Sola

Sola
VåbenKort
Solas kommunevåbenSolas beliggenhed
Fakta om Sola
Kommunenummer:1124
Fylke:Rogaland
Kommunesæde:Sola
Areal:68,9 km²
Indbyggere:27.153 (1. januar 2020)
Politik
Borgmester:Tom Henning Slethei (fra 2019) Rediger på Wikidata
Sprog:Neutral.
Websted:www.Sola.kommune.no
Commons-logo.svg Sola på Commons

Sola en kommune i Rogaland fylke i Norge. En stor del af befolkningen, i 2005 9.640 mennesker , bor i Solas del af dobbeltbyen Stavanger/Sandnes, (som totalt har 173.132 indbyggere). Øvrige byer i kommunen er Tananger (5.817), Hålandsmarka (637) og Stenebyen (649). I begyndelsen af 1980 var folketallet i kommunen 12.323. Nutidens Sola kommune svarer til det, som fra 1840 hed Sola sogn i Håland herred.

Der er syv valgkredse i Sola kommune; Tananger, Sola, Håland, Dysjaland, Stangeland, Røyneberg og Grannes.

Stavanger lufthavn ligger i kommunen. Antal passagerer var 2.433.962 i 2003 (heraf til/fra utlandet 768.576). Også Hovedredningscentralen Syd-Norge er placeret her. I Risavika ligger der et stort havneanlæg.

Geografi

Sola kommune ligger i den nordlige del af Jæren ved Hafrsfjord. Kommunen grænser til Klepp i syd, Sandnes i øst og Stavanger i øst og nord. I vest grænser kommunen til Nordsøen, som har skabt livsgrundlaget for utallige generationer.

I Sola findes mange fine sandstrande, blandt andet Solastranden. Kommunens højeste punkt er Kjerrberget (101 m.o.h.).

Arealet er 69 km². Størstedelen er frugtbart sletteland. Jordbrugsarealet er 41 km². Øen Rott er kendt for sit fugleliv.

Historie

Sola kommune er rig på spor efter menneskers virksomhed fra stenalder via bronzealder, vikingetid og frem til i dag. Rige gravfund, mange fortidsminder og spor efter store gårde fortæller om en storhedstid helt tilbage til bronzealderen. Rægehaugane er det rigeste gravfund i Norge fra bronzealderen.

Kendte navne fra vikingetiden er Harald Hårfagre (ca. 865-ca. 933) og Erling Skjalgsson (født ca. 975). Begge er markante skikkelser i Norgeshistorien. Sidstnævnte er også kaldt Rygekongen eller Rygenes konge. En kold eftermiddag før jul i 1028 blev han fældet af Aslak Fitjaskalles stridsøkse i et slag oppe ved Bokn, hvor Erlings styrker blev slået af Olav Haraldsson og hans folk.

Samlingen af Norge til et rige menes sket ved Ytraberget i Sola kommune. En bautasten med Kong Olavs signatur blev rejst nær toppen af Ytraberget ved 1100-års jubilæet i 1972. Monumentet Sverd i fjell af kunstneren Fritz Røed blev afsløret i 1983. Det ligger i Møllebugten (ved den del af Hafrsfjord, som tilhører Stavanger kommune).

Sola Ruinkirke fra 1120-1150 er restaureret og blev genåbnet i 1995.

I 1200-tallet var Sola delt i tre sogne med hver sin kirke, en på Håland, en på Sola og en på Tjora. Det var disse tre sogne, som i 1840 blev slået sammen til et.

Det første herredsstyre i Håland (daværende skrivemåde Haaland) blev kaldt sammen i 1837 og valgte losoldermand Gabriel Monsen som sin første ordfører.

Den tidligere kommune Håland blev i 1930 delt mellem Sola og daværende Madla kommune, (som i 1965 blev lagt sammen med Stavanger).

Museer og samlinger

  • Flyhistorisk Museum, Sola
  • Kystkultursamlingen i Tananger
  • Rogaland Krigshistoriske Museum
Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Koordinater: 58°52′56″N 5°38′41″Ø / 58.88222°N 5.64472°Ø / 58.88222; 5.64472

Medier brugt på denne side

Rogaland våpen.svg
Coat of arms for Rogaland county (fylke), Norway.
NO 1124 Sola.svg
Map showing the position of  Sola within  Rogaland, made by Jon Harald Søby.
Sola komm.svg
Kommunevåpen for Sola kommune i Rogaland fylke.