Sovjetunionens Statshymne
dansk: Hymne til Sovjetunionen | |
---|---|
Noteark med den sovjetiske nationalsang | |
Nationalsang i Russiske SFSR Sovjetunionen | |
Forfatter | Gabriel El-Registan, Sergej Mikhalkov, 1944 og 1977 |
Komponist | Aleksandr Aleksandrov, 1938 |
Fra | 1. januar 1944 1. januar 1956 (uden tekst) 1. september 1977 (ny tekst) |
Til | 26. december 1991 (som hymne til Sovjetunionen) 23. november 1990 (som hymne til den Russiske SFSR) |
| |
Lydfil | |
State Anthem of the USSR (instrumentalindspilning) |
Sovjetunionens Statshymne, også kaldet Stalin-hymnen (russisk: Государственный гимн Советского Союза, tr. Gosudarstvennyyj Gimn Sovetskogo Sojuza; IPA: [ɡəsʊˈdarsʲtʲvʲɪnːɨj ˈɡʲimn sɐˈvʲɛtskəvə sɐˈjuzə]), blev Sovjetunionens nye nationalsang den 14. marts 1944 og erstattede dermed Internationale, der havde været nationalsang siden 1918. Teksten blev skrevet af Sergej Mikhalkov sammen med Gabriel El-Registan og melodien blev komponeret af Aleksandr Aleksandrov. Melodien har altid været den samme, efter afstaliniseringen fjernedes teksten, og først i 1977 fik melodien atter en tekst, igen skrevet af Sergej Mikhalkov. Efter Sovjetunionens opløsning i 1991 blev den erstattet som nationalsang af "Den Patriotiske Sang". I 2000 genbrugte man melodien fra Sovjetunionens Statshymne, som sammen med endnu en ny tekst af Sergej Mikhalkov, blev til "Den Russiske Føderations Statshymne", Ruslands nationalsang i dag.
Melodi
Nationalsangens melodi komponeret af Aleksandr Aleksandrov er tidligere blevet brugt i forskellige hymner og kompositioner. Melodien blev første gang anvendt til "Bolsjevikpartiets Hymne" fra 1939. Da Komintern blev opløst i 1943 mente regeringen, at da "Internationale" historiske set havde været forbundet med Komintern, måtte man have en ny nationalmelodi. Aleksandrovs melodi blev valgt efter en konkurrence til den nye hymne af Josef Stalin i 1943. Stalin roste sangen for at indfri det som en nationalsang skulle være, selvom han kritiserede sangens orkestrering.[1]
Som svar gav Aleksandrov skylden for problemerne til Viktor Knusjevitskij, der havde haft ansvaret for orkestrere de tilmeldte melodier i konkurrencens sidste runder.[1][2] Da han skrev den bolsjevitiske partihymne, havde Aleksandrov indføjet dele fra hans sang "Det er blevet bedre at leve" (жить стало лучше), en musikalsk komedie, som han havde komponeret.[3] Denne komedie var baseret på et slogan, som Stalin havde anvendt første gang i 1935.[4] Over 200 forslag var blevet sendt ind, også fra bl.a. berømte russiske komponister som Dmitrij Sjostakovitj, Aram Khatjaturjan og Iona Tuskija.[2] Sjostakovitj og Khatjarturjans fælles forslag blev senere til "Den Røde Hærs Sang",[2] og Khatjarturjan skrev også "Hymnen til den Armenske SSR".[5][6] Boris Aleksandrov, Aleksandrs søn indsendte også et forslag. Hans forslag "Længe leve vor Stat" (russisk: Да здраствует наша держава, tr. Da zdrastvujet nasja derzjava) blev en populær patriotisk sang og blev antaget som nationalsang af Transnistrien.[7][8]
Under debatten om nationalsangen i 2000 bemærkede Boris Gryzlov, lederen af Partiet Enhed, at Aleksandrovs melodi havde lighed med "Bylina", en ouverture fra 1892 af Vasilij Kallinikov.[9] Tilhængere af den sovjetiske hymne nævne også dette i de forskellige debatter i Statsdumaen om ændringen af nationalsangen,[10] men der er ingen beviser for at Aleksandrov bevidst havde lånt stykker fra "Bylina" til sit værk.
Tekst
Efter at have valgt Aleksandrovs melodi til den nye nationalsang, manglede Stalin at finde en ny tekst. Han mente at sangen var kort, og da Den Store Fædrelandskrig stadig var i gang, skulle den fortælle om Tysklands forestående nederlag til den Røde Hær. Digterne Sergej Mikhalkov og Gabriel El-Registan blev kaldt til Moskva af en fra Stalins stab og beordret til at omskrive teksten til Aleksandrovs melodi. De blev instrueret i at bevare versene som de var, men at finde en måde på at ændre omkvædet som beskrev "et land af Sovjetter". Da de var for svært at udtrykke konceptet om Den Store Fædrelandskrig i sangen, var den idé blevet opgivet i den version som El-Registan og Mikhalkov havde færdiggjort over natten. Efter et par mindre ændringer for at fremhæve det russiske fædreland, godkendte Stalin hymnen og havde den offentliggjort den 7. november 1943,[11][12] inklusive strofen om Stalin, der havde "opfostret til troen på folket".[13] Den reviderede hymne blev bekendtgjort til alle sovjetrepublikker den 1. januar 1944 og blev gjort officiel den 5. marts 1944.[14][15]
Efter Stalins død i 1953 gennemgik den sovjetiske regering hans eftermæle. Regeringen begyndte Afstaliniseringen, som medførte bagatellisering af Stalins rolle og overførslen af hans lig fra Lenins mausoleum til Kremlmurens nekropolis.[16] Derudover blev El-Registan og Mikhalkovs tekst til hymnen officielt fjernet af den sovjetiske regering i 1956.[17] Hymnen blev stadig anvendt af den sovjetiske styre, men uden nogen officiel tekst. Uofficielt blev denne version kendt som "Sangen uden Ord".[18] Mikhalkov skrev en ny tekst i 1970, men den blev ikke indleveret til Den Øverste Sovjets præsidium før den 27. maj 1977. Den nye tekst, der havde fjernet ethvert ord om Stalin, blev godkendt den 1. september, og blev gjort til officiel med offentliggørelsen af den nye sovjetiske forfatning i oktober 1977.[15] Som forfatter til teksten fra 1977 blev Mikhalkov nævnt, mens El-Registan, der var død i 1945, af uvisse årsager ikke blev nævnt.[18]
1944 original Tekst
Russisk | Transliteration | Dansk (uofficiel) oversættelse |
---|---|---|
Союз нерушимый республик свободных Припев:
Сквозь грозы сияло нам солнце свободы, Припев:
Мы армию нашу растили в сраженьях. Припев:
| Sojuz nerusjimyh respublik svobodnykh Припев:
Skvoz' grozy sijalo nam solntse svobody, Припев:
My armiju nasju rastili v srazjen'jakh. Припев:
| En union af ubrydelige frie republikker Omkvæd:
Gennem uvejr vil frihedens sol skinne på os, Omkvæd:
Vi fostrede vor hær i slag Omkvæd:
|
(Forskellene mellem 1944 og 1977 teksterne er fremhævet)
1977 ny tekst
Russisk | Transliteration | Dansk (uofficiel) oversættelse |
---|---|---|
Союз нерушимый республик свободных Припев:
Сквозь грозы сияло нам солнце свободы, Припев:
В победе бессмертных идей коммунизма Припев:
| Sojuz nerusjimyh respublik svobodnykh Припев:
Skvoz' grozy sijalo nam solntse svobody, Припев:
V pobede bessmertnykh idej kommunizma Припев:
| En union af ubrydelige frie republikker Omkvæd:
Gennem uvejr vil frihedens sol skinne på os, Omkvæd:
I sejren for kommunismens udødelige ideer Omkvæd:
|
(Forskellene mellem 1944 og 1977 teksterne er fremhævet)
Referencer
- ^ a b Fey 2005, s. 139
- ^ a b c Shostakovich & Volkov 2002, s. 261–262
- ^ Haynes 2003, s. 70
- ^ Kubik 1994, s. 48
- ^ "List of Works". Virtual Museum of Aram Khachaturian. "Aram Khachaturian" International Enlightenment-Cultural Association. Hentet 2009-12-18.
- ^ Sandved 1963, s. 690
- ^ Константинов, С. (2001-06-30). "Гимн — дело серьёзное". Nezavisimaya Gazeta (russisk).
- ^ "National Anthem". Government of the Pridnestrovskaia Moldavskaia Respublica. Arkiveret fra originalen 2010-08-02. Hentet 2010-07-18.
- ^ "Гимн СССР написан в XIX веке Василием Калинниковым и Робертом Шуманом". Лента.Ру (russisk). Rambler Media Group. December 8, 2000. Arkiveret fra originalen 26. august 2009. Hentet December 18, 2009.
- ^ Резепов, Олег (2000-12-08). Выступление Бориса Грызлова при обсуждении законопроекта о государственной символике Российской Федерации (russisk). Hentet 2009-12-18.
- ^ Montefiore 2005, s. 460–461
- ^ Volkov, Solomon (16. december 2000). "Stalin's Best Tune". The New York Times. Hentet 18. december 2009.
- ^ Keep & Litvin 2004, s. 41–42
- ^ Soviet Union. PosolʹStvo (U.S) (1944). "USSR Information Bulletin". Embassy of the Union of Soviet Socialist Republics. Embassy of the Union of the Soviet Socialist Republics. 4: 13. Hentet 18. december 2009.
- ^ a b Голованова & Шергин 2003, s. 150
- ^ Brackman 2000, s. 412
- ^ Wesson 1978, s. 265
- ^ a b Ioffe 1988, s. 331
Se også
- Ruslands nationalsang ("Den Russiske Føderation Statshymne")
|
Spire Denne musikartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Spire Denne artikel relateret til Sovjetunionen er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Medier brugt på denne side
Stamp of USSR, 100th Birth Anniversary of A. V. Alexandrov, 1983
Soviet Union national anthem, 1977.
Simple instrumental music sheet of the anthem of the USSR.
(c) Kremlin.ru, CC BY 4.0
The Kremlin, Moscow. President of Russia Vladimir Putin with writer Sergey Mikhalkov and veterans. Meeting with Veterans Marking the 57th Anniversary of Victory in the Great Patriotic War