Solhverv

Årstider.
N er nord for ækvator (fx Danmark).
S er syd for ækvator.

Solhverv (af oldnordisk hverfa: vende) er de to tidspunkter på året, hvor solen når sin hhv. højeste (sommer) og laveste (vinter) højde over horisonten midt på dagen^[1]. Eller, mere astronomisk formuleret: De to tidspunkter på året, hvor solens absolutte deklination er størst.^{[kilde mangler]}

De to tidspunkter hvor solens position er midt i mellem solhvervene, kaldes jævndøgn.

Det ene solhverv, hvor solen er længst nord for ækvator, indtræder omkring 21. juni (i Danmark kaldet sommersolhverv), og det andet, hvor solen er længst syd for ækvator, indtræder omkring 21. december (i Danmark kaldet vintersolhverv).

Solhvervet i juni

Solhvervet i juni er bedre kendt som sommersolhverv i Danmark og på resten af den nordlige halvkugle; det kaldes vintersolhverv på den sydlige halvkugle. Solen vil på dette tidspunkt stå lodret over et punkt på den nordlige vendekreds.

Solhvervet i december

Solhvervet i december er bedre kendt som vintersolhverv i Danmark og på resten af den nordlige halvkugle; det kaldes sommersolhverv på den sydlige halvkugle. Solen vil på dette tidspunkt stå lodret over et punkt på den sydlige vendekreds.

Den nordiske jul er en solhvervs-/midvinterfest, selvom den tidligere lå senere end nu.^{[kilde mangler]}

Tidspunkt

Et solhverv er en global hændelse

Solhverv er en global hændelse, som sker på et nøjagtigt, globalt tidspunkt. Det er altså ikke en bestemt dag, som udgør solhvervet, men derimod et helt bestemt tidspunkt, nemlig når jordens omløbsbane er der, hvor hældningen peger lige mod eller modsat solen.

Dagslængde

Dagens længde, dvs. tiden mellem solopgang og solnedgang, er en funktion af lokalitetens breddegrad og tid på året, som følgende tabel viser:

Se også

• Antarktis
• Arktis
• Meridian
• Nordpolen
• Skt. Hans
• Sydpolen
• Vendekreds
• Ækvator

v d r Døgnets (og kalenderdagens) tidsrum og tidspunkter - og relaterede emner Døgntyper Sandt soldøgn (døgn med varierende døgnlængde gennem året; passer med solur) Middelsoldøgn (døgn med fast døgnlængde gennem året; passer med atomur) (c) Dammit, CC BY-SA 3.0 Døgn delt i to Nat Dag Mulige døgnemner Morgendæmring (Solopgang) Morgen Formiddag Middag Eftermiddag Aften Skumring (Solnedgang) Midnat Nat Ekstra mulige døgnfænomener nord for pt 48,561° nord - eller syd for pt 48,561° syd Lyse nætter Ekstra mulige døgnfænomener nord for nordlige polarkreds; pt 66,56° nord - eller syd for sydlige polarkreds; pt 66,56° syd Polardag (midnatssol) Polarnat (mørketid) Relaterede fænomener Anti-tusmørkestråler Grønt glimt Jordens egenrotation Jordens kredsløb Jævndøgn Nattemørke Solhverv (Sommersolhverv, Vintersolhverv) Tusmørke Tusmørkestråler Relaterede termer Breddekreds Dansk normaltid (uofficielt "Vintertid") Dansk sommertid Datolinjen Længdekreds Kalender Normaltid Sommertid Tidszone

Referencer

Eksterne henvisninger

• Dagslængdeberegner for verdens byer
• Equinoxes, Solstices, Perihelion, and Aphelion, 2000-2020 fra U.S. Naval Observatory - U.S. Navy (på engelsk) Arkiveret 22. august 2014 hos Wayback Machine

Spire Denne artikel om astronomi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.