Spurvehøg

Spurvehøg
Bevaringsstatus
Ikke truet  (IUCN 3.1)[1]
Sårbar (DKRL)[2]
Videnskabelig klassifikation
Rige	Animalia
Række	Chordata
Klasse	Aves
Orden	Accipitriformes
Familie	Accipitridae
Slægt	Accipiter
Art	A. nisus
Underart	'A. n. granti A. n. melaschistos A. n. nisosimilis A. n. nisus A. n. punicus A. n. wolterstorffi'
Videnskabeligt artsnavn
Accipiter nisus (Linnaeus, 1758)
Kort
(c) IUCN Red List of Threatened Species, species assessors and the authors of the spatial data., CC BY-SA 3.0 Udbredelse af A. nisus      Yngleområde      findes ynglende      ikke ynglende      træk/vinterkvarter
Synonymer
Falco nisus Linnaeus, 1758
Hjælp til læsning af taksobokse

Spurvehøgen (latin: Accipiter nisus) er en relativt lille rovfugl. Den er fredet i Danmark.

Den er en almindelig dansk ynglefugl med cirka 4.000 par og er i øvrigt udbredt i store dele af Europa, Asien og det nordvestlige Afrika.

Hannen har blå-grå ryg, mens hunnen er brun. Begge har tværstribet bryst og bug (hvid med mørke tværstriber). Halen er lang og smal, vingerne er korte og afrundede. I forhold til andre rovfugle er spurvehøgen lille.

Som hos mange andre rovfugle er spurvehøgehunnen større end hannen. Hunnen måler op til cirka 38 centimeter fra hoved til hale, mens hannen måler cirka 30 centimeter.

Størrelsesforskellen mellem de to køn danner basis for et større fødegrundlag, når de to køn i fællesskab, skal jage føde til ungerne, fordi de på den måde kan jage flere forskellige fuglearter. Hannen kan tage småfugle op til solsort-størrelse. Hunnen tager bytte op til due-størrelse, men mangler den fornødne manøvredygtighed, der kræves for at fange mindre fugle. Det er en fordel, at det netop er hunnen, der er størst, da den derved har nemmere ved at producere æggene, og senere er det også hunnen, som ruger og forsvarer reden.

Spurvehøgehunnen kan forveksles med duehøgehannen.

Den lever mest af fugle, der jages i både skove og byområder, f.eks. omkring foderbrætter.

Spurvehøgen er monogam (danner par). Reden lægges som regel i lærk eller gran, og hunnen lægger 3-7 æg.

Spurvehøgen har korte afrundede vinger, en lang hale og flyver med hurtige vingeslag. Alt dette gør det let for den at manøvrere f.eks. mellem skovens træer, for at slå ned på sit bytte, der som regel fanges ved overraskelsesangreb. Benene er lange og tynde og uden fjer. Tæer og kløer er ligeledes lange og bruges til at gribe om byttets krop.

• 

  (c) Foto: Jonn Leffman/Wikipedia, CC BY 4.0
  Kløerne af en ung Spurvehøg.
• Badende spurvehøg.
• 
  Spurvehøgehun har nedlagt en due i en belgisk by.
• 
  Spurvehøg i flugt. Bemærk den lange hale og de brede afrundede vinger.
• 
  Spurvehøg, han med karakteristisk rustrød underside.
• 
  Spurvehøgens æg er godt camoufleret.

• Stevens, M. 2011. "Accipiter nisus" (On-line) Animal Diversity Web. Hentet 12. maj 2013
• Dansk Ornitologisk Forenings beskrivelse af Spurvehøgen
• Hans Meltofte, Jon Fjeldså, Fuglene i Danmark, Gyldendal, 2002. ISBN 8700484466.
• Gill, F & D Donsker (Eds). 2013. IOC World Bird Names (v 3.3) www.worldbirdnames.org Arkiveret 18. februar 2013 hos Wayback Machine Fuglenes inddeling i ordner, familier og slægter

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Spurvehøg
• Naturbasen - Billeder og udbredelse i Danmark af Spurvehøg