Stauning Whisky
Stauning Whisky | |
---|---|
Virksomhedsinformation | |
Selskabsform | Anpartsselskab |
Grundlagt | 2005 |
Eksterne henvisninger | |
Virksomhedens hjemmeside | |
CVR-nummer | 30900529 |
OpenCorporates | dk/30900529 |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Stauning Whisky er et whiskydestilleri beliggende i Stauning ved Skjern i Vestjylland. Destilleriet er grundlagt i maj 2005 af ni danske whiskyentusiaster og er Danmarks ældste whiskydestilleri.[kilde mangler]
Historie
Idéen var oprindeligt at skabe en whisky i stil med den røgede whisky der produceres på den skotske ø Islay, hvor produktionen skulle foregå lokalt efter traditionelle skotske metoder.
Den første destillering fandt sted i August 2006 og i de følgende måneder fortsatte produktionen. I efteråret 2006 smagte Jim Murray råsprit, og han udtalte sig positivt om produktet, som han sammenlignede med Ardbeg fra 70'erne. I 2007 købte ejerne af Stauning en gård og flyttede destilleriet fra hjemmeslagteriet i Stauning by til den nuværende placering ca. 1,5 km syd for byen. I marts 2009 begyndte produktionen. Produktionen blev øget fra 200-400 liter om året, som oprindeligt var planlagt, til 6000-8000 liter whisky om året. I marts blev det første korn maltet og i april startede destilleringen på det nye destilleri for første gang.[1]
Siden da har whiskyer fra Stauning Whisky modtaget priser i bl.a. Whisky Magazine Awards; den ene som den bedste europæiske rye whisky under syv år, den anden som den bedste europæiske single malt.[2] Whiskyen er anmeldt i Jim Murrays Whisky Bible, hvor Peated 1st Edition fik 94 point (ud af 100). Efter Murrays skala er det svarende til: "Superstar whiskies that give us all a reason to live".[3]
Produktion
Stauning whisky køber kornet til produktionen lokalt. Malten tørres i en ovn hvor der kan fyres med tørv over 2-3 døgn. Den første destillering foregår i 1000-liters pot still, og herefter destilleres på en 600-liters pot still. Efter denne dobbeltdestillering, er alkoholprocenten 68-69%, som bliver fortyndet til 64%. Herefter lægges det på egetræsfade i minimum 3 år før det tappes som færdig whisky.
I årene fra 2009-2012 blev der produceret 6.000 liter råsprit om året. i løbet af 2012 blev produktionen mere end fordoblet til samlet at være ca. 15.000 liter om året. Fra 2009-2012 blev produktionen passet af én mand. I 2012 blev der ansat en mand mere til dette arbejde. I 2013 blev ansat en mand til at varetage administration og salg og i 2015 blev planen lagt for en udvidelse til en produktion på 90.000 liter.[4]
Produkter
22. marts 2011 frigav Stauning Whisky deres første flasker: "Stauning rye – First Impression". Rye kendes hovedsageligt fra USA og Canada og Staunings udgave er en af de første Rye produceret udenfor Nordamerika.[kilde mangler] Ca. 6 måneder senere kom anden udgave "Stauning Rye – Second Opinion" og tredje udgave "Stauning Rye – Third Solution" kom 22. juni 2012.[5]
I august 2012 kom 4. udgave af Young Rye "Stauning Young Rye august 2012". Der blev tappet 650 flasker. I oktober 2012 kom 5. udgave, hvor der blev tappet ca. 2000 flasker. I juni 2013 kom 6. udgave, hvor der blev tappet 2500 flasker. [6] [7]
30. juni 2012 blev den første single malt-whisky frigivet. Den er produceret i 2 udgaver, en røget og en ikke-røget, og der er produceret ca. 750 flasker af hver type. Denne whisky har ligget på 200-liters bourbonfade af egetræ på destilleriet i 3 år.
Restauranten Noma havde en overgang samtlige produkter fra Stauning Whisky.[kilde mangler]
28. april 2012 blev der lagt en 200-liters tønde med røget single malt til lagring på skibet Hvide Sande, der dagligt sejler ture ud fra Hvide Sande Havn. Skibet med tønden besøgte OL i London.
2. marts 2013 blev second edition af de to single malt typer frigivet. Både Peated og Traditional havde ligget på 200-liters bourbonfade. De er på 55%, og der blev tappet lige under 800 flasker af hver type. [7]
5. juli 2013 kom den første special edition fra Stauning Whisky. Det er 538 flasker peated sngle malt, der er finished på Oloroso-sherryfade, efter en lagring på bourbonfade. Derudover blev der tappet 640 flasker, der er har fået finish på Pedro Ximenez-sherryfade.
Siden har destilleriet relanceret en lang række nye udgaver af af både Young Rye, Traditional & Peated. Disse tre blev blandet og lanceret i oktober 2014 i en aftapning ved navn KAOS, inspireret af den tidligere socialdemokratiske statsminister Thorvald Stauning og hans berømte valgslogan: "Stauning eller Kaos".
I september 2015 blev en specialudgave lanceret under navnet Oak Oak. Denne aftapning er en "doublewood" udgave af Stauning Traditional whisky. Den har lagret på 2 forskellige fade. Først et ex. bourbon 1st fill fad og dernæst et virgin oak fad.
Referencer
- ^ "Destilleri". Arkiveret fra originalen 23. november 2015. Hentet 23. november 2015.
- ^ Dansk whisky vinder hæder i prestigefuld konkurrence, politiken.dk, 22.04.2014 (ved "europæisk" bortses fra Irland og Skotland, der har egne kategorier
- ^ Dansk whisky i verdensklasse - Livsstil | www.b.dk
- ^ VIDEO Vestjysk whisky i verdensklasse efterspørges nu over hele kloden | Nyheder | DR
- ^ "Stauning Whisky". Arkiveret fra originalen 19. oktober 2012. Hentet 14. november 2012.
- ^ "Tidligere Aftapninger". Arkiveret fra originalen 3. juli 2013. Hentet 17. juli 2013.
- ^ a b "SHOP". Arkiveret fra originalen 8. juli 2013. Hentet 17. juli 2013.
Eksterne henvisninger
- Øvrige artikler
- Stauning Rye – First Impression er anmeldt i af Jim Murray i The Whisky Bible 2012
- "Whisky-business fra Skotland til Skjern" Radioudsendelse på P1 4. juni 2012
- "Vestjyder laver whisky til Noma" Politiken, 1. Juli 2012
- "Dansk whisky i verdensklasse" Berlingske Business, 2. januar 2014
- "De siger at vi kan blive et af verdens største whiskybrands" Nordea Invest Magasin, 11 februar 2016
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Erik Frohne, Licens: CC BY-SA 4.0
In dem Gebäude sind jetzt der Shop und das Besucherzentrum der Stauning Distillery untergebracht.