Sophie Hæstorp Andersen
Sophie Hæstorp Andersen | |
---|---|
Socialminister og Boligminister | |
Nuværende | |
Overtaget embede 29. august 2024 | |
Foregående | Pernille Rosenkrantz-Theil |
Overborgmester i Københavns Kommune | |
Embedsperiode 1. januar 2022 – 29. august 2024 | |
Foregående | Lars Weiss (fungerende) |
Efterfulgt af | Lars Weiss (fungerende) |
Regionsrådsformand i Region Hovedstaden | |
Embedsperiode 1. januar 2014 – 31. august 2021 | |
Udvalgsposter | Medlem af bestyrelsen i Danske Regioner fra 2014. Formand for Psykiatri- og Socialudvalget i Danske Regioner. |
Foregående | Vibeke Storm Rasmussen |
Efterfulgt af | Lars Gaardhøj |
Medlem af Folketinget | |
Embedsperiode 13. november 2007 – 31. december 2013 | |
Efterfulgt af | Jeppe Bruus |
Valgkreds | Københavns Omegns Storkreds |
Embedsperiode 20. februar 2007 – 13. november 2007 | |
Foregående | Pia Gjellerup |
Valgkreds | Vestre Storkreds |
Embedsperiode 20. november 2001 – 8. februar 2005 | |
Valgkreds | Vestre Storkreds |
Personlige detaljer | |
Født | 26. september 1974 (50 år) København |
Politisk parti | Socialdemokraterne |
Uddannelse | cand.scient.pol. |
Uddannelsessted | Gladsaxe Gymnasium Københavns Universitet Aurora Central High School |
Links | |
sophiehaestorp.dk | |
Biografi på folketinget.dk | |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Sophie Hæstorp Andersen (født 26. september 1974 i Gladsaxe) er en dansk socialdemokratisk politiker. Hun var Socialdemokratiets kandidat til overborgmester for Københavns Kommune ved kommunalvalget den 16. november 2021[1][2] og blev valgt til posten på den nyvalgte Borgerrepræsentationens konstituerende møde 3. december 2021.[3] Inden da var hun regionsrådsformand i Region Hovedstaden fra 1. januar 2014 til 31. juli 2021.[4] Før da sad hun i Folketinget.[5] Hun har siden 29. august 2024 været Social- og Boligminister, en post hun overtog fra Pernille Rosenkrantz-Theil.
Sophie Hæstorp Andersen er datter af tegner Svend Hæstorp og kostumekoordinator Pia Else Andersen. Har datter Rosa Hæstorp Andersen og søn Rolf Hæstorp Andersen med tidligere samlever Troels Andersen.[6]
Politisk karriere
Hæstorp Andersen var folketingsmedlem for Socialdemokratiet i Vestre Storkreds 20. november 2001 til 8. februar 2005. Hun genindtrådte i Folketinget 20. februar 2007 ved Pia Gjellerups mandatnedlæggelse. Fra 13. november 2007 var hun valgt i Københavns Omegns Storkreds. Hun udtrådte af Folketinget 1. januar 2014 for at blive regionsrådsformand i Region Hovedstaden.
Hun var også medlem af regionsrådet i Region Hovedstaden i perioden 2006-2007.
Hæstorp Andersen var indtil april 2013 Socialdemokraternes sundhedsordfører, hvor hun især beskæftigede sig med emner som læge/sygeplejerskeovervågede fixerum til narkomaner, røgfri arbejdspladser og fremtidens sundhedsvæsen.
Hæstorp Andersen var Socialdemokratiets kandidat til at blive overborgmester i Københavns Kommune til Kommunal- og Regionsrådsvalget 2021.[7][1] Den 31. juli 2021 trak hun sig fra posten som regionsrådsformand for at hellige sig valgkampen i Københavns Kommune. Hun blev afløst på posten af partifællen Lars Gaardhøj.
Hæstorp Andersen er medlem af bestyrelsen og formandsskabet for KL (Kommunernes Landsforening) for valgperioden 2022-2026.[8]
Hæstorp Andersen fik tildelt posten som minister for Social- og Boligministeriet efter en regeringsrokade 29. august 2024. Hæstorp Andersen overtog dermed posten fra partifællen Pernille Rosenkrantz-Theil. Omvendt vender Rosenkrantz-Theil målet mod overborgmesterposten i København som mulig spidskandidat til Kommunalvalget 2025.[9][10]
Publikationer
- »Den Danske Kvalitetsmodel – forventninger til en ny styringsrelation på det danske sundhedsfelt«, speciale ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, 2006.
Referencer
- ^ a b "Regionsrådsformand bliver spidskandidat til overborgmesterpost", TV 2, 8. november 2020, hentet 12. oktober 2021
- ^ "Sophie Hæstorp Andersen er ny overborgmester i København trods vælgerlussing", DR, 17. november 2021, hentet 21. december 2021
- ^ Valg af overborgmester og 6 borgmestre, Københavns Kommune
- ^ "Sophie Hæstorp Andersen fratræder som regionsrådsformand i Region Hovedstaden". Region Hovedstaden. 11. maj 2021. Hentet 12. oktober 2021.
- ^ Andersen, Lena Fredensborg. "Regionrådsformanden". Regionsrådet. Region Hovedstaden. Arkiveret fra originalen 1. juli 2015. Hentet 2015-07-01.
- ^ Sophie Hæstorp Andersen på Folketingets hjemmeside . Hentet 2015-07-01.
- ^ https://politiken.dk/indland/politik/art7977575/Sophie-H%C3%A6storp-vil-v%C3%A6re-overborgmester-i-K%C3%B8benhavn
- ^ KL’s nye bestyrelse er nu på plads, KL, 17. marts 2022, arkiveret fra originalen 17. marts 2022, hentet 7. maj 2022
- ^ https://www.dr.dk/nyheder/indland/den-nye-social-og-boligminister-tog-fusen-paa-sine-byraadskollegaer-det-kom-bag-paa
- ^ https://www.dr.dk/nyheder/politik/pernille-rosenkrantz-theil-vil-vaere-overborgmester-i-koebenhavn-det-bliver-et
Eksterne henvisninger
- Personlig hjemmeside Arkiveret 4. oktober 2013 hos Wayback Machine
- Sophie Hæstorp Andersen på Folketingets hjemmeside . Dato: 23. marts 2010
- DRs politiske profil for Sophie Hæstorp Andersen Arkiveret 16. april 2012 hos Wayback Machine
- Region Hovedstaden
- Regionsrådet Region Hovedstaden
- Danske Regioner
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Johan Wessman, Licens: CC BY 2.0
Sophie Hæstorp Andersen (S), ny regionrådsformand, Region Hovedstaden. Christiansborg den 4 december 2013.
Region Hovedstaden's logo