Spanske Nederlande
For alternative betydninger, se Nederlandene (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Nederlandene)
| Benelux-landenes historie | |||
Friesland | 1384  1482Burgundiske Nederlande
| 963 | 980 |
1482  1581Habsburgske Nederlande/De sytten provinser | |||
1581  1795Republikken af de syv forenede Nederlande | 1581 - 1795 Sydlige Nederlande | ||
| (1581 - 1713) (Spanske Nederlande ) | |||
| (1713 - 1790/1790 - 1795) (Østrigske Nederlande  )(1790 - 1790) Belgiens forenede stater  | |||
1795  1801Bataviske Republik | 1795  1804Første franske republik | ||
| 1801 1806 Bataviske Rigsfællesskab | |||
| 1804 1815 Første franske kejserrige | |||
| 1806 1810 Kongeriget Holland | |||
| 1810 1813 Første franske kejserrige | |||
| 1813 1815 Fyrstendømmet De Forenede Nederlande | |||
| 1815 1830 Forenede Kongerige Nederlandene | 1815  1867 Storhertugdømmet Luxemburg | ||
| 1830 Nederlandene | 1830  Belgien | (Det Tyske Forbund) | |
| 1867 Luxembourg | |||
De Spanske Nederlande var navnet på den del af det historiske Nederlandene, der efter delingen af landet i 1581 opstod mod syd og dækkede nogenlunde det nuværende Belgien. Landet eksisterede, til Nederlandene igen blev samlet efter Wienerkongressen i 1815.
Spanske Nederlande kendes også under navnet de Østrigske Nederlande og de Sydlige Nederlande i senere perioder af landets eksistens.
Historie
I 1482 havde Filip 1. af Kastilien arvet Nederlandene efter sin mor. Filip var hertug af Burgund og af den habsburgske slægt. Han blev senere kortvarigt konge af Spanien, og efterhånden blev den spanske styre af Nederlandene en belastning. Dette skyldtes dels en hård beskatning, dels en modvilje i dele af Nederlandene mod den katolske intolerance. Den nordlige del af riget gjorde derfor oprør og blev selvstændige i 1581.
Derefter blev den sydlige del kaldt De Spanske Nederlande. Området blev styret af en statholder for den spanske konge. Efter den spanske arvefølgekrig i starten af det 18. århundrede overgik landet til østrigsk styre (og blev følgelig kaldt De Østrigske Nederlande) i 1713. Østrigerne fik problemer med at styre området, og i 1790 havde østrigerne reelt mistet kontrollen efter et oprør, der skabte en kortvarig belgisk stat. Østrigerne genvandt herredømmet, men måtte allerede i 1794 afgive landet til franske revolutionære, der midlertidigt sad på magten, indtil Wienerkongressen efter Napoleonskrigene skabte plads til at genforene landet i et samlet Nederland.
Medier brugt på denne side
Prince's flag, orange, white, blue
Forfatter/Opretter: Ipankonin, Licens: CC BY-SA 3.0
Coat of arms of the dukes of Guelders and Jülich.
Arms of Guelders 
impaled with Jülich 
This is the national flag of Belgium, according to the Official Guide to Belgian Protocol. It has a 13:15 aspect ratio, though it is rarely seen in this ratio.
Its colours are defined as Pantone black, Pantone yellow 115, and Pantone red 032; also given as CMYK 0,0,0,100; 0,8.5,79,0; and 0,94,87,0.
Forfatter/Opretter: Oren neu dag, Licens: CC BY-SA 3.0
Flag of the Austrian Low Countries
Flag of the Seventeen Provinces (17 Provinces), the Low Countries (Netherlands, Belgium, Luxemburg). Since 1482 (Habsburg Netherlands) till 1588 (Republic of the Seven United Netherlands) and 1713 (Austrian Netherlands).
Forfatter/Opretter: Odejea, Licens: CC BY-SA 3.0
Armoiries de la principauté de Liège
écartelé, en 1, de gueules, à la fasce d'argent, en 2, d'argent, à trois lions de sinople, couronnés d'or, armés et lampassés de gueules (pour le marquisat de Franchimont), en 3, burelé d'or et de gueules et en 4, d'or, à trois cors de chasse de gueules, virolés et enguichés d'argent ; sur-le-tout de gueules au perron d'or haussé, supporté par trois lions sur trois degrés, monté d'une pomme de pin, sommé d'une croix pattée, le tout d'or, accosté d'un L et G majuscules de même
Forfatter/Opretter: Carlodangio, Licens: CC BY-SA 4.0
Arms of Matthew Stewart, 4th Earl of Lennox.svg (fra Sodacan). 
