Stéphanie af Luxembourg

Stéphanie de Lannoy.

Stéphanie af Luxembourg (født 18. februar 1984 i Ronse i Østflandern) er arvestorhertuginde af Luxembourg. Hun blev født i Belgien som Stéphanie Marie Claudine Christine de Lannoy og var grevinde af fødsel. Hun er arvestorhertuginde gennem ægteskab med arvestorhertug Guillaume af Luxembourg.

Baggrund

Stéphanie voksede op i Belgien, som barn af grev Philippe de Lannoy og Alix della Faille de Leverghem. Hun har fransk som modersmål.

Efter endt uddannelse tilbragte hun et år i Moskva, hvor hun lærte russisk og studerede litteratur. Hun studerede så tysk ved Université catholique de Louvain. Hun fortsatte studierne i Berlin, hvor hun også arbejdede som praktikant ved det vallonske eksportkontor i Belgiens ambassade. Efter dette arbejdede Stéphanie i erhvervslivet.[1]

Ægteskab og børn

Den 19. oktober 2012 giftede hun sig med Guillaume af Luxembourg.[2] Den borgerlige vielse blev dagen derefter efterfulgt af kirkebryllup.[3] Parret indgik forlovelse i marts 2012.[4] Hun fik luxemburgsk statsborgerskab ved en særlig lov af 10. oktober 2012.[5]

Den 6. december 2019 annoncerede Guillaumes forældre, at Stéphanie de Lannoy er gravid med sit første barn, og at barnet vil blive nummer to i arvefølgen til Luxembourgs trone efter sin far. Fødslen er planlagt til maj 2020.[6] Den 10. maj 2020 fødes Guillaume og Stephanies første barn, prins Charles af Luxemburg.[7] Deres anden søn, prins François Henri Luis Marie Guillaume, blev født den 27. marts 2023.[8]

Titel og prædikater

Arvestorhertugparrets monogram.

Stéphanie tituleres som Hendes Kongelige Højhed prinsesse Stéphanie, arvestorhertuginde af Luxembourg.[9]

Referencer

  1. ^ Biographie de la Comtesse Stéphanie de Lannoy, Det luxembourgske hof.
  2. ^ "Guillaume & Stéphanie say "I do" in civil marriage ceremony", Wort.lu, 19. oktober 2012.
  3. ^ "Stéphanie vant prinsen og hele riket", Aftenposten, 20. oktober 2012.
  4. ^ "Guillaume et Stéphanie se fianceront ce vendredi", Wort.lu, 26. marts 2012.
  5. ^ "Loi du 10 octobre 2012 accordant la nationalité luxembourgeoise à Madame la Comtesse Stéphanie de Lannoy" Arkiveret 14. februar 2016 hos Wayback Machine, Memorial. Journal Officiel du Grand-Duché de Luxembourg, A – N° 221, 15. oktober 2012.
  6. ^ "Communiqué du maréchalat". monarchie.lu. 6. december 2019.
  7. ^ "Luxembourg royal baby boy born on Sunday". luxtimes.lu (engelsk). Arkiveret fra originalen 21. oktober 2020. Hentet 2020-05-10.
  8. ^ "Hereditary Grand Ducal couple announces birth of new baby". today.rtl.lu. 2023-03-27. Hentet 2023-03-27.
  9. ^ "Portrait du Couple princier" Arkiveret 2. oktober 2012 hos Wayback Machine, Det luxembourgske hof.

Medier brugt på denne side

Dual Cypher of Prince Guillaume and Princess Stephanie of Luxembourg.svg
Forfatter/Opretter:
This vector image includes elements that have been taken or adapted from this file:
Lesser CoA luxembourg.svg (fra Katepanomegas)., Licens: CC BY-SA 3.0
Dual Cypher of Prince Guillaume and Princess Stephanie of Luxembourg
Stéphanie vu Lëtzebuerg Portrait01.jpg
Forfatter/Opretter: MMFE, Licens: CC BY-SA 3.0
Stéphanie, Hereditary Grand Duchess of Luxembourg