Sorø Kommune (1970-2006)
Sorø Kommune | |
1970-2006 | |
Sorø rådhus, tidligere jernbanestation | |
Land | Danmark |
---|---|
Amt | Vestsjællands Amt |
Kommunesæde | Sorø |
Areal | 149,32 km² |
Nuværende kommune | Sorø Kommune |
Kommunekode | 335 |
Sorø Kommune i Vestsjællands Amt blev dannet ved kommunalreformen i 1970. Ved strukturreformen i 2007 blev den udvidet til den nuværende Sorø Kommune ved indlemmelse af Dianalund Kommune og Stenlille Kommune.
Tidligere kommuner
Sorø havde været købstad, men det begreb mistede sin betydning ved kommunalreformen. 5 sognekommuner blev lagt sammen med Sorø købstad til Sorø Kommune:
Kommune | Folketal 1. januar 1970[1] | Byer |
---|---|---|
Sorø | 5.620 | Sorø |
Bromme | 487 | |
Lynge-Broby | 3.528 | Frederiksberg, Lynge og Broby Overdrev |
Pedersborg | 1.561 | Pedersborg (bydel i Sorø) |
Slaglille-Bjernede | 1.281 | |
Alsted-Fjenneslev | 1.230 | Fjenneslev |
I alt | 13.707 |
Tallet for Alsted-Fjenneslev er fra september 1965.[2] I 1970 var denne sognekommune indeholdt i Fjenneslev Kommune, som man forsøgte at oprette mellem Sorø og Ringsted, men det måtte opgives. De to andre sognekommuner i Fjenneslev Kommune, Bringstrup-Sigersted og Gyrstinge, kom til Ringsted Kommune.[3]
Sogne
Sorø Kommune bestod af følgende sogne, alle fra Alsted Herred:
- Alsted Sogn
- Bjernede Sogn
- Bromme Sogn
- Fjenneslev Sogn
- Lynge Sogn
- Pedersborg Sogn
- Slaglille Sogn
- Sorø Sogn
- Vester Broby Sogn
Borgmestre[4]
Navn | Parti | Periode |
---|---|---|
Ingvar Knap | Socialdemokratiet | 1970-1974 |
Ib Trojaborg | Venstre | 1974-1990 |
Ivan Hansen | Socialdemokratiet | 1990-2006 |
Noter
- ^ Hvem Hvad Hvor 1971, Politiken 1970, s. 137
- ^ Hvem Hvad Hvor 1968, Politiken 1967, s. 143
- ^ Bekendtgørelse om landets inddeling i amtskommuner og kommuner, 1970
- ^ danske kommuner, Borgmesterfakta: Sorø
|
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 4.0
Sorø By Station på Sorø-Vedde-banen fra vejsiden, nu en del af Sorø Kommunes rådhus på Rådhusvej 8