Sogndalsfjorden

Sogndalsfjordens placering i Sognefjorden i Norge
Sogndalsfjøra set tværs over Sogndalsfjorden fra Kjørnes.
Loftesnesbrua på skellet mellem Barsnesfjorden (bag) og Sogndalsfjorden (foran). Sogndal centrum til venstre.

Sogndalssfjorden er den centrale del af fjordarm på nordsiden af Sognefjorden. Den ligger i Sogndal kommune i Vestland fylke i Norge. Ud mod Sognefjorden ligger Norafjorden; Inderst deles Sogndalsfjorden op i de mindre fjordarme Eidsfjorden og Barsnesfjorden; Samlet er fjorden 21 kilometer lang.[1] Elvene Sogndalselven og Årøyelven løber ud i fjorden.[2]

Slindebirken af Thomas Fearnley, motivet er Sogndalsfjordens/Norafjordens udmunding i Sognefjorden.

Fjorden er op til 200 meter dyb og Sogndalsdalen danner en hængende dal der den munder ud i fjorden ved Sogndalsfjøra/Stedje. Fjorden har et langstrakt dyb på 100-200 meter til tærsklen ved Nornes-Fimreite. Tærsklen når næsten op til overfladen og fjorden er her under 1 km bred. Udenfor Fimreite-Slinde går det i Norafjorden brat ned til omkring 1000 meters dybde i hovedfjorden og Sogndalsfjorden danner en hængende dal i forhold til Sognefjorden.[3] Inderst ligger Barsnesfjorden adskilt fra Sogndalsfjorden af et næs på hver side. [4]

Sogndalsfjorden-Barsnesfjorden danner sammen med Lustrafjorden en halvø med fjeldtoppe på over 1000 meter og store skogklædte skråninger.[5] Kaupanger ligger på denne halvø.

I 1184 stod Slaget ved Fimreite yderst i fjorden.

Både Sogndalselven og Årøyelven er lakseførende og laksen som vandrer ind fjorden for at gå op i Årøyelven blev regnet som særlig stor.[2][6] I Sogndalsfjorden har der været fisket laks med kilenot og kroggarn.[2] Der har også været et godt brislingfiskeri formentlig på grund af den store tilførsel af ferskvand fra elvene inderst i fjorden. I 1800-tallet blev der drevet en del torskefiskeri med garn[7] og der blev taget en god del små sild.[8]

Det smalle punkt ved Nornes er vanskelig at passere med båd i mørket og Fylkesbådene opsatte en fyrlygte.[9] Sognefjorden trafikeres blandt andet af hurtigbåd til Bergen.[10]

Referencer

  1. ^ Sogndalsfjorden på Norgeskart.no fra Statens kartverk
  2. ^ a b c Eggum, Terje (1997). Laks i sikte: om laksen i Sognefjorden og tilliggande elvar og om Sogn laksestyre gjennom 100 år. Leikanger: Skald. ISBN 8299291550.
  3. ^ Farestveit, Jon (1987). Sogndal: natur og landformer. [Sogndal].
  4. ^ Farestveit, Jon (1998). På tur i Indre Sogn: omtale av turruter i Sogndal, Luster, Fjærland og Årdal = Walking and hiking in the Inner Sogn area : description of walking and hiking routes in the villages of Sogndal, Luster, Fjærland and Årdal. Leikanger: Skald. ISBN 8299291577.
  5. ^ Hoprekstad, Olav (1938). Sogn: landet og folket. Bergen: Lunde.
  6. ^ Årøyelva på snl.no
  7. ^ Fiskarsoga for Sogn og Fjordane. Bergen: Lunde. 1939.
  8. ^ Engesæter, Aage (1976). Sogndalsfjøra 1801-1875: trekk av den sosiale og økonomiske historia i ein strandstad. Bergen: [Forfattaren].
  9. ^ Bendiksen, M (1962). Minner fra sjømannslivet. [Hermansverk]: Sogn og Fjordane.
  10. ^ "Hurtigbåtruter Sogn og Fjordane". Arkiveret fra originalen 29. august 2018. Hentet 28. august 2018.

61°11′47.558″N 7°3′23.962″Ø / 61.19654389°N 7.05665611°Ø / 61.19654389; 7.05665611

Medier brugt på denne side