Solplet

Solpletter d. 22. juni 2004
Detaljeret billede af solplet d. 13. december 2006
Nærbillede af solplet taget i UV

Solpletter er områder på Solens overflade, hvor magnetfeltet er særligt intenst, typisk 5000 gange kraftigere end Jordens magnetfelt. Solpletterne er på størrelse med Jorden, men kan variere mellem 4.000 og 50.000 km i diameter. Da det er svært for et plasma at bevæge sig på tværs af et kraftigt magnetfelt, undertrykkes den del af energitransporten, der foregår ved konvektion. Derved bliver solpletterne cirka 1000 grader koldere end deres omgivelser. Da lysintensiteten tilnærmelsesvis er proportional med temperaturen i 4. potens, står solpletterne frem som mørke pletter på den varmere omgivende soloverflade. Man ved ikke nøjagtigt hvordan disse solpletter opstår, men det er en almen opfattelse, af de er et produkt af Solens dynamo (eller rettere, af Solens magnetiske aktivitet), der har en periode på cirka 22 år.

Solpletterne følger en mængde statistiske regler; den vigtigste er nok den, at de altid optræder parvis. Derudover er den østligste solplet i et solplet-par altid nærmere ækvator, end den vestligste solplet i parret: Den linje, der går mellem de to solpletter, danner typisk en vinkel på 4 grader med den lokale breddecirkel. De to solpletter i et par har også altid forskellig polaritet (dvs. hvis den ene er en magnetisk nordpol, er den anden en sydpol).

Solpletter blev observeret og beskrevet af Galilei i Renæssancen.

Solpletter kommer regelmæssigt med 11 års mellemrum. Det påvirker radiokommunikationen omkring polarcirklen, og når solpletterne er på maksimum ses nordlys/sydlys ved Van Allen-bælterne.


Se også

Eksterne henvisninger

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Medier brugt på denne side

Sun920607.jpg
The Sun with some sunspots visible. The two small spots in the middle have about the same diameter as our planet Earth.
Sunspot TRACE.jpeg
It was a quiet day on the Sun in September of 2000. The above image from NASA's sun-observing TRACE spacecraft shows, however, that even during "off days" the Sun's surface is a busy place. Shown in ultraviolet light, the relatively cool dark regions have temperatures of thousands of degrees.

A large sunspot group is visible as the bright area near the horizon. The bright glowing gas flowing around the sunspots has a temperature of over one million degrees Celsius (1.8 million degrees Fahrenheit). The high temperatures are thought to be related to the rapidly changing magnetic field loops that channel solar plasma.

And from http://trace.lmsal.com/POD/TRACEpodarchive4.html:

A quiet day on the Sun. No spectacular flares or mass ejections, no odd filaments moving, and nevertheless the image of AR 9169, with the much smaller AR 9167 just ahead of it, is very pretty. This image was taken with TRACE in the 171Å passband, showing the bright emission of the gas at about 1 million degrees, with the cooler material around 10,000 degrees showing up as dark, absorbing structures.
Sun projection with spotting-scope.jpg
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC BY-SA 3.0
172197main NASA Flare Gband lg-withouttext.jpg
Granules-like structure of surface of sun and sunspots (size around 20'000km). Visible light. Taken by Hinode's Solar Optical Telescope (SOT). These sunspots belong to AR 10930 where X3.4 flare occurred on that day.