Slesvig-Holsten

Disambig bordered fade.svgSe også Slesvig-Holsten (provins)
Tysk delstat
Slesvig-Holsten / Schleswig-Holstein
DelstatsflagDelstatsvåben
Slesvig-Holsten / Schleswig-Holsteins flag
Slesvig-Holsten / Schleswig-Holsteins våben
Placering i Tyskland
Deutschland Lage von Schleswig-Holstein.svg
Basisinformation
Hovedstad:Kiel
Delstatshymne eller motto:Motto: "Op ewig ungedeelt"
Hymne: Schleswig-Holstein meerumschlungen
Areal:15.799,65 km² (15.)
Indbyggertal:2.881.926 (9.)
(31. december 2016)
Befolkningstæthed:182,4 Indb. pr. km² (10.)
BNI:97,76 mia € (2019)
Gæld:31,311 mia. € (2020)
Andel udlændinge:5,00 % (2003)
Arbejdsløshed:8,8 % (april 2007)
Website:www.schleswig-holstein.de
Politik
Ministerpræsident:Daniel Günther (CDU)
Regerende parti(er):CDU og De Grønne
Fordeling i
delstatsparlamentet

(69):
CDU 34
SPD 12
De Grønne 14
FDP 5
SSW 4
Næste valgtermin:2027
Stemmer i forbundsrådet:4

Slesvig-Holsten eller på tysk Schleswig-Holstein er den nordligste tyske delstat og grænser op til Danmark i nord, Nordsøen i vest, Østersøen og Mecklenburg-Vorpommern i øst, samt Nedersaksen og Hamborg i syd. Historisk omfattede Slesvig-Holsten også Nordslesvig (det tidligere Sønderjyllands Amt). I dag har delstaten et areal på 15.800 km², og 2.910.875 (31.12.2020) (2.896.900 (31. december 2018)) indbyggere. I delstaten bor et dansk og et frisisk mindretal. Ministerpræsident er Daniel Günther (CDU), der leder en sort-grøn (CDU-De Grønne) koalitionsregering, som tilsammen har 48 ud af 69 pladser i delstatsparlamentet.

Historie

Fra bronzealderen til vikingetiden udvikledes der i Slesvig-Holsten med de nordgermanske jyder og anglere (i Slesvig eller Sønderjylland), friserne (i Nordfrisland), de vestgermanske sakser (i Holsten) og de slaviske obotritter (i Østholsten eller Wagrien) fire sprog- og folkegrupper. Mellem 768 og 811 kom det konstant til konfrontationer mellem den kristne kejser Karl den Store og de hedenske nordgermanere (skandinaverne). I 811 blev det i en fredsaftale bestemt, at Ejderen skulle være grænse mellem karolingerne og danskerne. Grænsen mistede senere sin praktiske betydning, men eksisterede juridisk frem til det Tysk-romerske riges undergang i 1806 eller måske endda til 1864. Fra 1111 øgedes selvstændigheden på begge sider af Ejderen , og hertugdømmerne Slesvig (som dansk len) og Holsten (som tysk len) opstod. Samtidig var den politiske og økonomiske kontakt mellem områderne tæt. I begyndelsen af 1200-tallet forsøgte den danske konge at indlemme Holsten i sit rige, men det mislykkedes på grund af nederlaget i slaget ved Bornhøved og på grund af modstand fra nordtyske fyrster. I 1386 blev Slesvig og Holsten første gang forenet i våben. Holstens senere historie er præget af talrige arvedelinger og hjemfald. I 1460 valgte adelen og borgerskabet, efter at schauenburgerne uddøde på mandesiden, den danske konge Christian 1. af det tyske fyrstehus Oldenburg til hertug af Slesvig og Holsten. Personalunionen med Danmark varede til 1864, da hertugdømmerne blev erobret af Preussen og Østrig og i 1866 indlemmet i Preussen.

Grænsen til Danmark

I århundreder var Ejderen grænseflod mellem det danske len Slesvig og det tyske len Holsten og der blev talt dansk ned til linjen Egernførde-Husum. Efter den dansk-tyske krig 1864 rykkede den dansk-tyske grænse til Kongeåen. Først efter folkeafstemningen i 1920 fik grænsen sit nuværende forløb. Dog gjorde tyske nordslesvigere op til 1945 krav på en grænseflytning mod nord og fik opbakning fra de lokale nazispidser i Slesvig-Holsten[1]. Umiddelbart efter 2. verdenskrig var det danske sydslesvigere, som gjorde krav på en grænseflytning mod syd. I septembernoten fra 1946 tilbød briterne Danmark en ændring af grænsen, hvilket Danmark dog afslog. Den danske regering erklærede derimod allerede den 9. maj 1945, at „grænsen ligger fast“ og med Bonn-København-erklæringen 1955 blev grænsedragningen anerkendt af stort set alle parter i regionen. I 2008 udtalte Søren Krarup i den danske presse, at den sydslesvigske befolkning egentlig er dansk uden dog at kræve en grænseflytning [2].

Sprog

Foruden standardtysk tales nedertysk, dansk (som sydslesvigsk rigsdansk eller sønderjysk) og nordfrisisk (i flere dialekter). I Europarådets sprogpagt er dansk og nordfrisisk anerkendt som mindretalssprog og nedertysk som et regionalt sprog.

Religion

Slesvig-Holsten er overvejende protestantisk. I år 2000 tilhørte 63,8 % af befolkningen den evangelisk-lutherske kirke, mens 6,1 % var katolikker. Frikirker har omkring 15 000 medlemmer, den danske kirke i Sydslesvig har omkring 6.500 medlemmer, 15.000 indbyggere er muslimer og 1.800 jøder.

Turisme

Turistcentre er de nordfrisiske øer, hansabyen Lübeck og vikingebyen Hedeby. Både Lybæks indre by og Hedeby/Danevirke er anerkendt som Unesco-verdenskulturarv. Slesvig-Holsten har mange cykelstier. Den i 2007 åbnede Viking-Friser-Vej (Wikinger-Friesen-Weg) følger vikingernes historiske handelsvej langs Slien og Dannevirke.

National- og naturparker i Slesvig-Holsten

Slesvig-Holstens naturparker er:

  • Sli-Regionen (i det sydlige Angel og nordlige Svans)
  • Hytten Bjerge (vest for Egernførde)
  • Westensee (vest for Kiel)
  • Holstensk Schweiz (i det østlige Holsten)
  • Aukrug (vest for Neumünster)
  • Lauenburgische Seen (i Lauenburg)

Ved vestkysten ligger Nationalparken Slesvig-Holstensk Vadehav. Nationalparkens kystlængde er 460 km og har et areal på 441.000 ha med vadehavet fra Elbens munding i syd til den danske grænse i nord. I 2009 blev nationalparken optaget på UNESCOs Verdensarvsliste.

Ved Elben ligger biosfærereservat Flodlandskabet Elbe (Biosphärenreservat Flußlandschaft Elbe).

Administration

Kredse

Kreise Schleswig-Holstein-da.svg
Grænsen mellem Sydslesvig og Holsten

Slesvig-Holsten er inddelt i 11 Kreise (ental Kreis), som kan sammenlignes med de 24 danske amtskommuner før 1. april 1970 (i parentes hovedby for en Kreis og bilers registreringsbogstaver)

  1. Ditmarsken (Heide, HEI)
  2. Lauenburg (Ratzeburg, RZ)
  3. Nordfrisland (Husum, NF)
  4. Ostholstein (Eutin, OH)
  5. Pinneberg (Pinneberg, PI)
  6. Plön (Plön, PLÖ)
  7. Rendsborg-Egernførde (Rendsborg, RD)
  8. Slesvig-Flensborg (Slesvig By, SL)
  9. Segeberg (Bad Segeberg, SE)
  10. Steinburg (Itzehoe, IZ)
  11. Stormarn (Bad Oldesloe, OD)

Uafhængige byer

Kommuner i Slesvig-Holsten efter indbyggertal (Efter at have klikket til det forstørrede billede:Placer musepilen henover en cirkel - et + ses muligvis - derefter (venstre)klik for forstørret billede. Placer illustrationen som ønsket ved at bruge glideskalaen nederst og til højre.)

Der er endvidere fire uafhængige byer (købstæder), hvor hver by er Kreisfrei og ikke tilhører nogen Kreis - som købstæderne i Danmark før 1. april 1970 - (i parentes bilers registreringsbogstaver )

  1. Flensborg (FL)
  2. Kiel (KI)
  3. Lübeck (HL)
  4. Neumünster (NMS)

Kommuner

Slesvig-Holsten er inddelt 1106 kommuner (flertal Gemeinden, ental Gemeinde) (fra 1. marts 2018)[3], herunder de 4 købstæder. 1010 kommuner har oprettet 84 fællesforvaltninger (flertal Ämter ental Amt) for at klare administrationen for disse kommuner. Omkring 900 af disse kommuner har hver især under 2000 indbyggere.

Største kommuner

Holstentor i Lübeck / Lybæk
By/
Kommune
KredsIndbyggere
31.12.2000
Indbyggere
30.6.2005
KielKiel (by)232.612233.244
LübeckLübeck (by)213.399211.961
FlensborgFlensborg (by)84.28185.971
NeumünsterNeumünster (by)79.83178.333
NorderstedtSegeberg71.52371.377
ElmshornPinneberg47.39148.386
PinnebergPinneberg39.42341.209
ItzehoeSteinburg33.54933.285
WedelPinneberg32.06031.841
RendsborgRendsborg-Egernførde29.32128.469
AhrensburgStormarn29.11730.087
GeesthachtHertugdømet Lauenburg29.10629.404
Slesvig BySlesvig-Flensborg25.09324.182
Henstedt-UlzburgSegeberg24.95026.099
ReinbekStormarn24.57025.572
Bad OldesloeStormarn23.31424.027
EgernførdeRendsborg-Egernførde23.30423.162
HusumNordfrisland20.99420.942
HeideDithmarschen20.53020.660
Bad SchwartauOstholstein20.09819.696
QuickbornPinneberg19.87520.240
KaltenkirchenSegeberg18.08119.581

Landskaber

Vadehavet i Nordfrisland

Se også

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Eksterne henvisninger

Referencer

Koordinater: 54°28′12″N 9°30′51″Ø / 54.47004°N 9.51416°Ø / 54.47004; 9.51416

Medier brugt på denne side

Schleswig-Holstein, administrative divisions - de - colored (+historical division).svg
Forfatter/Opretter: TUBSEmail Silk.svg Gallery, Licens: CC BY-SA 3.0
Map of administrative divisions of XY (see filename)
Deutschland Lage von Schleswig-Holstein.svg
Forfatter/Opretter: David Liuzzo, Licens: CC BY-SA 2.0 de
Karte der Bundesrepublik Deutschland mit eingezeichneten Grenzen und alphabetischer Nummerierung der Bundesländer. Das Land Schleswig-Holstein ist farblich hervorgehoben.
Kreise Schleswig-Holstein-da.svg
Forfatter/Opretter: NordNordWest, Licens: CC BY-SA 3.0
Kredse (amter) og kredsfrie byer i Slesvig-Holsten.
Keitum Wattenmeer.jpg
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC-BY-SA-3.0
Municipalities in Schleswig-Holstein by population 2011-12-31.svg
Forfatter/Opretter: Sebastian Wallroth, Licens: CC BY 3.0
Municipalities in Schleswig-Holstein by population on 31. December 2011 based on 2011 census. Graphic made with RAW http://app.raw.densitydesign.org/
Lübeck Holstentor.jpg
Forfatter/Opretter: Jorges, Licens: CC-BY-SA-3.0
The Holstentor in Lübeck, Germany.
SLH.nature.png
Forfatter/Opretter: Begw, Licens: CC BY 2.5
Nationalpark und Naturparke in Schleswig-Holstein