Slava-klassen

Slava-klassen
Klasseoversigt
Type	Krydser
Tidligere bruger(e)	Sovjetunionens flåde
Bruger(e)	Ruslands flåde‎
Værft	Mykolajiv
Byggeperiode	1976-1990
Planlagte enheder	10
Byggede enheder	3
Annullerede enheder	6
Operative enheder	2
Tekniske data
Deplacement	11.490 tons (fuldt lastet)
Længde	186,40 meter
Bredde	20,80 meter
Dybgang	8,40 meter
Fremdrift	4× Gasturbiner (88.000 Hk) 2× M-70 gasturbiner 20.000 Hk
Fart	32 knob
Rækkevidde	7.500 sømil
Besætning	476 mand
Sensorpakke	1× Top Pair (Top Sail+Big Net) 1× Top Steer (Varjag: Top Plate) 3× Palm Frond overfladevarslingsradar Front Door ildledelsesradar Top Dome ildledelsesradar 2× Pop Group ildledelsesradar 3× Bass Tilt ildlelsesradar 1× Kite Screech ildlelsesradar 1× Bull Horn sonar 1× Steer Hide sonar 4× Rum Tub ESM-system
Soft kill-udstyr	2× PK 2 missilvildledningssystemer 8× Side Globe ECM-system
Artilleri	1× dobbeltløbet 130 mm kanon 6× 30 mm AK630 CIWS
Missiler	16× SS-N-12 64× SA-N-6 40× SA-N-4
Torpedoer	2× femdobbelt 533 mm torpedoapparater
Dybdebomber	2× RBU6000 antiubådsmortér
Fly	1× Ka-27
Flyfaciliteter	Hangar og Helikopterdæk

Slava-klassen (NATO-rapporteringsnavn, Ære. Russisk betegnelse: Projekt 1164 „Atlant“, navngivet efter Atlas) er en krydserklasse, der blev bygget til Sovjetunionens flåde og i dag hører under Ruslands flåde.

Da Sovjetunionen indførte ASW-krydserne af Kresta II og Kara-klassen i henholdsvis 1960'erne og 1970'erne valgte man at placere missilerne ved "udstillingsvinduet" foran vinduerne på kommandobroen. Samme koncept gør sig gældende for Slava-klassen.

Ved anskaffelsen af Slava-klassen der er udrustet med 16 styk P-500 missiler havde Sovjetunionen en skibsklasse der besad større ildkraft end noget tilsvarende vestligt skib i samme periode. Kun Kirov-klassen havde større ildkraft.

Slava-klassen blev primært udviklet til overfladekrigsførelse. Det første skib i klassen, Slava, indgik i 1981 i Sortehavsflåden. I 1986 indgik Marsjal Ustinov (Маршал Устинов) i Nordflåden og i 1990 indgik Tjervona Ukraina (Червона Украйна, „Røde Ukraine“) i Stillehavsflåden. Et fjerde skib, Admiral Flota Lobov, skulle følge efter i 1995 og ligger nu ved skibsværftet i Nikolajev. Slava blev i 1995 omdøbt til Moskva (Москва) og Tjervona Ukraina til Varjag (Варяг, „Væring“). Masjal Ustinov anløb i 1989 flådestationen i Norfolk og blev dermed det første skib i den sovjetiske flåde der anløb en amerikansk flådebase.

Admiral Flota Lobov blev overdraget til Ukraine efter Sovjetunionens sammenbrud og omdøbt til Ukraina (Україна). Arbejdet på Ukraina blev stoppet i 1996. I 1999 blev projektet genoptaget for atter at blive stoppet i 2010. Det er anslået at skibet er 95 procent færdigt og man søger nu efter en køber til skibet. Rusland har udvist stor interesse for Ukraina, dog er et køb ikke blevet realiseret. I 2010 blev skibet omdøbt til 1164, hvilket kan antyde at et salg er umiddelbart forestående.

Krydserne i klassen der sejler under russisk flag overlevede Sovjetunionens sammenbrud og har siden deltaget i flere større øvelser. I 2003 deltog Moskva i en øvelse med den indiske flåde. Marsjal Ustinov deltog i samtlige øvelser mellem 2000 og 2004 i Nordflåden og det samme gjorde sig gældende for Varjag i Stillehavsflåden. Skibene blev konstrueret som sikkerhed i tilfælde af at Kirov-klassen blev en fiasko. Klassen har dog bevist sit værd, og med deres noget lavere omkostninger i forhold til deres nukleare storesøster er de ikke i farezonen for at blive skrottet. Hvis skibene bliver opgraderet med moderne elektronik og våben, vil de kunne tjene operativt i yderligere 20 år.

Klassens primære bevæbning er 16 antiskibsmissiler af typen P-500 (NATO-rapporteringsnavn: SS-N-12 Sandbox). Missilerne er installeret i otte dobbelte kanistre placeret på begge sider af skibets overbygning. De har en rækkevidde på 550 kilometer og kan medføre 1.000 kg sprængstof eller et 350 kiloton nukleart sprænghoved.

Som langtrækkende luftforsvar benyttes otte vertical launching systemer til det russiskproducerede S-300F (NATO-rapporteringsnavn: SA-N-6 Grumble). Disse missiler har en rækkevidde på 90 kilometer og en maksimal højde på 25 kilometer, Slava-klassen er udstyret med 64 af disse missiler.

Nærluftforsvaret består af et dobbelt SA-N-4 Gecko der kan ramme mål ti kilometer væk i en højde på op til 5 kilometer. Systemet kan engagere fly, missiler og helikoptere.

På skibets fordæk findes der en dobbeltløbet 130 mm AK-130 kanon. Kanonen er i stand til at ramme mål på op til 23 kilometers afstand og kan engagere sø-, land,- og luftmål. Skudkadencen er mellem 10 og 40 skud i minuttet per løb.

Til nærforsvar benyttes seks 30 mm seksløbede gatling maskinkanoner af typen AK-630. De er i stand til effektivt at engagere mål på op til 3.000 meters afstand med en teoretisk skudkadence på 3.000 skud i minuttet.

Til forsvar mod undervandsbåde findes der to RBU-6000 antiubådsmortérer. Systemet benytter en kaliber på 213 mm. Vægten på granaten er 110 kg hvoraf de 25 kg er sprænghovedet. Systemet er i stand til at engagere ubåde på op til 6.000 meter i ned til 500 meters dybde.

Skibene i Slava-klassen er 186 meter lange, 20,8 meter brede og har en dybgang på mellem 7,6-9,3 meter. Skibene vejer som udgangspunkt 10.000 tons men kan veje op til 11.500 tons fuldt lastet. Klassen er udstyret med fire gasturbiner på i alt 90.000 hestekræfter samt to hjælpeturbiner på 20.000 hestekræfter. Med dette fremdrivningsudstyr er det muligt at opnå en hastighed på 32 knob. Men en fart på 30 knob har skibene en rækkevidde på 2.500 sømil, mens de ved en mere økonomisk hastighed på 18 knob vil kunne række 7.500 sømil.

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Slava-klassen

• "Krasina/Slava class". Federation of American Scientists. Arkiveret fra originalen 24. februar 2007. Hentet 2011-05-01.
• "75 Photos Guided Missile Cruiser "Moskva" (English language)". Cruiser Moskva. Hentet 2011-05-01.
• "Series 1164 Slava". Encyclopedia of Ships (russisk). Arkiveret fra originalen 12. marts 2007. Hentet 2011-05-01.