Spirituel psykologi

Spirituel psykologi er en bred samlebetegnelse for psykologi, der beskæftiger sig med de spirituelle aspekter af menneskets psykiske liv[1][2].[3]

Det er vigtigt at bemærke, at definitionen og tilgangen til spirituel psykologi kan variere, og det er en bred betegnelse, der kan rumme forskellige perspektiver og metoder. Nogle psykologer og psykoterapeuter inden for dette område kan have en religiøs tilgang, mens andre kan have en mere åben tilgang.

Spirituel psykologi forveksles sommetider fejlagtigt med New Age, som var en bevægelse, der var karakteriseret ved en astrologisk tro på vandmandens kommende tidsalder.

Historie

I moderne tid går den spirituelle psykologi især tilbage den amerikanske psykolog William James, der udgav bogen The Varieties of Religious Experience: A Study in Human Nature[4].

En anden pioner, Rudolf Steiner, udviklede en form for spirituel psykologi, som han kaldte antroposofisk psykologi. Antroposofisk psykologi er baseret på antroposofien og forsøger at forstå det menneskelige sind ud fra esoteriske og åndsvidenskabelige principper[5]. Antroposofisk psykologi fokuserer på sjælens udvikling gennem forskellige inkarnationer eller genfødsler.

En tredje pioner på området var den amerikanske psykolog Abraham Maslow, som er kendt for teorien om behovspyramiden[6][7]. I de senere udgaver af behovspyramiden angav Maslow, at det højeste menneskelige behov er dets spirituelle behov[8][9].

Psykologisk fagområde

Det er vigtigt at nævne, at spirituel psykologi ikke altid har en formel anerkendelse inden for traditionel psykologisk forskning og praksis. Spirituel psykologi har tværtimod ofte adskilt sig fra konventionel psykologi, der traditionelt set ikke beskæftiger sig med spiritualitet. Det spirituelle område har således ikke været en central del af den videnskabelige psykologi, da det ofte i stedet er blevet set som hørende til religion, filosofi og esoterik. I dag findes der dog tiltagende bestræbelser på at integrere især østlig spiritualitet i psykologien[10][11]. [12].

Tilgange

Der er flere tilgange til spirituel psykologi, og populariteten af disse tilgange kan variere afhængigt af kultur, tid og individuelle præferencer. Nogle af de mest kendte tilgange inkluderer:

Yoga psykologi:

Yoga psykologi er baseret på principperne i yoga og hinduistisk filosofi. Den fokuserer på at opnå balance og harmoni i sindet gennem teknikker såsom meditation, åndedrætsøvelser og selvrefleksion[13].

Yoga psykologi lægger vægt på udviklingen af bevidsthed og mindfulness som væsentlige redskaber til at observere og forstå sindet og dets mønstre. Yoga psykologi inddrager også chakra-systemet og forståelsen af kroppens energi[14]. Balancen mellem chakraerne og energistrømmen i kroppen betragtes som afgørende for mental og følelsesmæssig velvære.

Transpersonlig psykologi:

Transpersonlig psykologi fokuserer på aspekter af mennesket, der strækker sig ud over det personlige ego og inkorporerer dimensioner af åndelighed, mystik og transcendentale oplevelser[15]. Den anerkender og udforsker menneskets forbindelse til noget større end sig selv.

Økopsykologi:

Denne tilgang undersøger forholdet mellem mennesket og naturen og betragter naturen som en kilde til helbredelse og åndelig forbindelse[16]. Økopsykologi fokuserer på at genoprette forbindelsen til naturen og fremme bæredygtighed og bevidsthed om økosystemets helbred.

Mindfulness-baseret psykologi:

Denne tilgang har rødder i buddhistisk praksis og fokuserer på at udvikle opmærksomhed og bevidsthed i øjeblikket[17]. Mindfulness-baseret psykologi har vist sig at være effektiv til at reducere stress, forbedre mental sundhed og fordybe forbindelsen til åndelighed.

Holistisk psykologi:

Holistisk psykologi betragter individet som en helhed bestående af krop, sind og ånd[18]. Det søger at forstå og behandle mennesket på alle niveauer af deres eksistens, hvilket inkluderer det åndelige aspekt. Terapeuter inden for holistisk psykologi kan anvende en række teknikker, herunder meditation, visualisering og energiarbejde.

Buddhistisk psykologi:

Buddhistisk psykologi er en tilgang til psykologi, der trækker inspiration fra buddhistisk filosofi, lære og praksis[19]. Denne tilgang fokuserer på forståelse af sindet, lidelse og frigørelse gennem de buddhistiske koncepter og metoder.

Kristen psykologi:

Dette er tilgange til psykologi, der er baseret på kristne principper og værdier og integrerer tro, bøn, skriftstudier og åndelig vejledning i forståelsen af ​​menneskelig adfærd og mentale processer. En kendt repræsentant for kristen psykologi er danskeren Søren Kierkegaard.

Islamisk psykologi:

Islamisk psykologi undersøger den menneskelige psyke og adfærd gennem et islamsk perspektiv og integrerer åndelige principper og etik fra islam i forståelsen af ​​menneskelig psykologi og mental sundhed[20].

Teosofisk psykologi:

Teosofisk psykologi er en tilgang til psykologi, der er inspireret af teosofi, en spirituel filosofi, som blev grundlagt af Helena Petrovna Blavatsky i det 19. århundrede[21]. Teosofi søger at udforske de underliggende universelle principper, der ligger til grund for alle religioner, filosofier og videnskaber. Teosofisk psykologi forsøger at forstå den menneskelige psyke og dens forbindelse til det guddommelige gennem en teosofisk linse.

Antroposofisk psykologi:

Antroposofisk psykologi er en tilgang til psykologi, der er baseret på filosofien og læren udviklet af den østrigske mystiker og filosof Rudolf Steiner, kendt som antroposofi[22]. Antroposofisk psykologi betragter individets åndelige udvikling som en central del af psykologisk helbredelse og vækst. Det søger at fremme bevidsthed om den åndelige dimension af livet og støtte individets søgen efter åndelig erkendelse og selvrealisering.

Anvendelse

Spirituel psykologi anvendes blandt andet i spirituel psykoterapi, der er en samlebetegnelse for mange forskellige tilgange til psykoterapi, som lægger vægt på betydningen af det spirituelle aspekt i behandlingen af psykiske lidelse[23][24]. Spirituel psykologi anvendes blandt andet også i selvhjælpslitteratur og i ledelse[25].

I Danmark

Området er blevet udbredt i Danmark, hvor der findes Netværk for spirituelt orienterede psykologer under Dansk Psykologforening[26]. Ifølge Jens Berthelsen fra Psykologisk Institut på Københavns Universitet, var det spirituelle allerede i 2004 ved at blive stuerent[27]. Blandt de danske psykologer, der har skrevet om spiritualitet, er Ole Vedfeldt[28]. I 2023 udgav psykologen Hanne Frøyr antologien “Spiritualitet og psykologi”.[29] Andre danske spirituelle psykologer er blandt andre Jakob Skov Knudsen[30] og Dorte Toudal Viftrup.[31]

En kendt dansk forfatter på området, der ikke kommer fra den traditionelle psykologi, er Rikke Hertz, som er spirituel erhvervsrådgiver, coach og clairvoyantisk medie. Hun viser i bogen “Spirituel”, hvordan vejen til succes går gennem at lytte til sine mavefornemmelser[32].

Litteratur om spirituel psykologi

Litteratur på engelsk

  • Desai, P. (2009). Spiritual psychology: A way to effective management. African Journal of Marketing Management, 1(7), 165-171.
  • Fischer, G., Tarquinio, C. & Dodeler, V. (2020). Chapitre 8. Psychologie, spiritualité et santé. Dans : , G. Fischer, C. Tarquinio & V. Dodeler (Dir), Les bases de la psychologie de la santé: Concepts, applications et perspectives (pp. 237-254). Paris: Dunod.
  • James, William (1902). The Varieties of Religious Experience: A Study in Human Nature. London and Bombay: Longman, Green and Co
  • Maslow, Abraham (1969). Various meanings of transcendence. J. Transpers. Psychol. 1, 56–66.
  • Maslow, Abraham (1969). The farther reaches of human nature. J. Transpers. Psychol. 1, 1–9.
  • Miovic, M. (2004): An introduction to spiritual psychology: overview of the literature, east and west. Harvard Rev Psychiatry. 2004 Mar-Apr;12(2):105-15.
  • Miller, L. (2010). Watching for light: Spiritual psychology beyond materialism. Psychology of Religion and Spirituality, 2(1), 35.
  • Nelson, John (1994): Healing the Split. Integrating Spirit Into Our Understanding of the Mentally Ill. SUNY
  • Oman, D., & Singh, N. N. (2018). Combining Indian and Western spiritual psychology: Applications to health and social renewal. Psychological Studies, 63, 172-180.
  • Papaleontiou–Louca, E. et al (2023): Spirituality of the developing person according to Maslow. New Ideas in Psychology, Volume 69, April 2023
  • Papaleontiou–Louca, E., Esmailnia, S., & Thoma, N. (2022). A critical review of Maslow’s theory of spirituality. Journal of Spirituality in Mental Health, 24(4), 327-343.
  • Pargament, K, A. Mahoney, & E. P. Shafranske (Eds.) (2013), APA handbook of psychology, religion, and spirituality. American Psychological Association.
  • Steiner, Rudolf (2001). Freud, Jung & Spiritual Psychology. SteinerBooks.
  • Steiner, Rudolf. Psychoanalysis and spiritual psychology. Rudolf Steiner Press, 1990.
  • Viftrup, Dorte Toudal, Rosenbæk, F., Damgaard, H. H., Hemdrup, M., Nielsen, M., & Nissen, R. D. (2023). Caring Spiritually: A Study on Spiritual Care Training in a Hospice Setting . Journal of hospice and palliative nursing : JHPN : the official journal of the Hospice and Palliative Nurses Association, 25(3), 156-164.

Litteratur på dansk

  • Bailey, Alice (1989&1993): Esoterisk Psykologi, 1-2, ECF
  • Berthelsen, Jens (2004). VIDEN, TRO OG OVERTRO. Det spirituelle - globaliseringens nye udfordring til psykologien. Psyke & Logos, 25(1)
  • Blavatsky, Helena (2023): “Nøgle til Teosofien”. Lemuel Books
  • Frøyr, Hanne (2023): “Spiritualitet og psykologi”. GAD
  • Hertz, Rikke (2018): ”Spirituel. Din sjæl kan lede dig til succes”. People’s Press
  • Kierkegaard, Søren (2018). Begrebet angest. Lindhardt og Ringhof.
  • Knudsen, Jakob Skov. "Det hellige er livets svar på et passende stillet spørgsmål." Psyke & Logos 28.2 (2007): 22-22.
  • Strøbæk, Pernille (2014): “Religion og spiritualitet”. Psykologisk Set, 94, temanummer
  • Vedfelt, Ole (2007): “Religiøse Højdepunktsoplevelser i transpersonligt, psykodynamisk og kybernetisk perspektiv”. I: Psyke og Logos 2007 nr. 2. Temanummer om Religionspsykologi. Dansk Psykologisk forlag.
  • Vedfelt, Ole (2011): “Spontane spirituelle barndomsoplevelser og omgivelsernes indflydelse på dem”. I: Mystik – i religion, filosofi og litteratur. En antologi. Redaktion: Haaning, Aksel. Riisager, Magnus side 353-385. Forlaget Univers
  • Viftrup, Dorte Toudal. "Det Spirituelle Menneske." Psykolog Nyt 64.19 (2010): 10-14.

Referencer

  1. ^ Fischer 2020
  2. ^ https://meridianuniversity.edu/content/what-is-spiritual-psychology
  3. ^ Steiner 2001
  4. ^ James 1902
  5. ^ Steiner, Rudolf. Psychology of body, soul, and spirit. SteinerBooks, 1999.
  6. ^ https://julesevans.medium.com/abraham-maslow-empirical-spirituality-and-the-crisis-of-values-34148b775f1a
  7. ^ Papaleontiou–Louca 2022
  8. ^ Papaleontiou–Louca 2022; 2023
  9. ^ Macdonald G. Spiritual needs assessment: the LOADS SHARED mnemonic. Br J Gen Pract. 2019 Oct 31;69(688):573-574.
  10. ^ Miller 2010
  11. ^ Oman 2008
  12. ^ Pargament 2013
  13. ^ Hansen, Nanja Holland & Esther Sorgenfrei (2011). “Mindfulness, Yoga, og Dialektisk Adfærdsterapi: Metodeudvikling af mindfulness-træning gennem Yoga”. Psyke & Logos, 32(1), 14-14
  14. ^ Salagame, Kiran Kumar K. "Psychology of yoga and yoga psychology." Proceedings “Yoga–the light of microuniverse” of the International Interdisciplinary Scientific Conference “Yoga in science–Future and perspectives. 2010.
  15. ^ Grof 2009
  16. ^ Fisher, Andy. Radical ecopsychology: Psychology in the service of life. Suny Press, 2013.
  17. ^ Fjorback, Lone Overby. (2011) Mindfulness. PsykiatriFondens Forlag.
  18. ^ Houston, Jean. The Possible Human: A Course in Enhancing Your Physical, Mental & Creative Abilities. Penguin, 1997.
  19. ^ Olendzki, Andrew. "Buddhist psychology." Encountering Buddhism: western psychology and Buddhist teachings(2003): 9-30.
  20. ^ Ansari, Zehra. "Islamic psychology." Religious theories of personality and psychotherapy. Routledge, 2012. 325-357.
  21. ^ Blavatsky 2023
  22. ^ Steiner 2001
  23. ^ Spiritual Psychotherapy for Inpatient, Residential, and Intensive Treatment psychotherapy.psychiatryonline.org hentet 17. juni 2023
  24. ^ Karasu TB. Spiritual psychotherapy. Am J Psychother. 1999 Spring;53(2):143-62.
  25. ^ Desai 2009
  26. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 2. april 2023. Hentet 16. juni 2023.
  27. ^ Berthelsen, J. (2004). VIDEN, TRO OG OVERTRO. Det spirituelle - globaliseringens nye udfordring til psykologien. Psyke & Logos, 25(1), 26.
  28. ^ Vedfeldt 2007; 2011
  29. ^ Frøyr 2023
  30. ^ Knudsen 2007
  31. ^ Viftrup 2010
  32. ^ Hertz 2018