Snegle
- "Snegl" omdirigeres hertil. For andre betydninger af Snegl, se Snegl (flertydig).
Snegle | |
---|---|
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Animalia (Dyr) |
Række | Mollusca (Bløddyr) |
Klasse | Gastropoda (Snegle) |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Snegle er bløddyr af klassen Gastropoda og udgør fire femtedele af alle bløddyrs-arterne. Klassifikationen af sneglene er med de nye muligheder for undersøgelser af DNA meget omstridt. Men traditionelt opdeles sneglene i tre ordner:
- Prosobranchia (Forgællesnegle).
- Opistobranchia (Baggællesnegle).
- Pulmonata (Lungesnegle).
Anatomi
Sneglene har et afgrænset hoved med sanseorganerne og mund. Snegle har i munden en raspetunge (også kaldt radula), som hos f.eks. den almindelige strandsnegl bliver op til 6-7 centimeter lang. Raspetungen er opbygget af mikroskopiske små tætsiddende tværrækker af hårde spidse tænder, opbygget af kitin og protein. Tænderne fornyes hele tiden, da de slides når sneglen rasper føde af hårde overflader. Under skallen findes sneglens fod – en stor muskuløs flade som sneglen bruger til bevægelse. Inde i skallen findes sneglens krop, der bl.a. består af en indvoldssæk, hjerte, gat, kønsorganer og kappen, der er indvoldssidens glatte rygside. Snegle kan sove i op til tre år.
Hos forgællesneglene er indvoldssækken vredet på en måde, så gællerne kommer til at ligge foran hjertet. Forgællesneglene er særkønnede. Baggællesneglenes indvoldssæk er vredet knapt så meget, så gællerne ligger bagved hjertet. Her findes former både med og uden skal. Baggællesneglene er tvekønnede. Lungesneglene har ikke gæller, men har i stedet udviklet lunger. Sneglene tæller således både vandlevende og landlevende arter. De vandlevende arter er yderligere opdelt i ferskvands- og saltvandsarter. De fleste snegle er plante- eller planktonædere, mens andre er ådselsædere eller egentlige rovdyr, nogle endda kannibaler.
Sneglenes bløde krop er ofte beskyttet af en kalkskal. Dette sneglehus er typisk rundt eller kegleformet og snoet. Overfladen kan være glat, rillet eller have en netstruktur og være enten højre- eller venstresnoet. Snoningen kan have betydning ved artsbestemmelser.
Traditionel inddeling af sneglene
- Klasse: Gastropoda (snegle)
- Underklasse: Prosobranchia (Forgællesnegle)
- Orden: Archaeogastropoda
- Overfamilie: Pleurotomariacea
- Overfamilie: Fissurellacea
- Overfamilie: Patellacea (Albueskæl)
- Overfamilie: Trochacea
- Overfamilie: Neritacea
- Orden: Mesogastropoda
- Overfamilie: Littorinacea
- Familie: Littorinidae – Strandsnegle (Almindelig strandsnegl...)
- Overfamilie: Rissooidea
- Familie: Hydrobiidae – Dyndsnegle (Stor dyndsnegl...)
- Overfamilie: Cerithiacea
- Familie: Turritellidae – Tårnsnegle (Tårnsnegl...)
- Overfamilie: Epitoniacea
- Overfamilie: Hippnicacea
- Overfamilie: Calyptraecea
- Overfamilie: Strombacea
- Familie: Aporrhaiidae – Pelikanfodssnegle (Pelikanfod...)
- Overfamilie: Cypraecea
- Overfamilie: Tonnacea
- Overfamilie: Littorinacea
- Orden: Neogastropoda
- Overfamilie: Muricacea (Muricidae, Thaididae, Columbariidae, Magilidae)
- Overfamilie: Buccinacea
- Overfamilie: Volutacea (Olividae, Vasidae, Turbinellidae, Harpidae, Mitridae, Volutidae, Marginellidae)
- Overfamilie: Conacea (Cancellariidae, Conidae, Terebridae, Turridae)
- Orden: Archaeogastropoda
- Underklasse: Opisthobranchia (Baggællesnegle)
- Orden: Cephalaspidea
- Overfamilie: Acteonacea (Hydatinidae)
- Overfamilie: Philinacea (Scaphandridae)
- Overfamilie: Bullacea (Atyidae, Bullidae)
- Orden: Anaspidea
- Orden: Sacoglossa
- Orden: Thecosomata
- Orden: Gymnosomata
- Orden: Notaspidea
- Orden: Nudibranchia – Nøgensnegle
- Orden: Pteropoda
- Orden: Cephalaspidea
- Underklasse: Pulmonata (Lungesnegle)
- Orden: Systellomatophora
- Orden: Basommatophora – Ferskvandslungesnegle
- Familie Lymnaeidae – Mosesnegle (Stor mosesnegl, pytsnegl)
- Orden: Stylommatophora (Landlungesnegle)
- Familie Arionidae (Rød skovsnegl, sort skovsnegl, Brunsnegl, Spansk skovsnegl...)
- Familie Limacidae (plettet gråsnegl, gråsnegl, kældersnegl, Spansk snegl, Agersnegl...)
- Familie Helicidae (Lundsnegl, Havesnegl, Vinbjergsnegl...)
- Underklasse: Prosobranchia (Forgællesnegle)
Kilder/Henvisninger
- Naturstyrelsen: Bløddyr – for viderekommende (Webside ikke længere tilgængelig)
- Bondesen, Poul. Danske havsnegle, (Natur og Museum, 33. årg, Nr. 2). Århus 1994.
Eksterne henvisninger
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
- Lars Skipper, Dyr i Danmark: Snegle Arkiveret 30. juni 2003 hos Wayback Machine
- Ing.dk, 07.07.2002 Snegle tåler ikke kaffe (Webside ikke længere tilgængelig) Bedstemødre brugte kaffegrums til at holde snegle borte. Nu viser amerikansk forskning, at det virker.
- Snegle. Bestemmelse og bekæmpelse
- landsnails (Webside ikke længere tilgængelig) familier og navne
- Uni Hamburg: Sneglenavne på tysk, fransk, hollandsk og engelsk Arkiveret 15. maj 2003 hos Wayback Machine
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Geierunited, Licens: CC BY-SA 3.0
A detailed photography of a grapevine snail (Helix pomatia)
camera: Sony Cyber-shot DSC-F93
focal width: F/2,8
exposure time: 1/125 sec.
ISO 100
Forfatter/Opretter: Al2, Licens: CC BY 3.0
Anatomy of a common snail.