Ståltrådsoptager

Telegrafon fra 1922

En ståltrådsoptager er et apparat til optagelse af lyd ved magnetisering af en ståltråd. Ståltrådsoptageren blev opfundet i 1898 af Valdemar Poulsen som kaldte den telegrafon. Den virker ved at ståltråden føres forbi et optagehoved som magnetiserer hvert punkt på tråden med en styrke og polaritet som svarer til det elektriske lydsignal som optages. Senere kan trådens magnetisering aflæses ved at føre den forbi et afspillehoved (som evt. kan være det samme som optagehovedet) hvor den inducerer et elektrisk signal svarerende til det oprindelig lydsignal.

Det er samme princip som bruges i den senere udviklede båndoptager bortset fra at den bruger flade magnetiske bånd i stedet for en tråd.

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Telegraphone wire recorder 1922.jpg
A Telegraphone steel wire recorder, the first audio magnetic recording technology, invented in 1898 by Danish-American engineer Valdemar Poulsen. Working similarly to a tape recorder, the fine steel wire unwinds from one reel, passes though a recording head, and is wound onto the other reel. In the head, the audio signal to be recorded passes through an electromagnet, creating a varying magnetic field. This creates a varying magnetization in the wire which is a record of the instantaneous sound amplitude. To play it back the wire is passed through a playback head where another electromagnet detects the varying magnetization and translates it back to a varying electrical signal, which is amplified and applied to a loudspeaker. Wire recorders had poor audio quality and were replaced by magnetic tape recording in the 1940s.

This example from 1922 was used by the RCA transatlantic telegraph operations center in New York to record incoming high speed Morse code radiotelegraph messages from Europe at 100 WPM, which were then replayed at lower speed to telegraph operators who translated it into text and typed it onto telegram forms to be sent to the recipient.