Sovremennyj-klassen

Sovremennyj-klassen
Klasseoversigt
TypeDestroyer
Tidligere bruger(e) Sovjetunionens flåde
Bruger(e) Ruslands flåde‎
 Folkets Befrielseshærs flåde
VærftSevernaja Verf
Byggeperiode1976-2006
Byggede enheder21
Operative enheder12
Udgåede enheder9
Tekniske data
Deplacement7.940 tons (fuldt lastet)
Længde156,00 meter
Bredde17,30 meter
Dybgang6,50 meter
Fremdriftdampturbiner
4× kedler
turboladere
Hjælpemaskineridieselgenerator
Fart33 knob
Rækkevidde4.000 sømil ved 18 knob
Besætning350 mand
Sensorpakke1× Top Plate luftvarslingsradar
3× Palm Frond overfladevarslingsradar
6× Front Dome ildledelsesradar
1× Kite Screech ildledelsesradar
2× Bass Tilt ildledelsesradar
2× MR-410 eller MP-405 ESM-systemer
2-8× Spektr-F laseradvarslingssystemer
Soft kill-udstyr8× PK10 missilvildledningssystem
2× PK2 missilvildledningssystem
2× Bell Shroud ECM-system
2× Bell Squat ECM-system
4× Foot-ball B ECM-system
1× MR-407 ECM-system
Artilleri2× 130 mm dobbeltløbede AK130 kanoner
4× 30 mm AK630 maskinkanoner (AK630 udskiftet med to stk Kashtan CIWS på nyere skibe)
Missiler44× SA-N-7 SAM
(SA-N-17/SA-N-12 på nyere enheder)
SS-N-22
Torpedoer2× dobbelte 533 mm torpedorør
Dybdebomber2× RBU1000 antiubådsmortérer
MinerOp til 22 stk.
FlyfaciliteterHangar og helikopterdæk

Sovremennyj-klassen er en destroyerklasse udviklet til Sovjetunionens flåde og er den russiske flådes primære enhed til overfladekrigsførelse. Den sovjetiske betegnelse for klassen var Projekt 956, Sarytj (Våge).

Klassens primære rolle er at angribe fjendtlige skibe mens man yder beskyttelse mod skibe og fly for venlige krigsskibe og handelsskibe. Klassen supplerer Udaloj-klassen der er flådens primære antiubådsenhed.

Historie

Destroyeren Osmotritelnyj.

Projektet begyndte i slutningen af 1960'erne da det viste sig at kanoner stadig havde en vigtig maritim rolle, især i forbindelse med amfibiekrigsførelse og de eksisterende primært kanonbevæbnede krydsere og destroyere begyndte at nå deres pensionsalder. Man begyndte forfra med et nyt design der byggede på den nye 130 mm skibskanon hvor der blev udviklet både en enkelt- og en dobbeltløbet udgave, hvorefter man valgte at benytte den dobbeltløbede på grund af den højere skudkadence. I 1971 fik Severnaja designbureauet tilladelse til at begynde at designe et skib der "var i stand at støtte landgangsoperationer".[1] På samme tid begyndte US Navy at bygge den nye Spruance-klasse destroyer. Som et modsvar til denne nye trussel blev klassen opgraderet med et nyt luftforsvarssystem og nye antiskibsmissiler. Selvom den sojvetiske flåde hovedsageligt var overgået til gasturbinefremdrift besluttede man at udstyre klassen med dampturbiner, delvist fordi produktionen af sovjetiske maritime gasturbiner ikke havde levet op til forventningerne. Det første skib i klassen, Sovremennyj, blev køllagt i 1976 og indgik i aktiv tjeneste i 1980. I alt blev der bygget 18 skibe til Sovjetunionen/Rusland hvoraf kun de 10 stadig er i flådens tal, primært på grund af manglende finansielle midler og personel. Alle skibene blev bygget af Severnaja skibsværftet i Sankt Petersborg.

Skibene har et maksimalt deplacement på 7.940 tons. Dimensionerne er: Længde 156 meter, bredde 17,30 meter og en maksimal dybgang på 6,50 meter. De er udstyret med en antiubådshelikopter, 44 luftforsvarsmissiler, otte antiskibsmissiler, miner, langtrækkende kanoner og et sofistikeret system til elektronisk krigsførelse.

Der er i alt tre versioner af klassen: Det originale Projekt 956 bevæbnet med 3M80-versionen af SS-N-22 missilet hvorimod Projekt 956A blev udstyret med den forbedrede 3M80M-version af SS-N-22 missilet med noget længere rækkevidde. Hovedforskellen mellem de to underklasser er at missilsiloerne er længere på 956A på grund af det nyere missil. En tredje og sidste version, Projekt 956EM, der blev udviklet udelukkende til den kinesiske flåde.

Design

Kommando og kontrol

Skibenes kampinformationssystemer kan benytte data fra skibenes egne aktive og passive sensorer, fra andre skibe eller fly i styrken eller link fra skibenes egne helikoptere til at engagere potentielle fjender. Systemet er i stand til at engagere adskillige mål samtidig.

Missiler

Midtskibs

Klassen er udstyret med Raduga Moskit antiskibsmissilsystemet med to dobbelte firekanistrede affyringssystemer placeret på begge sider af overbygningen med en vinkel på omkring 15°. I alt medbringes der otte Moskit 3M80E missiler, NATO-rapporteringsnavn: SS-N-22 Sunburn). Missilet er et sea skimming missil der flyver med en hastighed på omkring mach 2,5 og et sprænghoved på enten 300 højeksplosivt sprængstof eller et 200 kiloton nukleart sprænghoved. Missilet har en rækkevidde på mellem 10 og 120 kilometer. Missilets startvægt er 4.000 kg.

Shtil overflade-til-luft-missilsystemer er installeret på det forhøjede dæk agten for den dobbeltløbede 130 mm kanon og består af 48 missiler. Shtil-missilet kaldes i NATO-kredse for SA-N-7 (Gadfly). fra skib nummer 9 og frem benyttes samme affyringssystem til SA-17 Grizzly/SA-N-12 Yezh missilerne. Systemet benytter skibets luftvarslingsradar til at spore mål og seks forskellige Top Dome ildledelsesradar der er i stand til at styre missiler mod hver deres mål samtidig. Missilernes rækkevidde er op til 25 kilometer og kan benyttes mod mål med hastigheder på op til 830 meter/sekundet.

Kanonsystemer

Forskibet

Skibenes 130 mm kanoner er af typen AK130-MR-184. Kanonsystemet inkluderer et computeriseret kontrolsystem med elektroniske- og elektrooptiske ildledelsessystemer. Kanonen kan benyttes i fuldt automatisk mode med input fra skibets radar- og optiske systemer. Systemet kan naturligvis også også anvendes manuelt. Skudkadencen er omdiskuteret, men forskellige russiske kilder antyder en kadence på 30-40 skud i minuttet per løb, hvilket cirka svarer til en fransk Creusot-Loire 100 mm eller den italienske Otobreda 127 mm, men hurtigere end den amerikanske 127 mm Mark 45.

Klassen er desuden udstyret med fire seksløbede 30 mm AK-630 gatling maskinkanoner. Skudkadencen er op til 5.000 skud i minuttet med en effektiv rækkevidde på 4.000 meter for lavtflyvende missiler og 5.000 meter for overflademål. Kanonsystemet er udstyret med et radar- og optisk ildledelsessystem. De nyere skibe i klassen er i stedet udstyret med to Kashtan CIWS-systemer.

Antiubådssystemer

Helikopterdækket.

Destroyerne har to dobbelte 533 mm torpedorør samt to RBU1000 antiubådsmortérer.

Helikopter

Skibene er i stand til at medbringe en Kamov Ka-27 (Helix) antiubådshelikopter. Helikopteren kan anvendes i op til sea state 5 og ud til 200 kilometer fra moderskibet.

Soft kill

Sovremennyj-klassen er udstyret med over 200 chaffraketter til dets to PK-2 missilvildledningssystemer samt et ECM-system til at ødelægge missilernes målfatning.

Sensorer

Bezuderzjnyj undervejs.

Klassen er udstyret med en ganske imponerende sensor- og ECM-system: Top Plate (MR-760) luftvarslingsradar med 230 kilometers rækkevidde, Mineral systemet ('Band Stand') giver målopdateringer til skibets antiskibsmissiler, tre Palm Frond navigations/overfladevarslingsradarer, 2 Bass Tilt ildledelsesradarer (til AK630-maskinkanonerne, nyere versioner benytter dog to styk Hot Flash ildledelsesradarer til Kashtan CIWS), 6 Top Dome ildledelsesradarer til SA-N-7 luftforsvarsmissilerne, en 'Kite Screech' radar til 130 mm kanonen. ECM- og ESM-systemerne er mange: 2 MR-410 eller MP-405 ESM-systemer, 2 MRP-11M 12M ('Bell Shroud'), 2 Bell Squat, 4 Foot-ball B og et MR-407 ECM-systemer. 2 PK-2M missilvildledningssystemer (140 mm), 8 PK-10 (120 mm), 2-8 Spektr-F laseradvarslingssystemer, et Squeeze Box (TV, laser og IR-system). Sonar: Et MGK-355 medium- og højfrekventt (MF/HF) Platina integreret sonarsystem (NATO-rapporteringsnavn Bull Horn) der inkluderer et MG-335 skrogmonteret sonarsystem. 956-projektet er ikke udrustet med andet end den skrogmonterede sonar da skibenes sonarsystemer kun er til selvforsvar. De nyere projekt 956A-skibe er derimod udrustet med et forbedret MGK-355MS Platina system der inkluderer en skrogmonteret sonar, en VDS og et TASS, der i NATO-sammenhænge er benævnt henholdsvis Bull Nose/Mare Tail/Steer Hide. Efter sigende er projekt 956EM udstyret med endnu et forbedret system der benyttet en skrogmonteret sonar samt en TASS (med NATO-rapporteringsnavnene Horse Jaw og Horse Tail).

Fremdrivning

Skibenes fremdrivningssystem består af to dampturbiner der hver producerer 50.000 Hk sammen med fire højtrykskedler. Skibene er udstyret med to propeller og er i stand til at skyde en fart på 33 knob. Ved en fart på 18 knob vil skibene være i stand til at kunne sejle 3.920 sømil. flere af skibene i klassen har oplevet så alvorlige problemer med fremdrivningssystemet at de har måtte udgået fra aktiv tjneneste.[2]

Kinesiske varianter

I Folkerepublikken Kina har Folkets Befrielseshærs Flåde købt to modificerede destroyere af klassen der blev leveret i december 1999 og november 2000. I 2002 bestilte flåden yderligere to skibe i klassen af et forbedret design. Det første skib blev søsat i slutningen af 2005, mens det sidste skib blev søsaat i 2006. Kinas anskaffelse af Sovremennyj-klassen bekymrede flere af landets naboer i fjernøsten, især Taiwan der betragtes af Kina som en løbsk provins.

På de to sidste kinesiske skibe blev den agterste 130 mm kanon fjernet, de fire AK630 blev erstattet af to Kashtan CIWS, der består af to 30 mm maskinkanoner og otte SA-N-11 (Grissom) luftforsvarsmissiler. Skibene var desuden også de første der blev udrustet med en ny version af SS-N-22 missilet, benævnt 3-M80MBE, der nu kunne række 200 kilometer. Luftforsvaret blev opgraderet til at kunne benytte de nyere SA-N-12/SA-N-17 missiler.

I 2006 blev der installeret et antal nye domer på overbygningen, hvilket måske er en opgradering af det kinesiske datalinksystem HN-900 (den kinesiske version af Link 11) samt SATCOM.

De to første skibe kostede 600 millioner amerikanske dollar (1990'er priser), hvorimod de to andre skibe kostede 1,5 milliard dollar[3]

Skibe i klassen

Stojkij set oppefra.


Pnt.NavnProjektKølen lagtSøsatIndgåetSkæbneKaldesignal
Rusland
420Sovremennyj9563. marts 197618. november 197825. december 1980Udgået 15. november 1998, skrottet 2003-
475Ottjajannyj9564. marts 197729. marts 198030. september 1982Udgået 12. september 1998-
474Otlitjnyj95622. april 197821. marts 198130. september 1983Udgået 22. november 1998-
730Osmotritelnyj95627. oktober 197824. paril 198230. september 1984Udgået 16. august 1997-
439Bezupretjnyj95628. januar 198130. juli 19837. januar 1986Udgået i 2002-
720Boevoj95626. marts 19824. august 19845. november 1986I reserve ved Stillehavsflåden-
743Stojkij95628. september 198227. juli 198524. febuar 1987Udgået 30. maj 1998-
415Okrylonnyj95616. april 198331. maj 198626. marts 1988Udgået 29. november 1998, skrottet 1999-
778Burnyj9564. november 198330. december 19869. november 1988I tjeneste ved Stillehavsflåden-
429Bezuderzjnyj95623. november 198430. maj 19877. august 1989I reserve ved Stillehavsflåden-
715Bystryj95629. oktober 198528. november 198730. oktober 1989I tjeneste ved Stillehavsflåden-
420Rastoropnyj95615. august 19864. juni 19887. juli 1990Udgået 2000-
754Bezbojaznennyj9568. januar 198718. februar 198929. december 1990I tjeneste ved Stillehavsflåden-
406Gremjasjtjij956A24. februar 198730. september 198911. juli 1991I reserve ved Stillehavsflåden-
620Bespokojnyj956A8. april 19879. juni 199011. februar 1992I reserve ved Østersøflåden-
610Nastojtjnvyj956A7. april 198819. januar 199127. marts 1993I tjeneste ved Østersøflåden-
434Admiral Ushakov
(ex-Besstrasjnyj)
956A16. april 198828. december 199117. april 1994I tjeneste ved Stillehavsflåden-
Kina
136Hangzhou
(ex-Vazjnyj)
956A4. november 198823. maj 199425. december 1999Solgt til Kina før færdiggørelse, i aktiv tjeneste-
137Fuzhou
(ex-Alexander Nevskij)
956A22. februar 198916. april 199916. januar 2001Solgt til Kina før færdiggørelse, i aktiv tjeneste-
138Taizhou956EM27. juni 200227. april 200428. december 2005I aktiv tjeneste-
139Ningbo956EM200323. juli 200428. september 2006I aktiv tjeneste-


Kina har efter sigende en option på købet af yderligere to skibe i klassen, men det anses for usandsynligt at de vil udnytte optionen da man allerede nu bygger krigsskibe i Kina der er mere avanceret.

Henvisninger

Medier brugt på denne side

Stoykiy.jpg
An overhead view of the Soviet Project 956 "Sarych"(Sovremenny class) destroyer Stoykiy (645) underway.
Nastojtshiwij DD610.jpg
Russian destroyer RFS Nastojtshiwij (Natoychiviy) (DD 610) is currently underway off the coast of Ventspils, Latvia, on June 6, 2005, participating in Baltic Operations (BALTOPS) 2005. In its 33rd year, BALTOPS is a maritime and land international exercise, co-hosted by Latvia and the United States, which includes 11 nations, 4,100 people, 40 ships, 28 aircraft and two submarines in the spirit of "Partnership for Peace (PFP)." BALTOPS 2005 improves interoperability with allies and PFP countries by conducting peace support operations at sea to include a combined amphibious landing and a scenario dealing with potential real world crisis.
Otchayannyy2.jpg
A starboard view of the forward half of the Soviet Project 956 "Sarych"(Sovremenny class) destroyer Otchyannyy (405).
Otlichnyy1.jpg
A starboard view of the forward half of the Soviet Project 956 "Sarych"(Sovremenny class) destroyer Otlichnny (434).
Naval ensign of Russia.svg
Det er let at give dette billede en kant
Osmotritelny.jpg
A starboard quarter view of the Soviet Project 956 "Sarych"(Sovremennyy class) destroyer Osmotritelny underway.
Naval Ensign of the Soviet Union (1950–1991).svg
Det er let at give dette billede en kant
Destroyer Bezuderzhnyy.jpg
A starboard quarter view of the Russian Project 956 "Sarych"(Sovremenny class) destroyer Bezuderzhnyy underway.
Otlichnyy3.jpg
A starboard view of the forward half of the Soviet Project 956 "Sarych"(Sovremennyy class) destroyer Otlichnyy (434).