Snehvid fluesvamp

Snehvid fluesvamp
Snehvid fluesvamp, dødeligt giftig. Bemærk den karakteristiske ring og knold med skede. Kulinarisk værdi: (Dødeligt giftig.)
Videnskabelig klassifikation
Rige	Fungi (Svampe)
Række	Basidiomycota (Basidiesvampe)
Klasse	Basidiomycetes (Basidieklassen)
Orden	Agaricales (Bladhatordenen)
Familie	Amanitaceae
Slægt	Amanita (Fluesvamp)
Hjælp til læsning af taksobokse

Snehvid fluesvamp (Amanita virosa) vokser i løvskove på næringsrig jordbund, hyppigst under bøg.

Kendetegn

Snehvid fluesvamp er rent hvid overalt, har tydelig ring på stokken en knold, og en skede, der omslutter knolden. Skeden er en rest af det svøb, som har omsluttet svampens frugtlegeme, da den var spæd.

Hat

Hatten er 5-10 cm i diameter, klokkeformet, på ældre eksemplarer udbredt.

Lameller

Lamellerne er hvide, tætte og skarpe.

Stok

Stokken er hvid, høj og slank, men udmunder i den kraftige knold, der er omsluttet af en skede. Den har en tydelig, let flosset eller trævlet ring

Lugt og smag

Lugten er let vammel, især hos ældre eksemplarer. Smagen angives som mild.

Virkning

Snehvid fluesvamp er dødeligt giftig og har i Danmark forårsaget enkelte dødsfald som følge af indtagelse i svamperetter. Den indeholder bl.a. amatoxion. Amatoxinerne optages i vitale organer, bl.a. leveren. Giftene kan ikke fjernes ved kogning, tørring eller kemisk behandling.

Symptomer

Symptomerne er angiveligt opkastning, diarré og voldsomme mavesmerter. Hvis den forgiftede søger hospital og behandles inden 12-24 timer er der gode muligheder for at redde livet. ^[1] De vitale organer kan dog have lidt skade.

Forveksling

Kan af mindre kyndige forveksles med hvide champignoner, som dog ikke har rent hvide lameller. ^[2]

Noter

Litteratur

• Korhonen, Mauri, Svampe i vor natur (1973), Gyldendal
• Wieland T og Faulstich H (1991) Fifty years of amanitin. Experientia 47, 1186-1193.
• For en grundig beskrivelse af amatoxiner. Se: http://www.biokemi.org/biozoom/issues/515/articles/2299 Arkiveret 4. januar 2010 hos Wayback Machine