Sprogdød
Ikke at forveksle med Sprogtab.
Ikke at forveksle med 
Dolly Pentreath, der ofte betragtes som den sidste indfødte taler af kornisk, i et portræt fra 1781
Indenfor lingvistikken sker sprogdød når et sprog mister sin sidste modersmålstaler. Til sammenligning sker sprogudryddelse når sproget ikke længere kendes, heller ikke af andetsprogstalere. Andre lignende begreber er sprogdrab,[1] hvor et sprog død af naturlige eller politiske årsager, og glottofagi,[2] der betegner måden et mindre sprog bliver fuldstændigt absorberet eller erstattet af, et større sprog.
Sprogdød er en proces hvorved et talefællesskabs sproglige kompetence indenfor deres sprogvarietet mindskes indtil der til sidst ikke er nogle talere tilbage, som kan tale varieteten flydende. Sprogdød kan ramme enhver sprogform, inklusive dialekter.
Henvisninger
- ^ Zuckermann, Ghil'ad, "Stop, revive and survive", The Australian Higher Education, June 6, 2012.
- ^ Calvet, Jean-Louis. 1974. Langue et colonialisme: petit traité de glottophagie. Paris.
 | Spire Denne artikel om sprog er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
|
Medier brugt på denne side
Dorothy Pentreath.jpg
Engraved portrait of Dorothy Pentreath, otherwise Dolly Pentreath, of Paul near Mousehole, Cornwall (c. 1692-1777)
Engraved portrait of Dorothy Pentreath, otherwise Dolly Pentreath, of Paul near Mousehole, Cornwall (c. 1692-1777)