Staphylococcus aureus

Staphylococcus aureus
Staphylococcus aureus farvet efter Gram-metoden.
Staphylococcus aureus
farvet efter Gram-metoden.
Videnskabelig klassifikation
DomæneBacteria (Bakterier)
RækkeFirmicutes
KlasseBacilli
OrdenBacillales
FamilieStaphylococcaceae
SlægtStaphylococcus
ArtS. aureus
Videnskabeligt artsnavn
Staphylococcus aureus
Rosenbach, 1884
Hjælp til læsning af taksobokse

Staphylococcus aureus, (græsk: stafylé = drue) også kaldet gule stafylokokker, er en ubevægelig Gram-positiv bakterie[1] som findes på hud og slimhinder (næse, mund, underliv mfl.). Den er årsag til alvorlige sygdomme som 'tamponsyge' (formelt toksisk shock syndrom, TSS) og hospitalsinfektioner. Sygdomme, der hyppigt forårsages af S. aureus er furunkler, karbunkler og andre hudinfektioner. Multiresistente stafylokokker som MRSA (se nedenfor) udgør en voksende fare i form af ubehandlelige infektioner, der medfører døden.[2] Bakterien er kokkoid, det vil sige sfærisk eller rund, og lejres i hobe, der ligner drueklaser.

Inddeling

S. aureus adskiller sig fra andre Micrococcaceae ved sin koagulaseproduktion. Tidligere blev S.aureus inddelt efter fagtypning, der markerede hvilke fager(virus der inficerer bakterier), der er i stand til at lysere dem. Denne typning er dog nu afløst af sekventering for protein A. Dette bruges i dag til overvågning af MRSA, men også til udredning af smittekilder og smitteveje i forbindelse med større udbrud af infektioner med S. aureus.

S. aureus producerer desuden katalase.

Virulensegenskaber

  • Protein A
    • Findes i bakteriens cellevæg.
    • Binder Fc-delen af IgG-molekyler. Det gør at Fab-delen vender udad, og den kan herefter binde det antigen det er rettet imod. Men IgG-molekylet kan ikke aktivere komplement, eller opsonisering, da dette gøres af Fc-delen, som bakterien har bundet.
  • Epidermiolytisk toxin
  • Toxic Shock Syndrome Toxin
  • Hæmolytisk toxin
  • Enterotoksin
  • Kapseldannelse (forhindre makrofager i at fagocytere bakterien)

Forekomst, smittekilder og smitteveje

Bakterien forekommer som en del af normalflora hos ca. 30% af befolkningen i næsen, og evt. på huden. Smitte sker ved direkte eller indirekte kontakt, samt via dråber fra fx nys og host. Hyppigt ses der autoinfektion, hvor patienterne inficerer sig selv. S. aureus er hyppig årsag til sygehusinfektioner.

Sygdomme

  • Hud og bløddelssinfektioner
  • Pneumoni (lungebetændelse)
  • Meningitis (hjernehindebetændelse)
  • Bakteriæmi (bakterier i blodbanen) evt. med sepsis.
  • Endocarditis (betændelse i hjertevævet)
  • Bulløs impetigo (børnesår)
  • Osteomyelitis
  • Toksisk-shock-syndrom (tamponsyge)
    • Skyldes produktion af et toksin kaldet Toksisk Shock-Syndrom toksin(TSST)
    • Syndromet starter med rødt udslæt og afskalning af huden, der ses feber og hypotension - dette kan udvikle sig til et egentligt shock.
  • Levnedmiddelforgiftning
    • Skyldes produktion af et enterotoksin, som dannes i fødevare inficeret med S. aureus efter disse står ved stuetemperatur.

Behandling

I Danmark er omkring 90 % af S.aureus penicillin-resistente, pga. bakteriens evne til at danne beta-lactamaser. Derfor anvendes beta-lactamasestabile antibiotika såsom dicloxacillin. 1-5 % af S. aureus i Danmark er resistente over for meticillin

MRSA

Den almindeligt forekommende Staphylococcus aureus findes nu i en multiresistent udgave – kaldet meticillin-resistent Staphylococcus aureus (MRSA) – der et voksende problem. Årsagen til det stigende antal infektioner med MRSA er en for liberal brug af bredspektrede antibiotika.[3] MRSA menes at stamme fra køer.[4]

En multiresistent variant af MRSA kaldet CC398 findes i mange danske svinebestande og forårsager i stigende grad infektioner hos mennesker. [5] [6][7]

En ny variant af en meticillin-resistent Staphylococcus aureus (MRSA) blev fundet juni 2011, som pt(2011) ikke kan påvises med standard tests. [8]

MRSA-smittede i Danmark

MRSA-infektioner er et stigende problem, som påpeget i den offentlige debat i begyndelsen af 2012. Siden 2002 er antallet af smittede steget med 997 procent og i 2010 var 1097 smittet med MRSA, heraf 109 med CC398.[9] Mellem 2012 og 2014 er tre danskere døde af CC398.[10]

ÅrAntal smittede
2002100
2005876
2007663
2008855
20101097

I slutningen af 2014 er der konstateret smitte af 9 nyfødte børn med MRSA t127 på Hvidovre Hospital.

Se også

Kilder

  1. ^ Systema naturae 2000 (classification) – Taxon: Staphylococcus aureus
  2. ^ Methicillin resistente Staphylococcus aureus Synonymer. Statens Seruminstitut
  3. ^ Penicillin – det misbrugte vidundermiddel. dr.dk
  4. ^ 15. august 2013, videnskab.dk: Forskere finder farlige bakteriers oprindelse. MRSA er resistente stafylokokbakterier, som dræber tusindvis af mennesker på verdensplan. Nu viser en ny undersøgelse, at en særlig type stafylokokbakterier oprindeligt kan stamme fra køer.
  5. ^ "Staphylococcus aureus CC398". Arkiveret fra originalen 26. marts 2012. Hentet 13. marts 2012.
  6. ^ "DANMAP-rapporten for 2010, Pressemeddelelse den 24. august 2011". Arkiveret fra originalen 4. november 2012. Hentet 13. marts 2012.
  7. ^ Antistoffer kan afløse problematisk tungmetal. Information, oktober 2014
  8. ^ June 02, 2011, foodpoisonjournal.com: New Strain of MRSA Found In Cow's Milk and Human Samples Citat: "...The overuse and misuse of antibiotics in recent decades have fueled a rise in drug-resistant "superbug" infections such as MRSA and C-difficile...During this study, Holmes team found that the new MRSA strain was resistant to some drugs, like normal MRSA, but it was also impossible to identify using standard molecular tests..."
  9. ^ Flere smittes med resistente bakterier. Berlingske, juli 2011
  10. ^ "7. maj 2014, ing.dk: Rystede resistens-forskere: Skjulte myndighederne MRSA-dødsfald?". Arkiveret fra originalen 8. maj 2014. Hentet 7. maj 2014.
Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:
NaturvidenskabSpire
Denne naturvidenskabsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
LægevidenskabSpire
Denne artikel om lægevidenskab er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Medier brugt på denne side

Science-template.svg
Forfatter/Opretter: , Licens: CC BY-SA 3.0
Science stub icon.
Nuvola Red Plus.svg
Forfatter/Opretter: Anomie, Licens: LGPL
Red plus symbol in a circle, based on Image:Nuvola apps kcmdrkonqi.png
Staphylococcus aureus Gram.jpg
Forfatter/Opretter: Y Tambe, Licens: CC BY-SA 3.0
microscopic image of Staphylococcus aureus (ATCC 25923). Gram staining, magnification:1,000.