Solaris (film fra 1972)

For alternative betydninger, se Solaris. (Se også artikler, som begynder med Solaris)

Solaris
Filmens logo under distribution i Vesttyskland
Overblik
Genre	Kunstfilm, dramafilm, eventyrfilm, science fiction-film, film baseret på romaner
Instrueret af	Andrej Tarkovskij
Manuskript af	Friedrich Gorenstein, Andrej Tarkovskij
Baseret på	Solaris
Medvirkende	Olga Barnet, Bagrat Hovhannisyan, Sos Sargsyan, Aleksandr Misjarin, Olga Kizilova, Vladimir Zamanskiy, Artjom Karapetjan, Vladimir Tatosov, Georgij Tejkh, Jüri Järvet med flere
Fotografering	Vadim Jusov
Musik af	Johann Sebastian Bach, Eduard Artemjev
Distributør	Mokép, Netflix
Udgivelsesdato	1972, 5. februar 1972 (Moskva), 13. maj 1972 (Filmfestivalen i Cannes), 5. februar 1973 (Sovjetunionen)
Længde	160 min.
Oprindelsesland	Sovjetunionen
Sprog	Russisk
Nomineringer og priser
grand prix du Festival de Cannes
Links
på IMDb
på scope.dk
i DFI's filmdatabase
i SFDb
Information med symbolet hentes fra Wikidata.  [ redigér på Wikidata ]

Solaris (russisk: Солярис, translit.: Soljaris) er en sovjetisk science fiction-film fra 1972 baseret på Stanisław Lems roman fra 1961 af samme navn. Filmen er produceret af Mosfilm og instrueret af Andrej Tarkovskij, der tillige var medforfatter på filmens manuskript.^[1][2][3] Filmens hovedroller spilles af Donatas Banionis og Natalja Bondartjuk. Den elektroniske musik til filmen er komponeret af Eduard Artemjev baseret på et tema fra J.S. Bach.

Filmens handling er centreret om en rumstation, der er i kredsløb om den fiktive planet, hvor en videnskabelig mission har måtte afbrydes, da de tre besætningsmedlemmer på rumstationen er kommet i følelsesmæssig ubalance. Psykologen Kris Kelvin (spillet af Banionis) rejser til rumstationen for at afklare situationen, men oplever de samme mystiske problemer som den øvrige besætning.

Solaris vandt juryens specialpris ved Filmfestivalen i Cannes i 1972 og deltog i konkurrencen om Den Gyldne Palme.^[4] Filmen har modtaget ros fra anmeldere, og er ofte nævnt som en af de bedste science fiction film i filmhistorien.^[5][6] Filmen er Tarkovskijs forsøg på at bringe større følelsesmæssig dybde ind i science fiction genren; han anså de fleste vestlige science fiction film, herunder 2001: A Space Odyssey (1968), som overfladisk, da filmene focuserer på teknologisk innovation.^[7] En række af idéerne fra Solaris blev videreført i Tarkovskijs senere film Vandringsmanden (Stalker) fra 1979.^[8]

Medvirkende

• Donatas Banionis som Kris Kelvin
• Raimundas Banionis
• Natalja Bondartjuk som Hari
• Jüri Järvet som Dr. Snaut
• Vladislav Dvorzjetskij som Henri Burton

Referencer

Eksterne henvisninger

• Solaris på Internet Movie Database (engelsk)
• Solaris på Filmdatabasen
• Solaris på Scope
• Solaris i Svensk Filmdatabas (svensk)
• Solaris på AlloCiné (fransk)
• Solaris på MovieMeter (nederlandsk)
• Solaris på AllMovie (engelsk)
• Solaris' profil hos Encyclopædia Britannica Online (engelsk)
• Solaris på Turner Classic Movies (engelsk)
• Solaris på The Movie Database (engelsk)

Spire Denne artikel om sovjetisk film er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.