St. Olavs skrin

Skitse af et antaget relikvieskrin fra middelalderen.

St. Olavs skrin eller Olavsskrinet blev benyttet til at opbevare Olav den Helliges legeme bag højalteret i Nidarosdomen. I knap 500 år havde det stor symbolværdi for Norge, Norden og Nordeuropa. St. Olavs skrin både indleder og afslutter middelalderen som historisk epoke i Norge. Det bestod af tre skrin inden i hinanden, og var den vigtigste og mest kostbare genstand i Norge i middelalderen. Efter reformationen i 1536-1537 blev Olavsskrinet ødelagt af danske myndigheder, mens Olavs legeme siden 1568 har ligget i en ukendt grav i eller udenfor Nidarosdomen.

Se også

• St. Sunnivas skrin
• St. Hallvards skrin
• St. Svithuns skrin

Eksterne henvisninger

• Johs. J. Duin: Streiftog i norsk kirkehistorie 1450-1880", Oslo 1984
• Øystein Ekroll: St. Olavs skrin i Nidaros – myter og fakta omkring Nordens største helgenskrin, i tidsskriftet SPOR, nr 2. 2000
• Øystein Ekroll: St. Olavs skrin i Nidaros, i Ecclesia Nidrosiensis 1153-1537, Trondheim 2003
• Edvard Hoem: St. Olavs skrin, Oslo 1988
• Lars Roar Langslet: Olav den Hellige, Oslo 1995
• Øystein Morten: "Jakten på Olav den hellige", Oslo 2013
• Øivind Østang: Hjem til Nidaros – Norges nølende vandring siden 1814, Oslo 1997

Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres. Hvis ikke der tilføjes kilder, vil artiklen muligvis blive slettet (april 2023) (Lær, hvordan og hvornår man skal fjerne denne skabelon besked)