Spellemannprisen

Nils Petter Molvær vant i 2000 og 2005.

Spellemannprisen er en prisuddeling til norske musikartister som har udmærket sig på en positiv måde det foregående år. Prisen blev etableret på initiativ fra det norske IFPI (international organisation for pladebranchen) og uddelt første gang i 1973 for pladeåret 1972 og har blevet uddelt hvert år siden. Uddelingen arrangeres af Spellemannskomiteen, som er udnævnt af IFPI Norge og FONO.

Antal priser som uddeles varierer noget fra år til år. I henhold til reglementet for 2013-uddelingen uddeles der priser i 17 sangerbestemte klasser, to priser til ophavsmænd (årets komponist og tekstforfatter) og tre tillægsklasser (Årets spellemann, årets nykommer og årets hit). I tillæg tager komiteen stilling til om det skal uddeles hæderspris, fagpris og producentpris. For hver af de sangerbestemte klasserne udnævnes det en fagjury hvor sammensætningen holdes hemmelig for hverandre og udenforstående. Fagjuryerne bestemmer ved hjælp af pointgivning hvilke af de listede artister og plader som skal nomineres i de forskellig klasser. Der nomineres mellem tre og fem artister i hver klasse. Fagjuryen stemmer derefter en vinder som modtager en bronzestatuet og diplom.

Det bliver på forhånd ikke offentliggjort nogle nomineringer for Årets spellemann. En specialjury nominerer og kårer her vinderen. I klasser som årets hit og den tidligere musikvideo-klassen er det nogle ganger blevet benyttet publikumsafstemning for at kåre vinderen.

Klasser og priser

Nuværende sangerbestemte klasser

Odd Nordstoga vandt i 2002, 2004 og 2013.

Ved uddelingen af 1972-prisen, blev der uddelt pris i syv sangerbestemte klasser og tre hæders- / branchepriser. Siden den gang har det vært en del ændringer i hvilke priser som uddeles og navn og til dels indhold i de forskellige klasser. De to eneste klasserne som har vært totalt uforandret gennem historien, er barneplade og åben klasse. Begge har imidlertid vært fraværende ved to uddelinger hver. Alle klasser fra det første året uddeles fortsat i en eller anden form.

Klasser som har været med siden første uddeling (1972)

Klasser som har blevet oprettet efter første uddeling

Nuværende tillægsklasser og priser til ophavsmænd

I 1983 ble Årets spellemann indført som den første tillægsklassen, og det er per 2013-uddelingen totalt tre tillægsklasser. Fra Spellemannprisen 2007 ble prisen årets nykommer udvidet til også at indeholde et arbejdsstipendium på 200.000 NOK. Stipendiet bliver uddelt af branchens vederlagsbyrå Gramo for at give vinderen "et udgangspunkt for at arbejde videre med sin musik, sådan at de kan glæde os mere i fremtiden". Stipendet blev opjusteret til 250.000 for 2011.

I samarbejd med TONO ble det ved Spellemannprisen 2008 indført tre klasser for ophavsmænd som senere blev slået sammen til to klasser. I tillæg til tillægs- og ophavsmændklasserne kommer fagprisen, producentprisen og hædersprisen som ikke uddeles fast. Hædersprisen og den tidligere branchepris blev begge uddelt ved første uddeling.

Udgåede klasser

Klasser som har kommet og forsvundet igen.

Mest vindende artister

Morten Harket har vundet tretten priser.

Seksten artister står som vinder af fem eller flere Spellemannpriser. To af de som har vundet flest priser, Oslo-Filharmonien og Leif Ove Andsnes med henholdsvis ni og ti priser hver, har aldrig modtaget mere end en pris samme år. Enkelte artister har vundet flere priser både som soloartist og med band, som Morten Harket som totalt har været med at vinde hele tretten priser, og Gustav Lorentzen som har vundet prisen for seks forskellige plader, to af dem med Knutsen & Ludvigsen.

Madrugada har vundet fem priser, her Sivert Høyem.

Vamp har vundet fem priser.

11 priser

• Leif Ove Andsnes: 1991 (2 stk.), 1992, 1993, 1998, 2000, 2002, 2003, 2005, 2011, 2012

9 priser

• Oslo-Filharmonien: 1972, 1981, 1984, 1987, 1990, 1992, 1998, 1999, 2009 (har også vundet under navnene Filharmoniske Selskaps Orkester og Oslo Filharmoniske Orkester)
• a-ha: 1985 (2 stk), 1986 (3 stk), 2000 (2 stk), 2008, 2010

8 priser

• Ole Ivars: 1996, 1999 (2 stk), 2000, 2003, 2004, 2005, 2010

7 priser

• Odd Børretzen: 1974, 1996 (2 stk), 1997, 2001, 2002, 2008

6 priser

• Det Norske Kammerorkester: 1988 (2 stk), 1992, 1996, 1999, 2000
• Röyksopp: 2001 (2 stk), 2002 (2 stk), 2005, 2010
• Madcon: 2004, 2007 (2 stk), 2008 (2 stk), 2010

5 priser

• Geirr Lystrup: 1981, 1988, 1992, 2003, 2005
• Madrugada: 1999, 2002, 2005 (3 stk)
• Lene Marlin: 1998, 1999 (4 stk)
• Truls Mørk: 1991, 1992, 1993, 1995, 1999
• Vamp: 1993, 1996, 1998, 2005, 2006
• DumDum Boys 1988, 1989, 1990, 1992, 2007
• Espen Lind: 1997 (3 stk), 2006, 2008
• Sidsel Endresen: 1981, 1984, 1998, 2002, 2012

Efterhånden som det er blevet indført flere tillægsklasser, har det blevet mulig at vinde mere end en pris samme år. The Monroes var de første til at vinde to priser samme år under uddelingen i 1983. I nyere tid er det ikke uvanlig at samme artist vinder både tre og fire priser.

Artister som har vundet fire priser samme år

• Morten Harket (1995)
• Lene Marlin (1999)
• Briskeby (2000)

Artister som har vundet tre priser samme år

• a-ha (1986)
• Anne Grete Preus (1994)
• Espen Lind (1997)
• Morten Abel (2001)
• Madrugada (2005)
• Donkeyboy (2009)

Eksterne henvisninger

• Spellemannprisens hjemmeside
• Søk blant vindere af Spellemannprisen