Splatterfilm

Splatterfilm er en særlig filmtype, der er kendetegnet ved ekstrem brug af blod og lemlæstelse, til tider med en humoristisk tone. Det kan være horrorfilm, gangsterfilm, samuraifilm, etc.. Typiske eksempler på splatterfilm er Herschell Gordon Lewis' Two Thousand Maniacs (1964), Peter Jacksons Braindead (1992) og Mel Gibsons The Passion of the Christ (2004).

Udtrykket "splatterfilm" kommer fra det engelske "splatter movies", som blev introduceret af filmkritikeren John McCarty i starten af 1980'erne^[1].

Siden 2006 er splatterfilm også blevet kaldt torture porn, et nedladende udtryk introduceret af kritikeren David Edelstein.

Litteratur / Kilder

• Nicolas Barbano: Splatterfilm! Arkiveret 7. november 2011 hos Wayback Machine (Hug! nr. 51, 1988 + Phenomena nr. 1, 1989)
• Steen Schapiro: Skrækfilmen som underbevidsthedens protestfilm (Kosmorama nr. 190, 1989)
• Nicolas Barbano: Splatter så det batter (artikel-serie i PS Pige-Special fra nr. 5, 1992, til nr. 2, 1993, samt i Super PS nr. 1, 1992)
• Ole Lindboe: Det er dejligt at væmmes (Politiken 9.8.1992)
• Rikke Schubart: Torture Porn (Filmmagasinet Ekko nr. 47, 2009)

Fodnoter