Snabel-a

Tegnsætning

apostrof ( ' ) ( )
bindestreg ( - ) ( )
citationstegn ( ‘ ’ ) ( “ ” ) m.fl.
kolon ( : )
komma ( , )
mellemrum (   )
parenteser ( ( ) ) ( [ ] ) ( { } ) ( 〈 〉 )
punktum ( . )
semikolon ( ; )
skråstreg ( / )
spørgsmålstegn ( ? )
tankestreg ( ) ( ) ( ) ( )
udeladelsesprikker ( ) ( ... )
udråbstegn ( ! )

Andre typografiske tegn

asterisk ( * )
bundstreg ( _ )
obelisk ( † ‡ )
gradtegn ( ° )
lighedstegn ( = )
lodret streg ( | )
mindre end-tegn ( < )
nummertegn ( # )
og-tegn ( & )
omvendt skråstreg ( \ )
primtegn ( )
punkt ( med mere )
snabel-a ( @ )
større end-tegn ( > )
tilde ( ~ )

Andre specialtegn

afsnitstegn ( )
cirkumfleks ( ^ )
copyrightmærket ( © )
dollartegn ( $ )
eurosymbol ( )
forklaringstegn ( ɔ: )
generisk valutategn ( ¤ )
paragraftegn ( § )
procenttegn ( % )
pundtegn ( £ )
varemærke ( ® ) ()

Snabel-a[1][2] er den danske betegnelse for det typografiske tegn @. Tegnet bruges fx i email-adresser til at adskille adressatangivelse og domænenavn.[3]

Snabel-a

Oprindelse

Snabel-a findes i flere forskellige betydninger i ældre håndskrifter. Det kunne være en ligatur for det latinske ord ad, en ligatur, der kan sammenlignes med og-tegnet (&), der er en sammenskrivning af det latinske et (som betyder "og"). I et håndskrift fra renæssancen, dateret til 1536, repræsenterer tegnet en amfora, som blev brugt som vægt- og rumfangsenhed. Papir/pergament var kostbart, så derfor havde man mange forkortelser. Fra senere tid kendes et snabel-a som tegn på det franske à ("a" på dansk).[4] I 1600-tallets venetiansk kunne tegnes anvendes for ”adi” (”addì” i standardiseret italiensk, dvs. ’på dagen’), som kan ses på et sundhedspas fra 1667.[5]

Teknisk kodning

Kodning for tegnet @ til brug i IT-systemer findes i ASCII, ISO 8859, Unicode m.fl.

Snabel-a blev godkendt af International Telecommunication Union 3. maj 2004 som morsetegn i morsealfabet og er koden for A og C som ét tegn (.--.-.[6]).

Anvendelse i emails og anden IT

Da Ray Tomlinson i 1971 fandt på at sende e-mail mellem to computere på arpanet og skulle vælge en måde at skrive e-mailadressen på, havde han brug for et tegn til at skille personnavnet fra computerens (eller stedets) navn[7]. Behovet var et tegn, som ikke indgår i et personnavn, firma eller stednavn, og som findes på et normalt tastatur.[8]

I Univac 1108-operativsystemet indlæste man opgaver via en hulkortlæser. På hulkort, hvor der stod en kommando til operativsystemet, skulle første tegn på hulkortet være et @ tegn. På det regionale edb-center ved Københavns Universitet, RECKU,[9] var der opstillet en Univac 1108 i 1970'erne som anvendtes af mange studerende ved DIKU, Datalogisk Institut ved Københavns Universitet. Blandt studerende anvendtes betegnelsen snabel-a om @ tegnet.[kilde mangler] På det tidspunkt var snabel-a'et endnu ikke udbredt som tegn i en e-post-adresse – dette kom først med indførelsen af domænenavne i begyndelsen af 1980'erne.[kilde mangler] I et andet tidligt computersystem anvendtes @ til at lave linjeskift[kilde mangler], fordi tegnet ikke blev brugt som et normalt tegn.

"@" betydning og brug i engelsk sprog

Se Wiktionarys definition på ordet:
Se Wiktionarys definition på ordet:
Se Wiktionarys definition på ordet:
Se Wiktionarys definition på ordet:
Se Wiktionarys definition på ordet:

"@" er en forkortelse for det engelske ord at, som på dansk bl.a. betyder ved eller per.[10] Så en email-adresse "alice@business.co.uk" skal fortolkes som: brugernavn "alice" hos internetdomæne "business.co.uk".

Eksempler:

  • Angivelse af stykpris: I betydningen "til stykpris af" - fx "3 apples @ 2¢", "7 @ $2", svarende til det danske a (som i "4 æbler a 2 kr.").
  • "I am@school"
  • Tidsangivelse: Der findes også en stigende anvendelse af tegnet @ tilknyttet tidsangivelser, eksempelvis @600 "at 600" = kl. 6.00[kilde mangler]

@ på andre sprog

  • Afrikaans, aapstert ("abehale").
  • Engelsk, commercial at, at symbol, at sign eller bare at ("hos").[11][12]
  • Esperanto, ĉe ("hos, ved") eller heliko ("snegl")
  • Finsk, ät-merkki, kissanhäntä, ("kattehale") og miukumauku ("mijavtegnet").
  • Fransk, arobase (afled af spansk/portugisisk) eller arrobe.[13]
  • Færøsk, Kurla.
  • Grønlandsk, Snabel-a eller a-nagguaatsulik ("a med elefantsnabel").
  • Græsk, To pap’aki’ ("Den lille and").
  • Hebræisk, i hverdagssprog Strudel (שטרודל) eller (officielt) krukhit (כרוכית) (det hebræiske ord for strudel).
  • Hollandsk, apenstaartje ("lille abe-hale").
  • Italiensk, chiocciola ("snegl").
  • Koreansk, golbaeng-i (골뱅이) dialektal variation af daseulgi (다슬기) som er navnet på en lille ferskvandssnegl uden tentakler.
  • Kinesisk (mandarin), xiao laoshu (小老鼠) (lille mus) eller laoshu hao (老鼠號) ("musetegn").
  • Norsk, alfakrøll eller krøllalfa.
  • Polsk, officielt atka, men i dagligtale małpa ("abe") eller małpka ("lille abe").
  • Russisk, sobačka (собачка) ("lille hund").
  • Slovakisk, zavináč som er betegnelsen for en slags sammenrullet spegesild – rollmops.
  • Slovensk, afna (lille abe).
  • Spansk og Portugisisk, arroba.
  • Svensk, snabel-a eller kanelbulle.
  • Tjekkisk, zavináč som er betegnelsen for en slags sammenrullet spegesild – rollmops.
  • Tyrkisk, gül ("rose") eller kulak ("øre").
  • Tysk, almindeligvis siges [ɛt], altså en tilpasset version af det engelske at [æt], når talen falder på e-mailadresser, men desuden kan der for skrifttegnet bruges ord som Affenschwanz ("abehale"), Affenohr ("abeøre"), Affenschaukel ("abevugge"), Klammeraffe ("edderkopabe") eller kaufmännisches A (pendant til engelsk "commercial A").
  • Ungarsk, kukac ("orm" eller "maddike").

Referencer

  1. ^ snabel-a på sproget.dk
  2. ^ snabel-a — Den Danske Ordbog
  3. ^ snabel-a - Læs om tegnets placering og oprindelse - lex.dk
  4. ^ Et tegn til tiden på berlingske.dk
  5. ^ [1] Jürgen Beyer: Gesundheitspässe und Impfatteste, i: Gesellschaft für Schleswig-Holsteinische Geschichte. Mitteilungen 100 (2021), s. 21–29, faksimile på s. 26.
  6. ^ Morsealfabetet får snabel-a - Computerworld
  7. ^ National Geographic er for alle - overalt
  8. ^ Historien om et af tidens stærkeste tegn: Snabel-a er symbolet på det grænseløse 17. april 2010 på kristeligt-dagblad.dk
  9. ^ RECKU
  10. ^ "searchsoa.techtarget.com: at sign (address sign or @)". Arkiveret fra originalen 18. juni 2016. Hentet 3. juli 2016.
  11. ^ Sponsoreret artikel: Snabel a
  12. ^ Snabel-a, kanelbolle eller abehale | fyens.dk
  13. ^ Fransk navn til snabel-a - Computerworld

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

At Sign Nimbus.svg
At Sign (@) created with the Nimbus Sans typeface at 527pt on a 500x500 canvas.