Statens Avissamling

Statens Avissamling er Danmarks nationale samling af aviser. Samlingen opbevares på Det Kgl. Bibliotek i Aarhus (tidligere Statsbiblioteket). Samlingen indeholder størstedelen af alle aviser, der er udkommet i Danmark. Bl.a. Danmarks ældste avis: Den Danske Mercurius fra 1666.[1]

Det Kgl. Bibliotek modtager to eksemplarer af alle danske dagblade og distriktsblade som en del af Pligtafleveringsloven.

Historien om Statens Avissamling[2]

De første aviser blev modtaget i 1902, da Statsbiblioteket blev oprettet. Aviserne var dubletter fra Det Kongelige Biblioteks samling.

Der gik mange år med forhandlinger om et avisdepot, inden Statens Avissamling blev oprettet ved lov 17. maj 1916[3]. I 1918 trådte den første låner ind på avislæsesalen i Aarhus.

Staten havde erhvervet den tidligere kaserne i Høegh-Guldbergs Gade i Aarhus, hvor Statens Avissamling blev placeret, indtil samlingen i 1964 flyttede til Statsbibliotekets nye bygning i Universitetsparken. I 2007 blev avissamlingen flyttet til en ny magasinbygning i Skejby. Her blev der i 2013 oprettet en læsesal til læsning af de originalaviser, der ikke findes digitalt eller på mikrofilm.

Bevaring på mikrofilm

Siden 1955 er aviserne blevet sikkerhedskopieretmikrofilm. De første år stod det private firma Minerva i København for mikrofilmningen, men i perioden 1975-2016 stod biblioteket selv for filmningen.

Digitalisering af Avissamlingen

Som erstatning for mikrofilm kan en stor del af aviserne i dag tilgås digitalt.

I perioden 2014-2017 digitaliserede Det Kgl. Bibliotek 32.000.000 avissider fra mikrofilm. Aviserne er tilgængelige i Mediestream, som er indgangen bibliotekets digitale samlinger af aviser, radio, tv og reklamefilm.

Fra 2017 modtager Det Kgl. Bibliotek nye aviser digitalt. Disse bliver på sigt også tilgængelige i Mediestream. Der modtages stadig aviser i papir i kraft af Pligtafleveringsloven.

Fra 2016 digitaliserer Det Kgl. Bibliotek også ældre aviser på avisscanner.

Brug af samlingen

Der er forskellige adgange til samlingen, alt efter om avisen er digitaliseret, findes på mikrofilm eller skal læses i originalform. For at beskytte originalavisen skal den som hovedregel ses digitalt eller på mikrofilm, hvis den findes i en af de to former, og kun hvis den ikke gør, kan den ses i originalform.

Adgangen til de digitaliserede aviser sker gennem Mediestream. Bestilling af mikrofilm og originalaviser foregår via AU Library.

Eksterne henvisninger og kilder

  • Statens Avissamling — Statsbiblioteket.dk
  • Avisdigitalisering | Digitalisering af Statens Avissamling
  • Mediestream
  • Aarhus Universitetsbibliotek (AU Library)
  • Svend Larsen (10. juni 1999), "Statens Avissamling i Århus", Bibliotekshistorie, 5 (1): 99-124Wikidata Q106552966

Referencer

BogstakSpire
Denne biblioteksrelaterede artikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Medier brugt på denne side

Nuvola apps bookcase.svg
Forfatter/Opretter: SVG by Peter Kemp based on original work by Virginie Quesnay (based on work of David_Vignoni?), Licens: LGPL
Svg of File:Nuvola apps bookcase.png