Solmisation

ToneTilsvarende i c-durVersene til Johannes
ut / doCUt queant laxis
reDResonare fibris
miEMira gestorum
faFFamuli tuorum
soGSolve polluti
laALabii reatum
si / tiHSancte Iohannes

Solmisation er den i Middelalderen benyttede metode til indøvning af de musikalske intervaller, der tilskreves Guido af Arezzo eller hans tid, og som til benævnelse af tonerne i de sekstonige heksakkorder, hvori tonesystemet var inddelt, anvendte stavelserne ut, re, mi, fa, sol, la (de såkaldte aretinske eller guidoniske stavelser), efter begyndelsesstavelserne i vers af en hymne til den hellige Johannes.

Melodien til disse vers begyndte for hver linje et tonetrin højere. Benævnelserne var altså ikke navnet på bestemte toner, men på de enkelte tonetrin inden for hver heksakkord. Oversteg en melodi nu de seks toner, og man således måtte gå over fra den ene heksakord til den anden, forandrede tonerne deres navn i overensstemmelse med deres beliggenhed i den ny heksakkord, hvorved overgangstonen fik dobbelt navn (fx la-mi) efter dens stilling i begge heksakorder.

Denne overgang kaldtes mutation og gav anledning til en stor række mere og mindre spidsfindige regler og bestemmelser, der voldte de syngende store vanskeligheder.

Senere tilføjedes som navn på den syvende tone benævnelsen si, der var dannet af begyndelsesbogstaverne i Sancte Iohannes. Andre tider forsøgte at anvende andre stavelser som benævnelse på tonerne, hvilket gav anledning til systemer som bocedisation, bobisation, bebisation, damenisation osv.

I det 17. århundrede gik solmisation efterhånden af brug, men de romanske folk bibeholdt de aretinske stavelser som navn på tonerne, idet Italien dog ombyttede ut med do.

Ut queant laxis

Ut Queant Laxis MT.png
               Et dansk forslag til oversættelse
Gnome-speakernotes.svg
Ut queant laxis
Første vers af hymnen

Er der problemer med lyden? Se da eventuelt Hjælp:Ogg Vorbis eller "Media help" (engelsk)

Kilde

Se også

Eksterne henvisninger


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.

Medier brugt på denne side

Gnome-speakernotes.svg
Forfatter/Opretter: Gnome?, Licens: GPL
SVG recreation of Gnome speakernotes.
Johannes.Hymnus.ogg
Johannes hymn, Gregorian Chant
French keyboard.png
Forfatter/Opretter: User:Gheuf, Licens: CC BY-SA 3.0
The names of the notes in Romance languages.
Curwen Hand Signs MT.jpg
Curwen's Solfege hand signs,including descriptions of "mental effects" for each tone.
Ut Queant Laxis MT.png
Ut queant laxis or Hymnus in Ioannem is a Latin hymn in honour of John the Baptist written in Horatian Sapphics and traditionally attributed to Paulus Diaconus, the eighth century Lombard historian.