Sortstrubet bynkefugl

Sortstrubet bynkefugl
European Stonechat.jpg
Videnskabelig klassifikation
RigeAnimalia (Dyr)
RækkeChordata (Chordater)
KlasseAves (Fugle)
OrdenPasseriformes (Spurvefugle)
FamilieMuscicapidae
SlægtSaxicola (Bynkefugle)
ArtS. rubicola
Videnskabeligt artsnavn
Saxicola rubicola
(Linnaeus, 1766)
Synonymer
Saxicola torquatus rubicola
Hjælp til læsning af taksobokse
Saxicola rubicola

Sortstrubet bynkefugl (latin: Saxicola rubicola) er en lille spurvefugl, der er udbredt i store dele af Europa, i det nordvestlige Afrika samt Tyrkiet og Kaukasus. Arten minder meget om bynkefugl, men foretrækker mere tørre områder end denne. I Danmark er den en fåtallig ynglefugl i Jylland, f.eks. i Frøslev Mose i Sønderjylland og i klitterne i Vest- og Nordjylland. I 2000 blev den danske bestand anslået til 15 ynglepar. De danske fugle er i milde vintre standfugle, men normalt overvintrer de sydligere, sandsynligvis i Vesteuropa.

Hannen har i yngletiden sort hoved og strube med orange underside og hvid halsplet, mens hunnen er mindre kontrastrigt farvet. I alle dragter kan arten kendes fra bynkefugl på ensfarvet mørk hale.

Traditionelt er sibiriske fugle, der blandt andet adskiller sig ved at hunnerne har lys øjenbrynsstribe, blevet opfattet om en underart af sortstrubet bynkefugl, men nyere undersøgelser tyder på, at de udgør en selvstændig art, sibirisk bynkefugl (Saxicola maurus). På samme måde tyder det på at underarterne af sortstrubet bynkefugl, der yngler syd for Sahara, bør regnes for at tilhøre en anden art, afrikansk bynkefugl (Saxicola torquatus). Ifølge denne nye viden findes der således nu kun to underarter af sortstrubet bynkefugl, rubicola og hibernans. [1]


Noter

  1. ^ Gill, F & D Donsker (Eds). 2013. IOC World Bird Names (v 3.3) Chats, Old World Flycatchers. En arkiveret version af hjemmesiden hos Internet Archive findes her: 15. april 2013.

Kilder/Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Saxicola rubicola 232 HdB Ouarsenis Algérie.jpg
Forfatter/Opretter: , Licens: CC BY-SA 3.0
Egg of Saxicola rubicola. Collection of Henri Heim de Balsac /Jacques Perrin de Brichambaut.
European Stonechat.jpg
Forfatter/Opretter: Amurfalcon, Licens: CC BY-SA 3.0
European Stonechat perched on a branch in Doolin, Ireland