Slumstormer

Slumstormer er en betegnelse for dem, som besatte tomme og kondemnerede ejendomme fra 1960’erne til begyndelsen af 1970’erne.[1] Slumstormer bevægelsen aftog efter at Folketinget vedtog "Slumstormer-paragrafen" jf. Lov nr. 227 af 19. maj 1971 om en ændring af saneringsloven § 55, stk. 2., der lovliggjorde at borgere kunne ibrugtage og bebo ejendomme, der skulle nedrives, til de blev nedrevet.[1] Eksempler på Slumstormerbesættelser er : Sofiegården, Anholtsgade i Aarhus, Folkets Hus, Dronningensgade og endeligt Bådsmandsstræde Kaserne Christiania.

Næste bølge af husbesættelser fra begyndelsen af 1980'erne omtales som BZ-bevægelsen. De mest kendte af BZ-bevægelsens besættelser er: Arbejdernes Fællesbageri (Rutana), Schiønning & Arvé, Musik Mekanisk Museum og Sorte Hest.[1]

Slumstormerne og BZ-bevægelsen er identiske i handling: begge besatte tomme bygninger og grunde. Forskellen er i de politiske ytringer og den ungdomskultur, der omgav bevægelserne.[1]

Eksterne henvisninger

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Referencer

  1. ^ a b c d Slumstormere og BZ-bevægelse 1965-1989 Arkiveret 4. marts 2016 hos Wayback Machine PET's overvågning af protestbevægelser 1945-1989 PET-Kommissionens beretning bind 10 8.
DanskSpire
Denne artikel om Danmarks historie er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Historie

Medier brugt på denne side

DenmarkStub2.svg
Map of Denmark with flag.
Guldhorn worm.jpg
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC BY-SA 3.0