Stedum
Stedum (på tysk Steidum) var en landsby og et sogn på den nordfrisiske ø Sild ud for Sønderjyllands vestkyst.[1] Stedum Kirke var beliggende syd for Kejtum og øst for Rantum. Den gik under ved stormfloden i 1362 (den store manddrukning). Om den oversvømmede landsby minder endnu marknavnet Stedum Enge.[2] Vaderne sydøst for Sild (ved Rantumbassin) kaldes også for Stedum Bugt (Steidum Bucht).
Stednavnets forled et flertal dativ af oldfrisisk stede i betydning (bo)sted.[3] Andre oversvømmede landsbyer er Ejdum (vest for Vesterland) og Vardum (på det sydlige Sild).[4]
Noter
- ^ P. Lauridsen: Bispedømmet Slesvigs sognetal i middelalderen, i: Historisk Tidskrift, 1895, s. 214
- ^ M. Mørk Hansen og C. L. Nielsen: Kirkelig Statistik over Slesvig Stift med historiske og topografiske bemærkninger, 1. bind, Kjøbenhavn 1863, s. 288
- ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. udgave, Neumünster 1992, s. 616
- ^ Erik Pontoppidan: Den Danske Atlas, 1781, s. 346