Stambus

Stambusser, også kaldet metrobusser, er buslinjer af høj kvalitet med hyppig drift, der udgør de grundlæggende dele af bybusnet i større byer.[1][2]

Stambusser fungerer på linje med og som supplement til undergrundsbaner, nærbaner og sporvogne i storbyer med hyppig drift på de vigtigste strækninger.[1] I mellemstore byer kan det træde i stedet for skinnebårne løsninger efter princippet "tænk sporvogn - kør bus".[3] I begge tilfælde er formålet at skabe hyppige, mere direkte og mere tilforladelige forbindelser end ved almindelige bybusser.[3] I forhold til disse er driftstiden ofte længere, og i visse tilfælde køres endda døgnet rundt. For at dække den højere efterspørgsel på de vigtige strækninger kan der benyttes større køretøjer så som 13,7 m-busser, ledbusser eller dobbeltdækkerbusser.[4] Med deres overskuelige linjeføringer, hyppige drift og lange driftstid er stambusser lettere at forstå for passagerne og kan anvendes i trafikselskabernes markedsføring.[1]

Ved indførelse af stambusser i en given by sker der ofte omfattende ændringer af det eksisterende busnet, der i betydeligt omfang bliver udformet på ny.[5] For at fremme regulariteten kan der anlægges busbaner og indføres signalprioritering for busser i lyskryds. Stoppestederne får også en ensartet og synlig udformning og vil typisk have realtidsinformation om, hvornår næste bus kommer.[1][3] Desuden kan busserne få en særlig bemaling som i for eksempel Stockholm, hvor stombussarna benytter blå busser til forskel fra de almindelige røde bybusser.[6]

Alt afhængig af de lokale selskaber benyttes der forskellige betegnelser, for eksempel metrobus (Aalborg, ophørt), Metrobuslinien (Berlin, der også har Metrotram), stombussar (Stockholm, Göteborg m.fl.), huvudlinjer (Malmö) eller A-bus (København) (København, Aarhus m.fl.).

Eksempler på stambusser

Noter

  1. ^ a b c d Forslag til stambusnet i København af Kim Vesterby & Torsten Rasmussen, Hovedstadens Udviklingsråd. Trafikdage på Aalborg Universitet 2000. S. 216.
  2. ^ Metrobussystemer af Majken Andersen. Afgangsprojekt fra Aalborg Universitet. S. 11-12.
  3. ^ a b c Metrobussystemer af Majken Andersen. Afgangsprojekt fra Aalborg Universitet. S. 11-13.
  4. ^ Forslag til stambusnet i København af Kim Vesterby & Torsten Rasmussen, Hovedstadens Udviklingsråd. Trafikdage på Aalborg Universitet 2000. S. 220.
  5. ^ Metrobussystemer af Majken Andersen. Afgangsprojekt fra Aalborg Universitet. S. 11.
  6. ^ Kollektivtrafik, Stockholms Stad, 19. juni 2024.

Medier brugt på denne side

First day with electric buses on Movia bus line 1A.jpg
Forfatter/Opretter: Leif Jørgensen, Licens: CC BY-SA 4.0
Movia bus line 1A on Blegdamsvej in Nørrebro in Copenhagen. It was the first day with electric buses on line 1A.
Betriebshaltestelle Hertzallee - BVG bus line M45.JPG
Forfatter/Opretter: Leif Jørgensen, Licens: CC BY-SA 4.0
BVG bus linie M45 at the bus depot at Hertzallee behind Bahnhof Berlin Zoologischer Garten.
NT bus line 2A on Boulevarden.JPG
Forfatter/Opretter: Leif Jørgensen, Licens: CC BY-SA 3.0
Bus line 2A on Boulevarden in Aalborg in Denmark.
SL bus line 4 on Sankt Eriksbron.JPG
Forfatter/Opretter: Leif Jørgensen, Licens: CC BY-SA 4.0
SL bus line 4 on Sankt Eriksbron in Stockholm.