Sorttippet revhaj

Sorttippet revhaj
Carcharhinus melanopterus mirihi.jpg
Bevaringsstatus
Status iucn3.1 NT da.svg
Næsten truet (IUCN 3.1)[1]
Videnskabelig klassifikation
RigeAnimalia (Dyr)
RækkeChordata (Chordater)
KlasseChondrichthyes
UnderklasseElasmobranchii
OverordenSelachimorpha
OrdenCarcharhiniformes
FamilieCarcharhinidae
SlægtCarcharhinus
ArtC. melanopterus
Videnskabeligt artsnavn
Carcharhinus melanopterus
(Quoy & Gaimard, 1824)
Kort
Udbredelse af den sorttippede revhaj
Udbredelse af den sorttippede revhaj
Synonymer

Carcharias elegans Ehrenberg, 1871
Carcharias marianensis Engelhardt, 1912
Carcharias melanopterus Quoy & Gaimard, 1824
Carcharias playfairii Günther, 1870
Squalus carcharias minor Forsskål, 1775
Squalus commersonii* Blainville, 1816

Squalus ustus* Duméril, 1824
Hjælp til læsning af taksobokse

Den sorttippede revhaj (Carcharhinus melanopterus) er en haj, der lever i varme tempererede have (Middelhavet, Rødehavet, Stillehavet og det Indiske Ocean). Den anses for at være den mest almindelige revhaj, og den kan kendes på den sorte finne. Det er en mellemstor haj som normalt bliver mellem 90-115 cm, men kan blive næsten 2 meter og opnå en vægt på 15 kg.

Formering

Parringen indledes med at hannerne følgende tæt bag hunnerne, sandsynligvis tiltrukket af hendes kemiske signaler for brunst. Når hannen først har fået færten af hunnen bliver han omkring hende med ca. 15 cm afstand. Han holder snuden mod hendes gat, og opfordrer hende til parring. Når hun er klar, vender hannen hende om på ryggen og parrer hende ved at indføre sin klasper i hendes gat. Parringen varer op til flere minutter, herefter fortsætter de deres normale adfærd. Hunnerne ofte med dybe sår efter hannens tænder. Disse skader heles fuldstændig efter få måneder. Hunnerne er drægtige i mellem 7 og 11 måneder (nogle gange op til 16). Hajen føder levende unger, frem for at lægge æg. Den føder som regel 2 til 4 unger på 46-52 cm pr. kuld. Parringer kan foregå i alle årets måneder.

Levevis

De lever nær kystområder, på 1-25 meters dybde. Deres rygfinne stikker ofte en smule op af vandet. De bevæger sig med tidevandet, og søger længere ind mod kysten når højvandet indtræffer. De lever især nær drop-offs og laguner. Hajen bliver i det samme område i flere år, og søger sjældent ud på dybere vand. De juvenile hajer lever kystnært og søger beskyttelse i større grupper, og de foretrækker sandbund. De voksne hajer foretrækker at svømme i nærheden af koralrevene. Hajen skal hele tiden svømme for at kunne ånde, da den ikke har nogen gællemuskulatur der aktivt kan pumpe vand over gællerne. Dog kan den ligge stille på bunden af vand hvis der er tilstrækkelig bevægelse i vandet. Hajen lever af en række fisk, blæksprutter, havslanger og krebsdyr. En generelt meget sky haj, men steder, hvor der er mange snorkeldykkere, kan hajerne vænne sig til mennesker og ignorerer disse.

Forveksling

Den sorttippede revhaj forveksles ofte med den almindelige revhaj, som er på top ti over farligste hajer, men den sorttippede revhaj er sjældent skyld i angreb på mennesker. Hajen er "under observation" af IUCN pga. overfiskning, ødelæggelse af habitat, men også pga. fejlfangst.

Referencer

  1. ^ "Carcharhinus melanopterus". IUCN's Rødliste. 2008. Hentet 2015-05-20.

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Carcharhinus melanopterus mirihi.jpg
Blacktip reef shark (Carcharhinus melanopterus) at the Mirihi Island Resort, Maldives.
Status iucn3.1 NT da.svg
Forfatter/Opretter: , Licens: CC BY 2.5
Danish version of system image for conservation status
Carcharhinus melanopterus distmap.png
Forfatter/Opretter: Chris_huh, Licens: CC BY-SA 3.0
Distribution map for Carcharhinus melanopterus