Slagelse-Værslev-banen
Slagelse-Værslev banen er en nu delvis nedlagt statsbanestrækning mellem Værslev og Slagelse via Høng.
Historie
I den store jernbanelov fra 1894 besluttede Rigsdagen, at der skulle anlægges en jernbane mellem Slagelse og Værslev som forbindelse mellem Vestbanen (København-Korsør) og Nordvestbanen (Roskilde-Kalundborg). Anlægsbevillingen lød på 1,6 mio. kr. Der havde været forslag om at føre banen øst om Tissø, men 4. marts 1896 blev linjeføringen lagt fast med en station i Gørlev sydvest for søen. Anlægsarbejdet i 1896-97 stødte på flere dæmningsskred ved Valbygård og Havrebjerg.
Driften
Dagen efter indvielsen blev den daglige drift indledt med fire tog i hver retning. Togene kørte til og fra Kalundborg på 8 km af Nordvestbanens spor, så i Værslev var der kun en mindre remise og drejeskive. I 1930'erne blev enkelte tog ført igennem til Korsør. I hele banens levetid var der postbureauvogn i visse tog.
Banen fik aldrig særlig stor persontrafik, og i 1960'erne blev de fleste stationer nedrykket til trinbrætter, så kun Værslev, Gørlev og Høng var faste standsningssteder. Banen transporterede hovedsageligt gods, især til og fra Gørlev Sukkerfabrik, der blev oprettet i 1912. Efter åbningen af Hørve-Værslev Jernbane i 1918 kørte der under roekampagnen et dagligt godstog fra Odsherred med sukkerroer til Gørlev. Dansk Svovlsyre- og Superphosphatfabrik, der blev indviet i Kalundborg i 1930, medførte store transporter af kunstgødning.
Strækningsdata
- Indviet 30. april 1898
- Længde: 34,4 km
- Sporvidde: 1.435 mm
- Skinnevægt: 37-45 kg/m (1972)
- Maks. hastighed: 120 km/t (Slagelse-Høng)
- Maks. akseltryk: 16 t
- Høng-Værslev nedlagt: 23. maj 1971 – herefter godstrafik Høng-Gørlev til 1994
Standsningssteder
Banens navn angives normalt som Slagelse-Værslev og ikke omvendt. Banens kilometersten målte km fra Slagelse, og det harmonerer med to navngivningsprincipper: fra den større station til den mindre og fra den ældre bane til den nyere. Men der er i litteraturen tradition for at opliste stationerne i modsat orden, måske fordi Postvæsenet brugte den, når man i postvognen stemplede brevene med "Kalundborg-Slagelse".
- Værslev station (Væ) i km 0 – forbindelse med Nordvestbanen.
- Forsinge station (Fsi) i km 4. Senere trinbræt.
- Jerslev station (Jv), i km 8.
- Store Fuglede station (Fg) i km 11. Senere trinbræt.
- Gørlev station (Gv) i km 16.
- Høng station (Øn), i km 21 – forbindelse med Høng-Tølløse Jernbane fra 1901, nu station på Tølløsebanen.
- Løve station (Le), i km 24. Senere trinbræt, 1971-2011 på Tølløsebanen.
- Havrebjerg station (Heb), i km 28. Senere trinbræt, 1971-2011 på Tølløsebanen.
- Slagelse station (Sg), i km 34,4 – forbindelse med København-Korsør-banen og Slagelse-Næstved banen.
Bevarede stationsbygninger
Værslev Station er nedrevet.
Tølløsebanen
Da DSB i 1971 indstillede persontrafikken på hele strækningen Slagelse-Værslev, overtog Høng-Tølløse-banen persontrafikken Høng–Slagelse, og i 1997 blev banen selv ejer af denne strækning. Tølløsebanen (Tølløse-Høng-Slagelse) blev nu drevet som en samlet strækning og 1. maj 2003 fusioneret med Odsherredsbanen til Vestsjællands Lokalbaner, som igen blev lagt sammen med Østbanen og Lollandsbanen til Regionstog 1. januar 2009. 1. juli 2015 indgik banerne i Lokaltog.
Nedlagte strækninger hvor banetracéet er bevaret
Vestsjællands Veterantog
Skinnerne ligger der endnu på de 4½ km mellem Høng og Gørlev. I februar 2008 købte Kalundborg Kommune sporet af Banedanmark for 1 krone. På denne strækning kører nu Vestsjællands Veterantog, der er en del af Dansk Jernbane-Klub (DJK). Gruppen har ca. 50 medlemmer og en remise i Høng.
Værslevstien
Mellem Gørlev og Værslev blev skinnerne taget op i 1992, og 14 km af banens tracé indgår i Værslevstien fra Gørlev til øst for Værslev, hvor stien drejer mod vest ad Værslevvej mod Kalundborg.[1][2] Nord for Værslevvej er yderligere 1½ km tracé bevaret gennem Skovbakker næsten helt til Værslev Station.
- Wikimedia Commons har flere filer relateret til Høng-Værslev
Noter
Eksterne kilder/henvisninger
- Ole-Chr. M. Plum: Med Caroline fra Hørve til Værslev, Dansk Jernbane-Klub 1995
- Niels Jensen: Danske jernbaner 1847-1972. J.Fr. Clausens Forlag 1972 ISBN 8711017651, s. 113-115
- EVP (Erik V. Pedersen): Slagelse-Kalundborg
- Danske Jernbaner: Slagelse-Værslev Arkiveret 10. januar 2017 hos Wayback Machine
- filatelisten.dk: Kalundborg-Slagelse Arkiveret 5. november 2013 hos Wayback Machine – også med poststempler
- Vestsjællands Veterantog – Artikler om Vestsjællands Veterantog
Se også
Medier brugt på denne side
Kort over Sorø Amt
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 3.0
Værslevstien krydser Bygaden i Jerslev
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 3.0
Værslevstien på Slagelse-Værslev-banens tracé starter fra Østerled i Gørlev
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 3.0
Gørlev Station fra sporsiden
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 3.0
Jerslev Station fra sporsiden
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 3.0
Værslevstien går over Halleby Å
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 3.0
Slagelse-Værslev-banen krydser Omfartsvejen ved Gørlev
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 3.0
Slagelse-Værslev-banens bevarede tracé slutter ved Værslev Station. Nordvestbanens skinner skimtes gennem bevoksningen th.
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 3.0
Veterantoget klar til afgang fra Gørlev
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 3.0
Gørlev Station, hvor skinnerne slutter
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 3.0
Havrebjerg Station fra S
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 3.0
Forsinge Station fra vejsiden
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 3.0
Den eksisterende Høng-Tølløse Jernbane grener fra Slagelse-Værslev-banen N for Høng Station
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 3.0
Værslevstien går under Ågårdsvej mellem Gørlev og Store Fuglede
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 3.0
Værslevstien går tv. ad Værslevvej til Værslev, men Slagelse-Værslev-banens tracé fortsætter lige ud
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 3.0
Løve Station fra vejsiden med varehus
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 3.0
Høng Station fra sporsiden