Sola Ruinkirke
Sola Ruinkirke, også omtalt som Sola gamle kirke, ligger i Sola kommune i Rogaland fylke i Norge. Den blev bygget omkring 1150 i sten, og var i brug frem til 1842, da den begyndte at forfalde.
Kunstmaleren Johan Bennetter købte kirkeruinen i 1871, og byggede den om til privatbolig med atelier. I 1907 flyttede familien Bennetter ud i et nyt hus, som blev bygget i haven. Kælderen fra dette hus er bevaret som et krater sydvest for kirkeruinen. Efter okkupationen i 1940 nedrev tyskerne ruinen, men bygningsresterne blev liggende i en stor stenbunke, med markeringer på hver sten, om hvor de havde stået.
I 1982 begyndte Riksantikvaren i samarbejde med Sola kommune et oprydnings- og restaureringsarbejde. Dette blev afsluttet med en arkæologisk udgravingd af kirkeruinen i 1986. Arbejdet med at restaurere kirken blev fuldført i perioden fra 1992 til 1995 under ledels af arkitekt Louis Kloster.
Erling Skjalgssons kirke?
Det er muligt, at der her har ligget en tidligere stavkirke af træ, som var bygget af Erling Skjalgsson i tilknytning til hans gård på «Kirke-Sola». Placeringen af kirken midt på Sola med udsigt mod Solastranden, havet, Rott og mod Hafrsfjord gør dette til et naturlig sted at have en hovedgård. I dag står der en stor bautasten som mindesmærke for Erling Skjalgsson udenfor ruinkirken.
Kirken ejes nu af Sola kommune og bruges til vielser og koncerter.
Eksterne kilder og henvisninger
- Wikimedia Commons har flere filer relateret til Sola Ruinkirke
- Sola Ruinkirke på Riksantikvarens hjemmeside kulturminnesok.no
- Fornminner.no Arkiveret 12. august 2007 hos Wayback Machine
- Dis Norge
- Om Sola ruinkirke på Sola kommunes netsted (Webside ikke længere tilgængelig)
- Billeder fra 1913 af ruinerne, på Nasjonalbibliotekets netsted
Koordinater: 58°53′28″N 5°36′41″Ø / 58.89098°N 5.61129°Ø
|