Sophie Lund Rasmussen

Ikke at forveksle med Sofie Rasmussen.
Sophie Lund Rasmussen
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedBachelor og kandidat i biologi fra Københavns Universitet Ph.d. i biologi fra Syddansk Universitet og Naturama
BeskæftigelsePindsvineforsker
ArbejdsgiverUniversity of Oxford
Eksterne henvisninger
https://www.researchgate.net/profile/Sophie-Rasmussen/research

https://www.youtube.com/@drhedgehog

https://www.facebook.com/Pindsvineforskning
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Sophie Lund Rasmussen, eller Dr Pindsvin, er en dansk zoolog, Ph.d. og pindsvineforsker (som Danmarks eneste på fuld tid) [1]. Hun er tilknyttet Oxford University og Aalborg Universitet som forsker [2][3]. Hun leder blandt andet Det Danske Pindsvineprojekt [4][5].

På Oxford Universitet er hun dels Carlsberg Junior Research Fellow på Linacre College og forsker hos Wildlife Conservation Research Unit (WildCRU) [6]. På Aalborg Universitet er hun gæsteforsker på Institut for Kemi og Biovidenskab, Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet [7]. Sophie er også medlem af IUCN SCC Small Mammals Specialist Group [8].

Sophie Lund Rasmussens forskning i pindsvin spænder meget bredt [9], og er blandt andet blevet publiceret i de anerkendte tidsskrifter Science og Nature [10]. Ved at have undersøgt 697 døde pindsvin, og tælle årringe i deres kæbeknogler, har hun fundet verdens ældste pindsvin, der blev fundet skambidt af en hund. Det var en han på 16 år, der blev kaldt for Thorvald [11]. Hun forsker også i robotplæneklipperes effekt på pindsvin, og ønsker med sin forskning at udvikle pindsvinevenlige robotplæneklippere, og lave en pindsvine-sikkerhedstest, som nye modeller af robotplæneklippere skal bestå for at blive godkendt til salg på det europæiske marked [12][13].

Hun startede sit arbejde med pindsvin i 2011, mens hun studerede til biolog, da hun var frivillig på Dyrenes Beskyttelses vildplejestation i Roskilde, hvor hun blandt andet plejede syge, tilskadekomne og forældreløse pindsvin [14]. Det blev inspirationen til at skrive speciale i biologi om pindsvin.

Sophie Lund Rasmussen startede i 2023 i samarbejde med WWF Danmark bevaringskampagnen Danmarks Pindsvin (www.danmarkspindsvin.dk) [15]. Kampagnen omfatter blandt andet en årlig, landsdækkende pindsvinetælling, der blev afholdt første gang lørdag den 12. august 2023 [16][17]. Fremover vil optællingen foregå anden lørdag i august hvert år.

På grund af sin pindsvineforskning, og sin omfattende formidling om forskningen i medierne, har hun fået tilnavnet, Doktor Pindsvin [18].

Sophie Lund Rasmussen formidler aktivt sin forskning i medierne, samt på Facebooksiden Pindsvineforskning [19] og YouTube-kanalen Dr Hedgehog [20]. Hendes videnskabelige publikationer kan downloades og læses på ResearchGate [21] og Google Scholar [22].

Referencer

  1. ^ https://videnskab.dk/profil/sophie-lund-rasmussen/ Hentet 18. september 2023.
  2. ^ https://www.biology.ox.ac.uk/people/dr-sophie-lund-rasmussen Tilgået 18. september 2023.
  3. ^ https://vbn.aau.dk/da/persons/149328 Tilgået 18. september 2023.
  4. ^ Sophie Lund Rasmussen, 20. januar 2020, "Det Danske Pindsvineprojekt: Hvordan har vores pindsvin det egentlig derude?" https://videnskab.dk/naturvidenskab/det-danske-pindsvineprojekt-hvordan-har-vores-pindsvin-det-egentlig-derude/ Publiceret i Forskerzonen på Videnskab.dk Hentet 18. september 2023.
  5. ^ Sophie Lund Rasmussen, 16. november 2022, "Hvad bruger man egentlig 697 døde pindsvin til?" https://videnskab.dk/naturvidenskab/hvad-bruger-man-egentlig-697-doede-pindsvin-til/ Hentet 18. september 2023 fra Forskerzonen på Videnskab.dk.
  6. ^ https://www.wildcru.org/members/dr-sophie-lund-rasmussen/Tilgået 18. september 2023.
  7. ^ https://vbn.aau.dk/da/persons/149328Tilgået 18. september 2023.
  8. ^ https://small-mammals.org/members/ Tilgået 18. september 2023.
  9. ^ Bodil Skovgaard Nielsen for Information 13. juni 2020, "Sophie Lund Rasmussen vil redde det danske pindsvin for at gøre os klogere på naturen" https://www.information.dk/indland/2020/06/sophie-lund-rasmussen-redde-danske-pindsvin-goere-klogere-paa-naturen Hentet 18. september 2023.
  10. ^ Nature, publiceret 5. januar 2022, "Emergence of methicillin resistance predates the clinical use of antibiotics" https://www.nature.com/articles/s41586-021-04265-w
  11. ^ Johan Gudmandsen, 16. februar 2023 for Videnskab.dk, "Verdens ældste pindsvin fundet i Danmark" https://videnskab.dk/naturvidenskab/verdens-aeldste-pindsvin-fundet-i-danmark/ Hentet 18. september 2023
  12. ^ Sophie Lund Rasmussen, 5. maj 2021, "Kan robotplæneklippere dræbe pindsvin? ‘Doktor pindsvin’ har svaret" https://videnskab.dk/teknologi/kan-robotplaeneklippere-draebe-pindsvin-doktor-pindsvin-har-svaret/ Publiceret i Forskerzonen på videnskab.dk. Hentet 18. september 2023.
  13. ^ Lasse Foghsgaard for Politiken, 26. juli 2023, "Et makabert og dødeligt sammenstød er virkelighed i mange danske villahaver" https://politiken.dk/viden/Viden/art9374965/Et-makabert-og-d%C3%B8deligt-sammenst%C3%B8d-er-virkelighed-i-mange-danske-villahaver
  14. ^ Marie Hougaard for Dyrenes Beskyttelse, 18. maj 2020, "PINDSVINEDRONNINGEN FÆLDEDE EN TÅRE OVER VERDENS ÆLDSTE PINDSVIN" https://www.dyrenesbeskyttelse.dk/drpindsvin Hentet 18. september 2023.
  15. ^ WWF Verdensnaturfonden samt Sophie Lund Rasmussen www.danmarkspindsvin.dk. Tilgået 18. september 2023.
  16. ^ WWF Verdensnaturfonden 18. august 2023, "MASSIV OPBAKNING FRA DANSKERNE TIL FØRSTE ÅRLIGE PINDSVINEOPTÆLLING" https://wwf.dk/nyhed/massiv-opbakning-fra-danskerne-til-foerste-aarlige-pindsvineoptaelling/ Hentet 18. september 2023.
  17. ^ Simone Løvstad Kristensen & Julie Rosenkilde for TV2.dk 14. august 2023, "Hun har 14 frysere med pindsvin stående – lørdag blev hendes hjemmeside lagt ned" https://nyheder.tv2.dk/samfund/2023-08-14-hun-har-14-frysere-med-pindsvin-staaende-loerdag-blev-hendes-hjemmeside-lagt-ned Tilgået 18. september 2023.
  18. ^ Maria Lise Behrendt for Dr.dk 17. juni 2020, ""De kalder mig Doktor Pindsvin": Sophie har obduceret 700 piggede patienter" https://www.dr.dk/nyheder/viden/natur/de-kalder-mig-doktor-pindsvin-sophie-har-obduceret-700-piggede-patienter Tilgået 18. september 2023.
  19. ^ https://www.facebook.com/Pindsvineforskning Besøgt 18. september 2023.
  20. ^ https://www.youtube.com/@drhedgehog Besøgt 18. september 2023.
  21. ^ https://www.researchgate.net/profile/Sophie-Rasmussen/research Besøgt 18. september 2023.
  22. ^ https://scholar.google.com/citations?user=xdSYZXkAAAAJ&hl=da Besøgt 18. september 2023.

Medier brugt på denne side

Sophie Lund Rasmussen.png
Forfatter/Opretter: ErinaceuseuropaeusDK, Licens: CC BY-SA 3.0
Sophie Lund Rasmussen med pindsvin