Snakecharmer

Snakecharmer
Studiealbum af Sort Sol
IndspilletDog Star Studio, København
Udgivet1. april 2001
GenreAlternativ rock, rock Rediger på Wikidata
Spor9
UdgiverMercury
ProducerPer Sunding, Sort Sol, Marco Manieri, Magnus Groth
Sort Sol-kronologi
Snakecharmer
(2001)
Singler fra Snakecharmer
  1. "Nights in White Satin"
    Udsendt: 2000
  2. "Rhinestone"
    Udsendt: 2001
  3. "I'll Take Care of You"
    Udsendt: 2000
  4. "Elia Rising"
    Udsendt: 2001
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Snakecharmer er det sjette studiealbum af den danske rockgruppe Sort Sol, der udkom den 1. april 2001 på Mercury Records. Det er gruppens første album på Universal Music efter at have udgivet to album på Sony Music.[1] Snakecharmer var det sidste album med bassist Knud Odde, der forlod Sort Sol i slutningen af 2001.[2]

Snakecharmer indeholder en duet med den norske sangerinde Sissel Kyrkjebø på nummeret "Ella Rising", der også blev udsendt som single. Albummet er ifølge Gaffa Sort Sols "mindst støjende og mest melodiske nogensinde".[2] Guitarist Lars Top-Galia har beskrevet albummet som en "plade med sangene og det melodiøse i højsædet", mens han har sagt om forsanger Steen Jørgensens vokal: "Der er en ny inderlighed og kraft i Steens stemme denne gang".[3][4]

Snakecharmer debuterede på førstepladsen af hitlisten, og modtog guld. Det endte med at sælge 31.487 eksemplarer i 2001, og var dermed det 20. mest solgte album i Danmark dette år.[5] Sort Sol blev i 2002 nomineret til fire priser ved Danish Music Awards; Årets danske album, Årets danske gruppe, Årets danske hit ("Rhinestone"), og Årets danske rockudgivelse. Steen Jørgensen blev ligeledes nomineret til Årets danske sanger.[6]

Spor

#TitelTekstMusikLængde
1."I'll Take Care of You"  Steen JørgensenLars Top-Galia4:46
2."It's Gonna Rain"  JørgensenTop-Galia4:10
3."Brogue"  JørgensenTop-Galia4:34
4."Rhinestone"  OddeKnud Odde3:58
5."Next Century"  JørgensenTop-Galia3:38
6."Elia Rising" (duet med Sissel)OddeOdde4:25
7."Who's Afraid of Virginia Woolf"  OddeOdde, Top-Galia, Tomas Ortved2:39
8."Daddy Howards in Queens"  OddeOdde, Odde, Ortved3:36
9."Night in White Satin"  HaywardJustin Hayward4:57

Hitlister og certificering

Kilder

  1. ^ Køster-Rasmussen, Janus (25. februar 2000). "Pladeindustri: Sort Sol til Universal". Politiken.
  2. ^ a b Rosenstand Svidt, Ole (1. marts 2002). "2001 - Snakecharmer - med to covere". Gaffa. Hentet 28. april 2017.
  3. ^ Treo, Thomas (25. februar 2001). "Slangetæmmere". Ekstra Bladet.
  4. ^ Eriksen, Jan (29. marts 2001). "Sort Sol lyser på poppens himmel". BT.
  5. ^ a b Dohrmann, Jan (1. marts 2002). "Et forfærdeligt år for musiksalget". Fyens Stiftstidende.
  6. ^ Enggaard, Michael (7. januar 2002). "Danish Music Awards: Swan Lee mest nomineret". Jyllands-Posten.
  7. ^ a b "Album Top-40". IFPI Danmark og M&I Service. Hentet 28. april 2017.

Eksterne henvisninger