Sort (botanik)
- For alternative betydninger, se Sort (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Sort)
Det botaniske begreb sort bruges i virkeligheden om flere forskellige, systematiske grupper:
- En vegetativt formeret gruppe af planter, som er fremavlet ud fra flere meget ensartede moderplanter.
- En frøformeret gruppe af planter med et nogenlunde ensartet præg, som skyldes, at de stammer fra en "ren linje".
- En vegetativt formeret gruppe af planter, som er fremavlet ud fra én eneste kerneplante, dvs. en klon.
- En frøformeret gruppe af planter med et ensartet præg, som skyldes, at de er F1-hybrider.
Denne begrebsforvirring har ført til, at man i dag foretrækker udtrykket cultivar for de to første grupper, men henholdsvis klon og F1-hybrid for de to sidste.