Glücksburgske slægt

Lyksborgske slægt
Lyksborgernes våbenskjold som benyttet i Danmark 1863–1903, Grækenland 1863–1973 (og Island 1863 – 1903)
Land
Gren afSlesvig-Holsten-Sønderborg
Foregående fystehusTyskland/Slesvig: Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck
Danmark: Oldenborgske slægt
Norge: Bernadotte
Grækenland: Wittelsbach
Titler
GrundlæggerTyskland/Slesvig: Vilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg
Danmark: Christian 9.
Norge: Haakon 7.
Storbritannien: Charles 3.
Grækenland: Georg 1.
Sidste regentGrækenland: Konstantin 2.
Island: Christian 10.
Nuværende regentTyskland: Christoph (titulær hertug)
Danmark: Frederik 10. (Kognatisk)
Norge: Harald 5.
Storbritannien: Charles 3.
GrundlagtTyskland/Slesvig: 1825
Danmark: 1863
Norge: 1905
Storbritannien: 2022
Grækenland: 1863
Island: 1918
AfsatGrækenland: 1973
Island: 1944
NationalitetTysk, Dansk, Norsk, Græsk, Islandsk
Del af en serie om
Kongelige og fyrstelige titler
Titler som regent
Kejser,Kejserinde
Tsar,Tsarina
Konge,Dronning
Maharaja,Maharani
Sultan,Sultana
Ærkehertug,Ærkehertuginde
Storfyrste,Storfyrstinde
Storhertug,Storhertuginde
Hertug,Hertuginde
Fyrste,Fyrstinde
Knjaz,Knjagina
Markgreve,Markgrevinde
Landgreve,Landgrevinde
Pfalzgreve,Pfalzgrevinde
Rigsgreve,Rigsgrevinde
Titler som tronarving
Tsesarevitj,Tsesarevna
Kronprins,Kronprinsesse
Arvestorhertug,Arvestorhertuginde
Arveprins,Arveprinsesse
Titler som ikke-regerende kongelige og fyrstelige
Prins,Prinsesse
Infant,Infantinde
Junker
  • v
  • d
  • r

Huset Lyksborg (eller Glücksburg), officielt Slesvig-Holsten-Sønderborg(-Sønderborg)-Glücksborg er et fyrstehus, der i dag bl.a. omfatter den danske kongefamilie. Slægten har sit navn efter Lyksborg Slot ved Flensborg Fjord. Slægtens oprindelige titel var hertuger af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck, men prins Vilhelm fik i 1825 af Frederik 6. tilladelse til at føre navnet Hertug af Glücksburg.[1] Beck erstattedes derefter med Glücksborg i den danske version af slægtens danske titel (Glücksburg i den tyske), og prins Vilhelms søn, den senere Christian 9., kaldes i tronfølgeloven af 1853 Prins Christian til Slesvig-Holsteen-Sønderborg-Glücks­borg.[2]

Huset Glücksborg er en sidelinje af Huset Oldenborg, hvis ældste sikre stamfar er Egilmar 1., der var født engang i det 11. århundrede.

Kong Frederik 7. (konge 1848-1863) var barnløs. Kongens nærmeste arving var hans fætter Frederik af Hessen-Kassel (1820-1884), men han afslog til fordel for sin søster Louise af Hessen-Kassel, der også sagde nej til at overtage tronen, og foreslog sin mand, prins Christian af Glücksborg, der i lighed med hende selv var oldebarn af Frederik 5. og desuden nedstammede i lige mandlig linje fra Christian 3. Prins Christian blev derefter indsat som tronarving i tronfølgeloven af 1853 efter konsultationer med de europæiske stormagter, der var garanter for Slesvig og Holstens status efter Londonprotokollen af 1852.

Frederik 7. døde på Lyksborg Slot i november 1863. Prins Christian besteg derefter Danmarks trone som kong Christian 9., og hans efterkommere har siden regeret Danmark. Christian 9. er dronning Margrethe 2.s tipoldefar.

30. marts 1863 blev prins Christians næstældste søn, prins Vilhelm, valgt til konge af Grækenland som kong Georg 1., og glücksborgerne regerede Grækenland, indtil kong Konstantin 2. blev afsat i 1973 (dog indimellem afbrudt af kortere perioder, hvor Grækenland enten var republik eller hvor landet var besat af fremmede magter).

Da Norge blev uafhængigt af Sverige i 1905, blev den norske trone tilbudt prins Carl, søn af den senere kong Frederik 8., og den glücksborgske slægt har siden da også regeret Norge.

De nærmeste tronarvinger til at overtage den britiske trone tilhører alle den glücksborgske slægt.

Nuværende glücksborgske prinser og grever

Nuværende hertug: Hans Højhed Christoph, hertug af Slesvig-Holsten (f. 1949)

  • Vilhelm af Beck-Glücksborg → Frederik 1. → Frederik Ferdinand → Frederik 2. → Peter → Christoph
    • HH Frederik Ferdinand, hertug af Slesvig-Holsten (f. 1985), søn af Christoph, hertug af Slesvig-Holsten
    • HH Prins Alfred af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg (f. 2019), søn af Frederik Ferdinand, hertug af Slesvig-Holsten
    • HH Prins Albert af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg (f. 2020), søn af Frederik Ferdinand, hertug af Slesvig-Holsten
    • HH Prins Constantin af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg (f. 1986), søn af Christoph, hertug af Slesvig-Holsten
    • HH Tassilo af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg (f. 2023), søn af Constantin af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg
    • HH Prins Leopold af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg (f. 1991), søn af Christoph, hertug af Slesvig-Holsten
    • HH Prins Alexander af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg (f. 1953), bror til Christoph, hertug af Slesvig-Holsten
    • HH Prins Julian af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg (f. 1997), søn af Alexander af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg
  • Vilhelm af Beck-Glücksborg → Christian 9. → Prins Valdemar af Danmark → Prins Axel af Danmark → Flemming greve af Rosenborg
    • HE Axel greve af Rosenborg (f. 1950), søn af Flemming greve af Rosenborg
    • HE Carl Johan greve af Rosenborg (f. 1979), søn af Axel greve af Rosenborg
    • HE Valdemar greve ad Rosenborg (f. 2014), søn af Carl Johan greve af Rosenborg
    • HE Alexander Flemming greve af Rosenborg (f. 1993), søn af Carl Johan greve af Rosenborg
    • HE Birger greve af Rosenborg (f. 1950), søn af Flemming greve af Rosenborg
    • HE Carl greve af Rosenborg (f. 1952), søn af Flemming greve af Rosenborg

Nuværende glücksborgske prinsesser og komtesser

(Listen er ikke komplet.)

Nuværende hertuginde: Hendes Højhed Elisabeth, hertuginde af Slesvig-Holsten (f. 1957) født prinsesse af Lippe-Weissenfeld

Litteratur

  • Bo Bramsen, Huset Glücksborg i 150 år, 1-2, Forum, 1975. ISBN 87-553-0406-0.
  • Hauser, O.; Hunke, W.; Müller, W. (1988). Das Haus Glücksburg und Europa (tysk). Verlag Mühlau. ISBN 3-87559-058-9.

Referencer

  1. ^ Collegialtidende 1825 sommeren 1825, iflg. Huset Glücksborg s. 81, Bo Bramsen, 1975
  2. ^ Thronfølgelov for det Danske Monarkie af 31te Juli 1853 - Wikisource

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Heraldic Imperial Crown (Gules Mitre).svg
Forfatter/Opretter: Heralder, based on Katepanomegas, Licens: CC BY-SA 4.0
Heraldic Imperial Crown with a Gules (red) mitre, the most precise design.
Royal coat of arms of Denmark.svg
Forfatter/Opretter: Sodacan, Licens: CC BY-SA 3.0
Våbenskjold for det danske kongehus.
National Coat of arms of Denmark.svg
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC BY-SA 3.0
National Coat of arms of Denmark no crown.svg
Forfatter/Opretter: User:Galico; User:Derfel73, Licens: CC BY-SA 3.0
National coat of arms of Denmark, without the crown.
Royal Coat of Arms of Greece.svg
Coat of arms of the Kingdom of Greece in 1936–1973
  • Royal Coat of Arms of Greece under the Glücksburg dynasty, created after the restoration of King George II to the throne in 1935, to the exile of King Constantine II in 1967 and finally until the abolition of the monarchy in 1973.
  • The Escutcheon features the white cross on a dark blue field of Greece. The Inescutcheon features the Arms of the Greek line of the House of Schleswig-Holstein-Sonderburg-Glücksburg. The shield is then topped with a golden Royal Crown.
  • It features an escutcheon divided by the red and white cross of the Order of the Danneborg, the first quarter features the arms of Denmark (three crowned blue lions and nine hearts in yellow field). The second of Schleswig (two blue lions passant in yellow field). The third divided into four; the chief features the three royal crowns in blue field of Sweden, the second half with a crowned stockfish on red field of Iceland and the last half divided between the ram of the Faroe Islands and a polar bear of Greenland, both on blue fields. The fourth quarter is divided between two halves, the chief depicts a yellow field with a blue lion passant over nine red hearts of the King of the Goths, the lower half depicts a crowned golden lindorm on a red field of the King of the Wends.
  • Upon it is another inescutcheon in red, divided into four quarters: the first a a silver nettle leaf of Holstein, the second the a swan with a golden crown of Stormarn, the third a knight dressed in golden armor on a silver horse of Dithmarschen and the fourth of a golden horse's head of Lauenburg.
  • Upon it is another inescutcheon divided the first features the red and yellow bars of Oldenburg, the second a golden cross on a blue field of Delmenhorst.
  • The escutcheon rests on a golden pedestal and supported by two human figures representing the Greek mythological hero Herakles (Heracles), holding a wooden club and wearing the skin of the Nemean lion.
  • The escutcheon is surrounded by the ribbon and cross of the Order of the Redeemer, the cross depicts Christ Pantocrator, surrounded by the order's motto:"Η ΔΕΞΙΑ ΣΟΥ ΧΕΙΡ, ΚΥΡΙΕ, ΔΕΔΟΞΑΣΤΑΙ ΕΝ ΙΣΧΥΙ" or "Thy right hand, O Lord, is become glorious in power" from Exodus, 15:6.
  • The motto of the Coat of arms and of the dynasty, depicted on a golden ribbon below the pedestal reads: "Ἰσχύς μου ἡ ἀγάπη τοῦ λαοῦ" or "The people's love, my strength"
  • The coat of arms is then surrounded by a dark blue mantle and topped with another royal crown.
Royal arms of Denmark (1819–1903).svg
Forfatter/Opretter: , Licens: CC BY-SA 3.0
Coat of Arms of the Danish Royal House from 1819-1903, and HM Kings Frederick VI, Christian VIII, Frederick VII and Christian IX of Denmark.
Greater royal coat of arms of Norway.svg
Royal coat of arms of Norway