Sonja Oppenhagen
Sonja Oppenhagen | |
---|---|
(c) Gudmund Thai, CC BY 3.0 Sonja Oppenhagen, 2017. | |
Personlig information | |
Fulde navn | Sonja Gladys Oppenhagen Behrend |
Født | 11. december 1948 (76 år) Valby, Danmark |
Nationalitet | ![]() |
Bopæl | Charlottenlund |
Ægtefælle | Klaus Pagh (g.1973-1978; skilt) Morten Hebjørn (g.1982-1992; skilt) Stig Christensen (g. 2001) |
Børn | 2, heriblandt Anne Oppenhagen Pagh |
Uddannelsessted | Odense Teater ![]() |
Beskæftigelse | Skuespiller |
Aktive år | 1964-nu |
Roller | Rikke i Min søsters børn-serien, Vicki Arnesen i Matador |
Information med symbolet ![]() |
Sonja Gladys Oppenhagen Behrend (født 11. december 1948 i Valby) er en dansk skuespiller, der oprindeligt var uddannet balletdanserinde. Startende ud i tv-balletten Den lille Pige med Svovlstikkerne (1963), hvor hun fik sit folkelig gennembrud, medvirkede hun efterfølgende i filmserien Min søsters børn (1968-1971). Efter endt uddannelse fra Odense Teater i 1971, har hun optrådt på flere teatre, herunder ABC Teatret, Aveny Teatret, Scala, Folketeatret, Gladsaxe Teater og Rialto Teatret. Hun har også medvirket i flere sommerrevyer i f.eks. Holstebro, Hjørring, Århus og i Tivoli.
Hun har siden medvirket i danske film- og tv-produktioner som Matador (1978-1982) i rollen som Vicki Arnesen, Huset på Christianshavn, TAXA, Langt fra Las Vegas og Badehotellet (2015-2024). Man har også kunnet opleve hende i diverse julekalendere, som f.eks. Jul i Juleland, Krummernes Jul og Juleønsket.
Oppenhagen er endvidere tilknyttet lydbogsforlaget Momo - Skuespillernes Lydbogsværksted, hvor hun har indlæst flere lydbøger.
Baggrund
Sonja Oppenhagen blev født den 11. december 1948 på Fru Nyholms Fødeklinik på Frederiksberg til Lüche Oppenhagen Behrend og Dagmar O. B. f. Kragh.[1] Hun har en yngre bror, Flemming (f. 1951) og hun voksede op på Kochsvej på Frederiksberg.[1] Oppenhagens far forlod familien, da Oppenhagen var 15 år og hun havde ingen kontakt med ham frem til hans død.[2][3]
Hun startede til ballet som syv-årig[4] og blev som ni-årig optaget på Det Kongelige Teaters balletskole.[5] I 1962, som 14-årig, bestod hun ikke den årlige balleteksamen og hun måtte forlade balletskolen.[1] To måneder senere blev hun kontaktet af sin tidligere balletunderviser, Hans Brenaa, som ønskede hende som hovedrollen i sin balletopsætning af Den lille Pige med Svovlstikkerne.[1] Balletten blev vist på tv på Danmarks Radio juleaftensdag i 1963[6] og hun blev efterfølgende landskendt.[1]
Hun fik i 1965, som 16-årig, sin filmdebut i Morten Korch-filmen Næsbygaards arving, hvor hun spillede den 12-årige Elise.[7] Samme år spillede hun også Columbine i Pantomimeteatret i Tivoli.[1]
I 1966 spillede hun for første gang storesøsteren Rikke Berg i Min søsters børn-filmserien, hvor hun bl.a. spillede over for Axel Strøbye.[5] Hun gentog rollen yderligere tre gange med filmene Min søsters børn på bryllupsrejse (1967), Min søsters børn vælter byen (1968) og Min søsters børn når de er værst (1971).
Som 19-årig blev hun optaget på Odense Teaters elevskole, og hun flyttede til Odense.[7] Hun dimitterede fra skolen i 1971.[8]
Karriere
I 1978-1982 medvirkede Oppenhagen i Matador i rollen som den unge oberstdatter Vicki Hachel, der bliver gift med den ældre manufakturhandler, Albert Arnesen.[9] Oppenhagen var blevet kontaktet af instruktør Erik Balling, der havde set hende på ABC Teatret.[9] Hun medvirkede i 19 ud af 24 afsnit.
I 2020 medvirkede hun i musicalen Så længe mit hjerte slår på Folketeatret i København.[2]
Privat
Oppenhagen blev gift Klaus Pagh, skuespiller, i sommeren 1973 i Skagen Kirke.[1][10] Parret har sammen en datter, Anne Oppenhagen Pagh (f. 1974).[4] Parret blev skilt i 1978.[1][4]
Oppenhagen blev gift med Morten Hebjørn, læge, i 1982.[8] Parret har sammen en søn, Oliver (f. 1983). Hebjørn kunne ikke få børn, så parret adopterede sønnen fra Sydkorea i 1985.[8][4] Parret blev skilt i 1991.[11]
Oppenhagen blev gift med Stig Christensen, komponist og kapelmester, i 2001.[11]
Filmografi
Film
År | Titel | Rolle |
---|---|---|
1965 | Næsbygaards arving | Elise |
1966 | Min søsters børn | Rikke Berg |
1967 | Min søsters børn på bryllupsrejse | |
1968 | Min søsters børn vælter byen | |
1971 | Min søsters børn når de er værst | |
1974 | Den kyske levemand | Hilde |
1976 | Brand-Børge rykker ud | Pep Lebeau |
Blind makker | Advokathustru Ellen | |
1987 | Jeg elsker dig | Bitten |
1991 | Krummerne | Fru Jensen |
1992 | Krummmerne 2 - Stakkels Krumme | |
1993 | Hjælp - Min datter vil giftes | Sekretær |
1994 | Snøvsen ta’r springet | Rut Rosenhøj |
1999 | Kærlighed ved første hik | Tante Elisabeth |
2023 | Toves værelse | Fru Andersen |
Tv-serier
År | Titel | Rolle | Episoder |
---|---|---|---|
1973-1975 | Uha-uha | Flere roller | |
1973-1976 | Huset på Christianshavn | Birgitte og Amanda | 2 episoder (S7E1 og S13 E1) |
1978-1982 | Matador | Vicki Hachel/Arnesen | 19 episoder |
1983-1984 | Café - en time | Flere roller | |
1987 | Bill og Daphne | Lisbeth | |
1993 | Jul i Juleland | Gyvel | 1 episode (S1E1: “Der er noget i luften”) |
1996 | Krummernes Jul | Fru Jensen | 24 afsnit |
1999 | TAXA | Terapeut | 1 episode (S4E5: “Del 40”) |
2000 | Pyrus i Alletiders Eventyr | Madame D’aulnoy | 1 episode (S1E8: “Finette”) |
2001 | Langt fra Las Vegas | Wulffs døve mor | 2 episoder (S1E2: “Trillekød” og S1E4: “Ordnung Muss Sein!” |
2006 | Johanne i Troldeskoven | Damen | 1 episode (S1E7) |
2021 | Sommerdahl | Lise Pedersen | 2 episoder (S2 E7 og S2 E8) |
2015-2024 | Badehotellet | Lydia Ploug/Vetterstrøm | 58 episoder |
Kilder
- ^ a b c d e f g h https://www.alt.dk/artikler/sonja-oppenhagen-skuespiller-om-barndom-og-karriere/1693198
- ^ a b https://www.femina.dk/popkultur/underholdning/sonja-oppenhagen-det-svigt-kommer-man-aldrig-over
- ^ https://www.seoghoer.dk/streaming/matador-stjerne-sonja-oppenhagens-moerke-hemmelighed-et-uoensket-barn
- ^ a b c d https://www.alt.dk/artikler/sonja-oppenhagen-karligheden-er-meget-lettere-nar-man-kommer-op-i-min-alder/1590893
- ^ a b https://www.kristeligt-dagblad.dk/mennesker/sonja-oppenhagen-fylder-75-aar-som-skuespiller-skal-man-altid-kunne-forsvare-sin-karakter
- ^ https://www.dr.dk/drtv/program/den-lille-pige-med-svovlstikkerne_486051
- ^ a b https://www.alt.dk/artikler/sonja-oppenhagen-om-karriere-boern-og-foerste-kys/2839457
- ^ a b c https://www.alt.dk/underholdning/tillykke-sonja-oppenhagen-fylder-75-ar/1091303
- ^ a b https://www.dr.dk/nyheder/kultur/film/sonja-oppenhagen-vicki-var-en-skoen-rolle-ogsaa-selvom-hun-blev-lidt-kedelig
- ^ https://www.femina.dk/liv/selvudvikling/sonja-oppenhagen-derfor-forlod-jeg-klaus-pagh
- ^ a b https://ekstrabladet.dk/underholdning/dkkendte/matador-stjerne-saelger-boligen/6245733
Eksterne henvisninger
- Sonja Oppenhagen på Internet Movie Database (engelsk)
- Sonja Oppenhagen på Filmdatabasen
- Sonja Oppenhagen på danskefilm.dk
- Sonja Oppenhagen på danskfilmogtv.dk
- Sonja Oppenhagen på Scope
- Sonja Oppenhagen på Svensk Filmdatabas (svensk)
- Sonja Oppenhagen på The Movie Database (engelsk)
- Sonja Oppenhagen på danskefilmstemmer.dk
Medier brugt på denne side
(c) Gudmund Thai, CC BY 3.0
Sonja Oppenhagen in the Copenhagen theater Folketeatret's production of the play "I sidste øjeblik" (I sista minuten) from 2013 by Carin Mannheimer.