Staatsbibliothek zu Berlin
Staatsbibliothek zu Berlin (statsbiblioteket i Berlin, eller det preussiske statsbibliotek) er et traditionsrigt bibliotek i Berlin. Det har en bogbeholdning på omkring 10 millioner bind og er dermed det største universalbibliotek i Tyskland og også et af de største i verden. Det er underlagt Stiftung Preußischer Kulturbesitz.
Historie
Statsbiblioteket i Berlin blev grundlagt i 1659 som Bibliothek zu Cölln an der Spree. Fra 1701 til 1918 hed det Königliche Bibliothek (det kongelige bibliotek). Efter at Preussen blev republik i 1918 blev det omdøbt til Preußische Staatsbibliothek. Efter 2. verdenskrig havnede biblioteket i DDR, og blev omdøbt til Deutsche Staatsbibliothek. Som modstykke blev de dele af bibliotekets besiddelser som befandt sig i Vestberlin organiseret som Staatsbibliothek Preußischer Kulturbesitz. Efter den tyske genforening blev bibliotekerne igen samlet under navnet Staatsbibliothek zu Berlin under Stiftung Preußischer Kulturbesitz.
Beliggenhed
Statsbiblioteket har to hovedadresser, en på Unter den Linden 8, og en på Potsdamer Staße 33. Biblioteket på Potsdamer Straße var location i Wim Wenders film Der Himmel über Berlin fra 1987, som opholdssted for englene.
Direktører
- 1842-1873 Georg Heinrich Pertz
- 1873-1884 Karl Richard Lepsius
- 1905-1921 Adolf von Harnack
- 1921-1925 Fritz Milkau
Nuværende direktør: Barbara Schneider-Kempf
Eksterne links
- http://staatsbibliothek-berlin.de
- weitere Literatur in Auswahl Arkiveret 14. oktober 2005 hos Wayback Machine
- Digitalisierte Tondokumente zur Geschichte der Staatsbibliothek Arkiveret 25. november 2005 hos Wayback Machine