Slaget ved Sinope
| Slaget ved Sinope | |||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Del af Krimkrigen | |||||||
 Slaget ved Sinop af A. Bogolyubov, 1860 | |||||||
| |||||||
| Parter | |||||||
| Russiske Kejserrige | Osmanniske Rige | ||||||
| Ledere | |||||||
| Pavel Nakhimov | Osman Nuri Paşa | ||||||
| Styrke | |||||||
| 6 linjeskibe 2 fregatter 3 dampere | 7 fregatter 5 korvetter | ||||||
| Tab | |||||||
| Ingen | 7 fregatter, 4 korvetter | ||||||
Slaget ved Sinope (eller Sinop) var et søslag under Krimkrigen. Slaget fandt sted 30. november 1853 ved Sinope, en havneby i det nordlige Tyrkiet. Russiske krigsskibe udslettede en osmannisk flåde af fregatter. Slaget var det første større slag i Krimkrigen.
Russiske og osmanniske skibe havde flere gange stødt sammen til havs, og osmannerne havde sendt flere flådestyrker på patrulje i Sortehavet. En af disse sluttede sig i Sinope til fregatten Kaid Zafer, der havde været en del af en tidligere patrulje. Den britiske ambassadør i Istanbul havde været imod at sende flådestyrker til Sinope, og derfor blev der kun sendt fregatter. Briterne og franskmændene støttede det Osmanniske Rige imod det Russiske Kejserrige, men ville ikke starte en krig. Da det blev klart, at der ville blive krig, håbede de at russerne ville starte den.
Den russiske flådestyrke under ledelse af admiral Pavel Nakhimov sejlede ind i havnen i Sinope i to linjer af tre skibe og ankrede op langs de osmanniske skibe. Russerne brugte effektive Paixhans kanoner til at ødelægge den osmanniske flåde. Slaget tog godt en time. Kun korvetten Taif undslap, jaget af de russiske dampskibe. Skibet nåede i sikkerhed i Istanbul 2. december.
Dette angreb gav Frankrig og Storbritannien grundlag for at erklære krig mod det Russiske Kejserrige tidligt i 1854 til støtte for det Osmanniske Rige.
Følgende er en liste over skibe, der deltog i Slaget ved Sinope:
Slagorden
Russiske Kejserrige
Linjeskibe
- Veliky Knyaz Konstantin – 120 kanoner
- Tri Sviatitelia – 120 Kanoner
- Parizh – 120 kanoner (Andet Flagskib)
- Imperatriitsa Maria – 84 kanoner (Flagskib)
- Chesma – 84 kanoner
- Rostislav – 84 kanoner
Fregatter
- Kulevtcha – 54 kanoner
- Kagul – 44 kanoner
Dampere
- Odessa – 4 kanoner
- Krym – 4 kanoner
- Khersones – 4 kanoner
Osmanniske Rige
Sejlfregatter
- Avni Illah – 44 kanoner
- Fazl Illah – 44 kanoner (Tidligere russiske Rafail, erobret i 1829)
- Nizamieh – 62 kanoner
- Nessin Zafer – 60 kanoner
- Navek Bahri – 58 kanoner
- Damiat – 56 kanoner (Egyptisk)
- Kaid Zafer – 54 kanoner
Sejlkorvetter
- Nejm Fishan – 24 kanoner
- Feyz Mabud – 24 kanoner
- Kel Safid – 22 kanoner
Dampfregatter/korvetter
- Taif – 12 kanoner
- Erkelye – 10 kanoner
 | Wikimedia Commons har medier relateret til: |
Koordinater: 42°00′N 35°12′Ø / 42°N 35.2°Ø
|
Medier brugt på denne side
I. K. Aivazovsky’s The Battle of Sinop on 18 November 1853 (Night after Battle). 1853. Oil on canvas. 220 × 331 cm. Central Naval Museum, St. Petersburg, Russia.
- An Episode from the Crimean War of 1853-1856. The Sinop battle took place on 18 November 1853 in the old style (30 November) between the Russian and Turkish squadrons in the Turkish port of Sinop, near the southern coast of the Black Sea. It ended with the destruction of 15 of the 16 Turkish ships and a devastating fire in the city. The Russian fleet lost no ships. This was the last major battle in the history of sail fleets, and the first battle, in which the Paixhans explosive shell guns were used.
Stamps of Russia. The 150th anniversary of the Sinop battle, 2003