Slaget ved Maldon

Slaget ved Maldon
Statue af Byrhtnoth opstillet i Maldon, udført af John Doubleday
Statue af Byrhtnoth opstillet i Maldon, udført af John Doubleday
Dato11. august 991
StedMaldon, England
ResultatVikingernes sejr
Parter
AngelsaksereVikinger
Ledere
Byrhtnoth †Olaf, muligvis Olav Tryggvason
Styrke
Ukendt2.000–4.000 mand
Tab
UkendtUkendt

Slaget ved Maldon fandt sted den 11. august 991[1] øst for byen Maldon ved Blackwater-flodens udløb i Essex, England, i Ethelred 2. den Rådvildes regeringstid. Ealdorman Byrhtnoth var anfører for angelsakserne, der gik i kamp mod indtrængende vikinger.

Slaget endte med et angelsaksisk nederlag. Efter slaget rådede ærkebiskop Sigeric af Canterbury og rådmændene fra de sydvestlige provinser kong Ethelred til at betale vikingerne for at forlade landet, i stedet for at fortsætte med den væbnede kamp. Resultatet blev at der blev betalt 10.000 romerske pund (3.300 kg) sølv,[2] hvilket var det første eksempel på danegæld i England.

Vikingerne siges i Den angelsaksiske krønike at være ledet af Olav Tryggvason, som faktisk opholdt sig i England i 991. Navnet kan alligevel være indskudt i teksten senere, for John af Worcester skriver i sin krønike fra det samme år, at "danerne ødelagde Ipswich under ledelse af Justin og Guthmund, søn af Steitan".[3]

Kilder til slaget

En beretning om slaget findes i det angelsaksiske digt Slaget ved Maldon, måske bestilt af Byrhtnoths enke, der skænkede et vægtæppe til katedralen i Ely, hvor hendes mand ligger gravlagt (uden sit hoved).[4] Digtet indgår i den samme tradition som det 200-250 år ældre Beowulfkvad.[5]

Slaget beskrives også i Den angelsaksiske krønike, i Liber Eliensis (= Ely-bogen) og Vita Oswaldi.[6] Oplysninger i Den angelsaksiske krønike er meget kortfattede:

991 Her wæs Gypeswic gehergod, 7 æfter þæm swyðe raþe wæs Byrihtnoð ealdorman ofslagan æt Meldune. 7 on þam geare man gerædde þæt man geald ærest gafol Deniscum mannum for þam myclan brogan þe hi worhton be þam særiman, þæt wæs ærest .x. þusend punda. Þæne ræd gerædde ærest Syric arcebisceop.
"991: Her blev Ipswich hærget. Meget kort tid bagefter blev ealdorman Byrhtnoth dræbt ved Maldon. I det samme år blev det for første gang bestemt, at man skulle betale tribut til danerne pga deres store plynder langsmed kysten; til at begynde med ti tusen pund. Ærkebiskop Sigric besluttede først i sagen.»

At vikingerne omtales som "daner" - også på Byrhtnoths gravsten i Ely-katedralen - må ikke opfattes bogstaveligt. Angelsakserne skilte ikke mellem nordboerne, og sagde "daner" som fælles betegnelse, uanset hvor de kom fra. Ifølge Snorre Sturlason talte nordboerne med "dansk tunge". Det betyder ikke, at der ingen danskere var; måske var de også i flertal.

Versjon A af krøniken,[7] som er ældst, opgiver navnet på vikingernes leder som Olav Tryggvason. Her hævdes, at slaget endte med en fredsslutning, og at nordmanden lod sig døbe. Men andre kilder oplyser, at Olav Tryggvason blev døbt i 994, da han sammen med Svend Tveskæg hærgede i det sydøstlige England. Den ældste beretning har sandsynligvis blandet de to årstal sammen.

Originalen til digtet Slaget ved Maldon gik tabt i en tragisk brand i 1831,[8] men slaget omtales også i en latinsk version af Vita Oswaldi (St. Oswalds liv),[9] skrevet af munken Byrhtferth ved klosteret i Ramsey, en af datidens bedst kvalifiserede lærde. Vita Oswaldi er sandsynligvis skrevet i løbet av det første tiår efter St. Oswalds død i 992. Det er den tidligste beretning om slaget på latin og adskiller sig fra det angelsaksiske digt, idet Vita Oswaldi hævder, at angelsakserne flygtede i stedet for at kæmpe til sidste mand. Byrhtferth sætter kampen i en større sammenhæng af vikingeangreb, et vestpå, hvor vikingerne tabte, og dette ved Maldon, hvor vikingerne sejrede. Byrhtferths beskrivelse af Byrhtnoth minder om Eleazar i Makkabæerbøgerne,[10] som en nærmest overnaturlig, profetisk skikkelse.[11]

Referencer

  1. ^ The Battle of Maldon - Introduction
  2. ^ Gordon, E.V. (1957). The Battle of Maldon. London: Methuen's Old English Library.
  3. ^ Byrhtnoths grav i Ely-katedralen
  4. ^ Encyclopedia romana
  5. ^ Andreas Haarder: Det episke liv (s. 123), Berlingske forlag, København 1979, ISBN 87-19-35709-5
  6. ^ [1] Katherine Weikert: "Ely-katedralen og ealdorman Byrhtnoth"
  7. ^ Parker Chronicle, Corpus Christi College MS 173
  8. ^ British Library Cotton MS Otho A xii (tapt)
  9. ^ Vita Oswaldi citeret i Historians of the Church of York, red. J. Raine (1886), 1, s. 455
  10. ^ Byrhtnoth gravlagt i Ely
  11. ^ Lapidge, M. (1975): «The Hermeneutic Style in Tenth-century Anglo-Latin Literature» i: Anglo-Saxon England 4, s. 91-94

Medier brugt på denne side

Brythnoth statue Maldon.jpg
Forfatter/Opretter: Oxyman, Licens: CC BY 2.5

Byrhtnoth statue, Maldon. Byrhtnoth, Earl of Essex. hero and loser of the Battle of Maldon in 991.

Byrhtnoth was important because, although he lost the battle, he inspired the Saxons to resist the maurading Danes.The statue is cast in bronze and was created by world famous local artist John Doubleday.