Sport 24
Sport 24 | |
---|---|
Sport24 i Bispegade, Haderslev | |
Virksomhedsinformation | |
Selskabsform | Aktieselskab |
Grundlagt | 2012 |
Hovedsæde | Silkeborg |
Virksom i | Jylland, Danmark |
Nøglepersoner | Henrik Bruun |
Produkter | Sportskæde |
Slogan | Sportsudstyr og tøj |
Organisation | |
Antal ansatte | Ca. 300 |
Eksterne henvisninger | |
http://www.sport24.dk |
Sport 24 er en dansk sportskæde, der blev dannet pr. 1. januar 2012 efter en række ejere af Intersport-butikker forlod Intersport-kæden. Kæden har per februar 2012 kun butikker i Jylland. Butikken har 15 primære butikker, 15 sport outlets (Sport24 Outlet) – 3 nye på vej, 2 business forretninger (Sport24 Business) og 8 team forretninger, hvor klubber og lignende kan købe tøj (Sport24 Team) – 3 nye på vej. Sport24 har en webshop, og det er også deraf navnet Sport24 kommer fra, da 24 skal indikere, at man kan handle 24 timer i døgnet.
Sport24 Business og Sport24 Team er det tidligere Sport Direct, som ikke var en del af Intersport-kæden, men var ejet af de samme personer, som ejede de 15 Intersport-butikker.[kilde mangler]
Oprindelse
Kæden blev dannet pr. 1. januar 2012, hvor 15 Intersport-forhandlere var så utilfredse med retningslinjerne i kæden, at de 15 butikker valgte at danne en helt ny kæde, Sport 24. Striden havde rod i, at de 15 jyske butikker ifølge Intersport ikke måtte sælge udgående varer billigere i et outlet, men det gjorde mange af dem alligevel, hvorfor Intersport anlagde sag mod disse og vandt.[1] Ligeledes måtte butikkerne ikke oprette webshops i Intersports navn, hvilket de 15 butikker ikke fandt rimeligt, da et solidt marked i dag har en webshop.[2] Derfor trådte butikkerne ud af Intersport.
Referencer
- ^ Ole Hall (10. februar 2012). "Jyder går til kamp mod Intersport". JydskeVestkysten (Fredagsfri): s. 12. e3180883.
- ^ Jyder går til kamp mod intersport – Business.dk (Afsnit 7)