar 2016.
Eksterne henvisninger
- Steen Bocians profil Arkiveret 31. januar 2016 hos Wayback Machine på Dansk Erhvervs hjemmeside
Artiklen om Steen Bocian kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. |