St Kilda (Skotland)

Udsigt over Village Bay, St Kilda.

St Kilda (skotsk gælisk: Hiort) er en isoleret øgruppe, der ligger omkring 64 km vest-nordvest for North Uist i Atlanterhavet. Den består af den vestligste ø i de Ydre Hebrider i Skotland.[a] Den største ø er Hirta, hvis klipper er de højest i Storbritannien; de tre andre øer (Dùn, Soay og Boreray) blev også brugt til græsning og jagt på havfugle.[2] Øerne er en del af det administrative område Comhairle nan Eilean Siar.[3]:254

Oprindelsentil navnet St Kilda er uvis. Menneskelig aktivitet på øerne har efterladt en række unikke arkitektoniske bygninger fra både historisk og forhistorisk tid, og men de tidligste nedskrevne kilder og livet på øerne stammer fra senmiddelalderen. Middelalderlandsbyen Hirta blev genopført i 1800-tallet, men sygdomme der kom til øerne grundet større kontakt med turister fra fastlandet og første verdenskrig ledte til at øen blev evakueret i 1930.[4] Historien om St Kilda har affødt flere kunstneristiske afbildninger inklusive Michael Powells film The Edge of the World og en opera.[5]

Permanent bosættelse på øerne går muligtvis totusinde år tilbage, men befolkningstallet har aldrig været mere end 180, hvilket toppede i slutningen af 1600-tallet. Indbyggertallet var 112 i 1851, og ifølge en folketælling fra 1861 var der 71 indbyggere på dette tidspunkt, og i de efterfølgende år blev der stadig færre indbyggere, og nåede ned på 36 personer i 1930.[6] Stort set hele befolkningen boede på Hirta, og hele befolkningen blev evakueret fra Hirta i 1930.

Øerne huser en unik form for stenbygninger kaldet cleitean. En cleit er en stenhytte til opbevaring; der eksisterer stadig mange men de forfalder langsomt.[7] Der kendes til 1.260 cleitean på Hirta og yderligere 170 på de øvrige øer.[8] De eneste fuldtids beboere på øen er militærpersonale samt en række konservatorer, frivillige og videnskabsfolk, der tilbringer sommermånederne der.[9][10]

Hele øgruppen er ejet af National Trust for Scotland.[11] Den blev kom på UNESCO's Verdensarvsliste i 1986 som den sjette lokation i Skotland, og det er nu en af de få steder i hverden, som både er på listen for sin natur og kulturelle værdier.[12] Grupper af frivillige arbejder på at restaurere ruinerne om sommen, som indbyggerne på St Kilda efterlod. De deler øen med en lille militærbase, som blev etableret i 1957.[13]

Der er to forskellige racer af får, som har overlevet på de afsidesliggende øer; Soay, der stammer fra stenalderen, og Boreray, der stammer fra jernalderen. Øerne er ynglested for mange vigtige havfugle inklusive suler, lunder og mallemukker. St Kildasmutten og St Kildamarkmusen er endemiske underarter.[9]

Se også

  • Mingulay – "near St Kilda"[14]
  • John Sands, en skotsk journalist, der drillende er blevet beskrevet som "MP for St Kilda"
  • Scarp – en ø i Hebriderne som havde et "parlament" der minder om St Kildas
  • North Rona – mest fjerntliggende ø i Storbritannien

Noter

  1. ^ Eksklusive det isolerede klippeskær Rockall, hvis status er bestridt[1]

Referencer

  1. ^ MacDonald, Fraser (2007-08-01). "The last outpost of Empire: Rockall and the Cold War". Journal of Historical Geography. 32 (3): 627-647. doi:10.1016/j.jhg.2005.10.009.
  2. ^ Hiltner, Stephen (11. oktober 2021). "Agony and Ecstasy on the Scottish Archipelago of St. Kilda". The New York Times. Hentet 21. marts 2022.
  3. ^ Steel (1988)
  4. ^ See especially Maclean (1977), Steel (1988), Fleming (2005).
  5. ^ McMillan, Joyce (3 March 2007) "St Kilda the Opera brings out the bully-boys" Arkiveret 2. november 2007 hos Wayback Machine. Edinburgh. The Scotsman. Retrieved 3 March 2007.
  6. ^ "Stories from St Kilda". National Records of Scotland. 31. maj 2013. Arkiveret fra originalen 8. februar 2021. Hentet 11. februar 2021.
  7. ^ "Cleit of the Week". Ranger's Diary. St Kilda Today. 2007-08-13. Arkiveret fra originalen 2013-12-12. Hentet 2020-07-19.
  8. ^ St Kilda – David Quine (Colin Baxter Island Guides) 1995
  9. ^ a b Skabelon:Haswell-Smith
  10. ^ "The new residents of St Kilda archipelago" Arkiveret 11. november 2018 hos Wayback Machine. (29 August 2010). BBC News. Retrieved 29 August 2010.
  11. ^ National Trust for Scotland. Guide."St Kilda Houses". Arkiveret fra originalen 11. marts 2013. Hentet 4. juli 2013.
  12. ^ "World Heritage: United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland" Arkiveret 28. februar 2012 hos Wayback Machine. UNESCO. Retrieved 3 January 2007.
  13. ^ Steel (1988) page 273.
  14. ^ NTS Seabird colonies. Arkiveret 2007-09-09 hos Wayback Machine Retrieved 27.12.2006
Litteratur
  • Baxter, Colin and Crumley, Jim (1998) St Kilda: A portrait of Britain's remotest island landscape, Biggar, Colin Baxter Photography ISBN 0-948661-03-8
  • Buchanan, Margaret (1983) St Kilda: a Photographic Album, W. Blackwood, ISBN 0-85158-162-5
  • Coates, Richard (1990) The Place-names of St Kilda, Lewiston, New York: Edwin Mellen Press
  • Fraser Darling, F., and Boyd, J.M. (1969) Natural History in the Highlands and Islands, London, Bloomsbury ISBN 1-870630-98-X
  • Fleming, Andrew (2005) St. Kilda and the Wider World: Tales of an Iconic Island, Windgather Press ISBN 1-905119-00-3
  • Harvie-Brown, J.A. and Buckley, T. E. (1888), A Vertebrate Fauna of the Outer Hebrides. Pub. David Douglas., Edinburgh.
  • Skabelon:Haswell-Smith
  • Keay, J., and Keay, J. (1994) Collins Encyclopaedia of Scotland, London, HarperCollins ISBN 0-00-255082-2
  • Maclean, Charles (1977) Island on the Edge of the World: the Story of St. Kilda, Edinburgh, Canongate ISBN 0-903937-41-7
  • MacGregor, Alasdair Alpin (1969) The Farthest Hebrides, London, Michael Joseph Ltd. ISBN 0-7181-0691-1
  • Martin, Martin (1703) "A Voyage to St. Kilda" in A Description of The Western Islands of Scotland, Appin Regiment/Appin Historical Society. Retrieved 3 March 2007
  • Skabelon:Monro
  • Murray, W.H. (1966) The Hebrides, London, Heinemann
  • Quine, David (2000) St Kilda, Grantown-on-Spey, Colin Baxter Island Guides ISBN 1-84107-008-4
  • Steel, Tom (1988) The Life and Death of St. Kilda, London, Fontana ISBN 0-00-637340-2
  • Williamson, Kenneth; & Boyd, J. Morton. (1960). St Kilda Summer, London, Hutchinson

Eksterne henvisninger

57°48′54″N 08°35′15″V / 57.81500°N 8.58750°V / 57.81500; -8.58750

Medier brugt på denne side

Blenheim main entrance.jpg
Forfatter/Opretter: User:Pcb21, Licens: CC BY-SA 3.0
Blenheim Palace front entrance
Saint Kilda 20090611 Hirta - Village Bay overview.jpg
Forfatter/Opretter: Otter, Licens: CC BY-SA 3.0
Village Bay, Hirta, Saint Kilda, Scotland