Slaget om Okinawa

Slaget om Okinawa
Del af Stillehavskrigen under 2. verdenskrig
To Marinesoldater fra den 2nd Battalion, 1st Marines under fremrykning på Wana Ridge den 18. maj 1945.
To Marinesoldater fra den 2nd Battalion, 1st Marines under fremrykning på Wana Ridge den 18. maj 1945.
Dato18. marts 1945 - 23. juni 1945
StedOkinawa, Japan
ResultatAllierede sejr
Parter
USA USA

Storbritannien Storbritannien
Australien Australien
Canada Canada
New Zealand New Zealand

Japan Japan
Ledere
USA Simon Bolivar Buckner, Jr

USA Roy Geiger

USA Joseph Stilwell

USA Chester W. Nimitz
USA Raymond A. Spruance
Storbritannien Bruce Fraser

Kejserriget Japan Mitsuru Ushijima

Japan Isamu Chō

Japan Hiromichi Yahara #

Japan Seiichi Itō
Japan Minoru Ota
Japan Keizō Komura

Styrke
548.000Over 100.000
Tab
12.513 dræbt i kamp
38.916 såret
33.096 tab ikke i kamp
94.136 til 131.303 dræbte
7.400 til 10.755 fanget
Skønnet 42.000–150.000 civile dræbt
†: Dræbt i kamp
#: Taget til fange

Slaget om Okinawa blev udkæmpet under 2. verdenskrig mellem amerikanske og japanske styrker på og omkring øen Okinawa mellem april og juni 1945. Øen som hørte til den japanske øgruppe Ryukyu-øerne (og dermed hørte det til det "egentlige" Japan) var den sidste store forhindring for de amerikanske styrker inden en invasion af de fire japanske hovedøer kunne begynde. Hverken amerikanerne eller japanerne mente, at dette ville være det sidste store slag i Stillehavskrigen, hvad det i sidste ende blev. Den øverstbefalende for de amerikanske styrke hed Simon Bolivar Buckner, Jr. Den japanske øverstbefalende hed Mitsuru Ushijima.

Japanerne var foråret 1945 i realiteten besejrede, USA havde overlegenhed i luften såvel som på havet, men der var stadig ingen tegn på, at Japan ville kapitulere. Slaget om Okinawa anses for at være den største kombinerede land-sø-luft-slag i hele krigshistorien.

USA vandt slaget, men sejren havde kostet dyrt for amerikanerne. Det havde invaderet øen med ca. 150.000 soldater, der begyndte den 1. april (styrken blev fordoblet efter hånden). Af dem blev 12.500 dræbt og 40.000 såret. Yderligere døde tusinder af skader og sygdomme senere. På den japanske side var mindst 100.000 soldater dræbt. I slagets start forsøgte japanerne gennem Operation Ten-Go med det enorme slagskib Yamato at standse den amerikanske landgang, hvilket dog mislykkedes. Den amerikanske flåde sænkede Yamato den 7. april.

Sammenlignet med mange af de andre øer, der var krig på i Stillehavet, havde Okinawa et stor civilbefolkningen. Hvor mange civile der døde vides ikke præcist, men der er nok mere end 100.000. Den japanske propaganda har skæmt så mange tusinder at de begik selvmord i stedet for at blive taget til fange af amerikanerne. Slaget om Okinawa var første gang, at japanske soldater overgav sig i et større omfang.

Det store amerikanske tab var en medvirkende faktor til USA valgte at bombe Japan ud af krigen med atombomberne over Hiroshima og Nagasaki, i stedet for en invasion, som helt sikkert ville have været meget blodig for amerikanerne.

Litteratur

  • Feifer, George: Tennozan: The Battle of Okinawa and the Atomic Bomb (1992) (engelsk) ISBN 0-395-70066-3
  • Nichols, Charles S.: Okinawa – victory in the Pacific (1955) (engelsk)
  • Rottman, Gordon L.: Okinawa 1945 (Campaign) (2002) (engelsk) ISBN 1-85532-607-8
  • Warner, Gordon: The Okinawa war (1965) (engelsk)

Se også

Koordinater: 26°30′N 128°00′Ø / 26.5°N 128°Ø / 26.5; 128

Medier brugt på denne side

Ww2 158.jpg
Two Marines from the 2nd Battalion, 1st Marine Regiment during fighting at Wana Ridge during the Battle of Okinawa, May 1945. On the left, Davis Hargraves (1925-) provides covering fire with his M1 Thompson submachinegun as Gabriel Chavarria (on the right; 1926-), with a Browning Automatic Rifle, prepares to break cover to move to a different position. Wana Ridge was a long coral spine running out of northern Shuri Hill and was lined on both sides with Okinawan tombs. Japanese emplacements in the tombs and on the reverse slope of the ridge forced the Marines to carefully fight their way through the fortifications. A Japanese counterattack on the Marines on the ridge on 22 May was repelled. It is not known if this photo was taken before or after the Japanese counterattack. Note that the photographer has apparently taken the picture from a covered position behind the ridgeline.[1]
Flag of the United States (1912–1959).svg
US Flag with 48 stars. In use for 47 years from July 4, 1912, to July 3, 1959.
Flag of the United States (1912-1959).svg
US Flag with 48 stars. In use for 47 years from July 4, 1912, to July 3, 1959.
Canadian Red Ensign (1921–1957).svg
The Canadian Red Ensign used between 1921 and 1957.

This image has compared for accuracy (mainly colors) using an image from World Statesmen. The only change is making the maple leaves green from red. This image has compared for accuracy (mainly colors) using an image from World Statesmen. The most recent version of this image has changed the harp into one with a female figure; see [http://flagspot.net/flags/ca-1921.html FOTW
Flag of Canada (1921–1957).svg
The Canadian Red Ensign used between 1921 and 1957.

This image has compared for accuracy (mainly colors) using an image from World Statesmen. The only change is making the maple leaves green from red. This image has compared for accuracy (mainly colors) using an image from World Statesmen. The most recent version of this image has changed the harp into one with a female figure; see [http://flagspot.net/flags/ca-1921.html FOTW
Merchant flag of Japan (1870).svg
Variant version of a flag of Japan, used between January 27, 1870 and August 13, 1999 (aspect ratio 7:10).
Kinkaku3402CBcropped.jpg
The building in this photograph is the Kinkaku, or Golden Pavilion, which is the shariden at Rokuonji, the Temple of the Golden Pavilion, in Kyoto, Japan. Same exposure as Image:Kinkaku3402.jpg and Image:Kinkaku3402CB.jpg (see gallery). I retouched the upper left corner to remove some pine needles.
Flag of Japan (1870–1999).svg
Variant version of a flag of Japan, used between January 27, 1870 and August 13, 1999 (aspect ratio 7:10).