Slaget om Eniwetok
| Slaget om Eniwetok | |||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Del af Stillehavskrigen under 2. verdenskrig | |||||||
 Landgangsfartøjer på vej til Eniwetok den 19. februar 1944. | |||||||
| |||||||
| Parter | |||||||
 USA Canada |  Kejserriget Japan | ||||||
| Ledere | |||||||
| Harry W. Hill Thomas E. Watson | Yoshimi Nishida † | ||||||
| Styrke | |||||||
| 2 regimenter | 2.741 | ||||||
| Tab | |||||||
| 262 dræbt 77 savnet 757 såret | 2.677 døde 16 japanere fanget 48 arbejdere fanget | ||||||
| ||||||
Slaget om Eniwetok var et slag mellem USA og Kejserriget Japan i Stillehavskrigen under 2. verdenskrig, udkæmpet mellem den 17. februar og den 23. februar 1944, på Eniwetokatollen i Marshalløerne.
Baggrund
Invasionen af Eniwetok efterfulgte den amerikanske succes i slaget om Kwajalein mod sydøst. Kontrol over Eniwetok ville sørge for at give amerikanerne en flybase og en havn til rådighed. Disse baser kunne blive brugt til at støtte og fortsætte deres angreb på Marianene, som lå nordøst for Marshalløerne.
Øen havde været let forsvaret i 1943, da japanske styrker troede at amerikanerne ville angribe de sydvestlige Marshalløer først. Imidlertid var forsvaret blevet forstærket med den 1. amfibiske brigade i januar. Brigadens kommandør, generalmajor Yoshimi Nishida havde sammen med førsteløjtnant Ichikawa (9 Type 95 lette tank) og hans kampvognskompagni/1. amfibiske brigade, begyndt at lave forsvarslinjer, men gentagne flyangreb gjorde dette vanskeligt. Og den lille koralø betød at et dybt forsvar var umulig at have.
Viceadmiral Raymond A. Spruance gik foran med invasionen i operation Hailstone, et massivt luft- og søangreb mod den japanske base på Truk, som var en del af Carolinerne. Dette angreb ødelagde 15 krigsskibe og mere end 250 fly. Eniwetok blev isoleret fra støtte og forsyninger.
Slaget
Søbombarderingen af Eniwetok begyndte den 17. februar, og 22. marineregiment (engelsk: 22nd Marine Regiment), kommanderet af oberst John T. Walker, gik i land på Engebiøen på nordsiden af atollen klokken 08:44 den 18. februar. Der var lidt modstand og øen var sikret i løbet af seks timer. Dokumenter, som blev fundet, sagde at der ville være lidt forsvar på Eniwetokøen, og efterfølgende var der bare et lille bombardement, før 106. infanteriregiment (engelsk: 106th Infantry Regiment) gik i land den 19. februar. Imidlertid havde de japanske soldater gode stillinger og amerikanerne blev stoppet af tunge skyts fra automatvåben. Øen var ikke sikret før 21. februar. 37 amerikanere blev dræbt, mens tallet på faldne japanske soldater lå på mere end 800.
Amerikanernes fejl blev ikke gentaget på Parryøen. Slagskibene USS Tennessee og USS Pennsylvania og andre skibe transportede 900 ton sprængstoffer til øen. Da det 22. marineregiment gik i land den 22. februar, var modstanden lille. Den 23. februar fik de amerikanske marineinfanterister også kontrol over de andre øer som hørte til Eniwetokatollen.
Eftervirkninger
Eniwetok kunne efterfølgende bruges af den amerikanske flåde i deres videre operationer i Stillehavet. Det fik også en del betydning for deres forsyninger til og fra krigsområdet.
Noter
Referencer
- Morison, Samuel Eliot (1961). Aleutians, Gilberts and Marshalls, June 1942-April 1944, History of United States Naval Operations in World War II (engelsk). Boston: Little, Brown and Company. ASIN B0007FBB8I.
- Rottman, Gordon (2004). The Marshall Islands 1944: "Operation Flintlock, the capture of Kwajalein and Eniwetok" (engelsk). Osprey Publishing. ISBN 1-84176-851-0.
- Rottman, Gordon (2004). US Marine Corps Pacific Theater of Operations 1943-44 (engelsk). Osprey Publishing. ISBN 1-84176-651-8.
Yderlig læsning
- Eastern MandatesSerier . (engelsk). United States Army Center of Military History. CMH Pub 72-23.
- (engelsk) Breaking the Outer Ring: Marine Landings in the Marshall Islands
- Heinl, Robert D., and John A. Crown (1954). "The Marshalls: Increasing the Tempo". USMC Historical Monograph (engelsk). Historical Division, Division of Public Information, Headquarters U.S. Marine Corps. Hentet 12. april 2006.
- Dyer, George Carroll (1956). "The Amphibians Came to Conquer: The Story of Admiral Richmond Kelly Turner" (engelsk). United States Government Printing Office. Hentet 5. maj 2011.
Eksterne links
- (engelsk) Animated History of The Battle for Eniwetok Arkiveret 6. april 2009 hos Wayback Machine
- http://www.robsmith.org/184th-inf/ Arkiveret 30. marts 2008 hos Wayback Machine
Koordinater: 11°27′54″N 162°11′20.4″Ø / 11.46500°N 162.189000°Ø
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Medier brugt på denne side
.svg)
The Canadian Red Ensign used between 1921 and 1957.
This image has compared for accuracy (mainly colors) using an image from World Statesmen. The only change is making the maple leaves green from red. This image has compared for accuracy (mainly colors) using an image from World Statesmen. The most recent version of this image has changed the harp into one with a female figure; see [http://flagspot.net/flags/ca-1921.html FOTW
.svg)
Variant version of a flag of Japan, used between January 27, 1870 and August 13, 1999 (aspect ratio 7:10).
.svg)
US Flag with 48 stars. In use for 47 years from July 4, 1912, to July 3, 1959.
Landing craft pass supporting warships in the Battle of Eniwetok, 19 February 1944.
The Canadian Red Ensign used between 1921 and 1957.
This image has compared for accuracy (mainly colors) using an image from World Statesmen. The only change is making the maple leaves green from red. This image has compared for accuracy (mainly colors) using an image from World Statesmen. The most recent version of this image has changed the harp into one with a female figure; see [http://flagspot.net/flags/ca-1921.html FOTW
Variant version of a flag of Japan, used between January 27, 1870 and August 13, 1999 (aspect ratio 7:10).
Troops pinned down by enemy fire.