Solanin

Dem kemiske struktur af solanin, en steroide

Solanin er en glykoalkaloid der forekommer i arter af natskygge-slægten (Solanaceae), fx kartoffel (Solanum tuberosum) og tomat (Solanum lycopersicum). Det kan befinde sig naturligt i alle dele af planten: blade, frugt og knolde. Solanin har svampe- og insektdræbende evner og er en af plantens naturlige forsvar. Alkaloidet blev først isoleret i 1820 fra bær af Sort Natskygge (Solanum nigrum), som den er opkaldt efter.

I for store koncentrationer er den yderst giftig og forårsager leverskade, endda med døden til følge. I små doser har solanin til gengæld vist sig at fremme immunforsvaret mod fx Salmonella-bakterier.

Giftighed

Forgiftning af solanin udtrykker sig hovedsageligt via mave- og tarmforstyrrelser, såvel som neurologiske symptomer. Symptomer er bl.a. kvalme, diarré, opkast, mavekramper, halsbrænde, forstyrrelser af hjerterytme, mareridt, hovedpine og svimmelhed. I mere alvorlige tilfælde er der meldt om hallucinationer, sanseløshed, paralyse, feber, gulsot, udvidede pupiller, hypotermi og død.

Fordøjelse af solanin i moderate mængder kan forårsage død. Et studie viser at doser på 2-5 mg pr. kg kropsvægt kan forårsage symptomer på forgiftning og doser på 3-6 mg pr. kg kropsvægt kan være dødelig.

Symptomer optræder som regel 8-12 timer efter fordøjelse, men kan opstå så snart som 30 minutter efter at have spist mad med høje koncentrationer af solanin.

Medier brugt på denne side

Solanine.svg
Chemical structure of solanine.