Spydpil

Spydpil
Spydpil (Salix hastata)
Spydpil (Salix hastata)
Videnskabelig klassifikation
RigePlantae (Planter)
DivisionMagnoliophyta (Dækfrøede planter)
KlasseMagnoliopsida (Tokimbladede)
OrdenMalpighiales (Barbadoskirsebær-ordenen)
FamilieSalicaceae (Pile-familien)
SlægtSalix (Pile-slægten)
ArtS. hastata
Videnskabeligt artsnavn
Salix hastata
L.
Hjælp til læsning af taksobokse

Spydpil (Salix hastata), også skrevet Spyd-Pil, er en op til 1,5 meter høj busk, der findes i grønsværsklitter og fugtig græsvegetation på kalkholdig bund. Pollen (kun hanlige planter) og nektar er vigtige fødekilder for bier og andre insekter i det tidlige forår.

Beskrivelse

Spydpil er en løvfældende busk med en bred og opret vækstform. Barken er først hvidfiltet af tætsiddende, fine hår. Senere bliver den glat og rødbrun. Gamle grene har grålig bark. De spredte knopper er små og gule eller orangerøde. De sidder tæt samlet under skudspidsen. Knopper, som rummer rakler er dog ret store.

Bladende er ovale med svagt takket rand. Oversiden er mørkegrøn, mens undersiden er blågrøn med netagtig tegning. Akselbladene er ægformede med takket rand. Hanraklerne er sølvskinnende "gæslinger" med gule eller rødlige støvknap­per. Hunraklerne kom­mer først frem efter løvspring, og de er grønne af fremstå­ende grifler. Frøene er nødder med lange frøhaler. Spireevnen tabes på få timer.

Rodnettet er højtliggende og tæt forgrenet.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 2 x 1,5 m (30 x 20 cm/år), men podede planter kan dog have en betydelig stam­me­højde, før selve bu­sken.

Voksested

Indikatorværdier
Spydpil
L = 7T = 3K = 7F = 6R = 7N = 4

Spydpil gror i bjergegne i Europa og i Nord- og Centralasien. Den fin­des på stenet kalk-jord, både ved vand og på tør bund. I Nationalparken Stilfser Joch findes buskadser, der er domineret af Bjerg-Fyr. De optræder på unge bjergskred og ur i højder over 1.700 m. Her vokser arten sammen med bl.a. almindelig blåbær, almindelig ene, almindelig rypelyng, alperøn, bjergfyr, blåfrugtet gedeblad, buksbommælkeurt, dværgalperose, filthåret dværgmispel, fjeldene, grønel, håret alperose, jordstar, kalkblåaks, kalkrørhvene, pudestar, rundbladet bærmispel, rustbladet alperose, rød hullæbe, stribet dafne, tyttebær, Valeriana saxatilis (en art af baldrian), vellugtende trådspore og vårlyng[1]

I Danmark er den temmelig almindelig i Nordsjælland og Nord- og Vestjylland i grønsværsklitter og fugtig græsvegetation på kalkholdig bund.

Galleri

spydpil.
Hunrakler.
Hanrakler.
Løv.
Frøstand.

Note

  1. ^ Autonome Provinz Bozen Südtirol: Natura 2000 in Südtirol – kortfattet beskrivelse af vegetationen på denne ”Natura 2000”-biotop (nr. 4070) (tysk)


Wikipedia-logo.pngSøsterprojekter med yderligere information:



Kilder

  • Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 87-02-11219-1.

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Wehrhahnii willow catkins.jpg
Expanded catkins of a dwarf willow, Salix hastata 'Wehrhahnii', a male cultivar
Salix hastata 001.JPG
Forfatter/Opretter: Meneerke bloem, Licens: CC BY-SA 3.0
Salix hastata
Salix hastata (Spieß-Weide) IMG 7696.jpg
Forfatter/Opretter: HermannSchachner, Licens: CC0
Salix hastata
Salix-hastata-foliage (Rømø).JPG
Forfatter/Opretter: Sten, Licens: CC BY-SA 4.0
Løv og vinterknopper hos Spyd-Pil (Salix hastata). Billedet er taget i klitterne på Rømø.
Salix-hastata-leaves.JPG
Forfatter/Opretter: No machine-readable author provided. Sten assumed (based on copyright claims)., Licens: CC BY-SA 3.0

Salix hastata: Leaves and buds.

Photo: Sten Porse