Slagelse-Næstved-banen

Slagelse-Næstved banen var en statsbane, der blev anlagt mellem Slagelse og Næstved i 1891-92 sammen med sidebanen Dalmose-Skælskør. Banen havde Danmarks længste lige jernbanestrækning på 16 km mellem Hårslev og Herlufsholm.

Historie

Ringsted-Næstved banen blev først åbnet i 1924, så man skulle skifte i Roskilde, hvis man før 1892 rejste mellem Sydsjælland/Lolland-Falster og Fyn/Jylland. Det var et væsentligt formål med Slagelse-Næstved banen at skabe en genvej for denne trafik. Der var forslag fremme om en endnu mere direkte genvej Korsør-Skælskør-Karrebæksminde-Næstved, men den ville få et mindre opland, fordi den fulgte kysten. Hertil kom at militæret mente, at den blev for sårbar overfor angreb fra søsiden, og militære hensyn vejede tungt efter nederlaget i krigen i 1864. Nord for Næstved anlagde man – også i 1892 – Militærsporet, så man kunne køre direkte mellem Køgebanen og Slagelsebanen uden at komme ind på Næstved station og rebroussere.

Når man ikke valgte den endnu mere direkte linje mellem Slagelse og Næstved via Fuglebjerg, var det dels for at den sidebane, der skulle tilgodese købstaden Skælskør, ikke skulle blive for lang, dels fordi Fuglebjerg frabad sig at få jernbane!

I Slagelse fik man lejlighed til at forlægge København-Korsør-banen til den nuværende linjeføring tættere på bymidten. Oprindeligt fulgte banen stort set den nuværende Ndr. Ringgade, hvor Slagelses ældste station stadig kan ses på nr. 59.

De store gravearbejder øst for Slagelse blev som de første i Danmark gennemført med en gravemaskine. ^[1]

Strækningsdata

Åbnet: 15. maj 1892
Længde: 40,1 km
Sporvidde: 1.435 mm
Skinner: 22,5 kg/m i grusballast, 1915-21 forstærket til 37 kg/m i stenballast, i 1960'erne ny ombygning af sporet Slagelse-Hyllinge
Maks. hastighed: 70 km/t; 90 km/t fra 1923, hvor banen blev indhegnet
Maks. akseltryk: 16 t
Nedlagt: 23. maj 1971, herefter godstrafik Slagelse-Sandved til 1986

Standsningssteder

Slagelse station (Sg) i km 0,0 – forbindelse med København-Korsør-banen og Slagelse-Værslev-banen.
Sludstrup (Sdt) station i km 8,2. Nedlagt 1. december 1959.
Flakkebjerg (Fk) station i km 11,3. Nedrykket til trinbræt i 1966. Lå 1½ km nord for landsbyen Flakkebjerg, og den lille Flakkebjerg Stationsby opstod omkring stationen.
Dalmose (Da) station i km 15,4 – forbindelse med Dalmose-Skælskør banen.
Holsteinborg trinbræt i km 18,5 1926-69.
Sandved (San) station i km 23,0.
Hyllinge (Yl) station i km 27,9.
Fodby (Fy) station i km 32,8. Nedlagt 1963. Lå 1 km nord for landsbyen Fodby.
Ladby Sjælland trinbræt (Lat) i km 34,5 fra 1928 til 21. maj 1955. Lå 1 km syd for landsbyen Ladby. Fik "Sjælland" tilføjet i navnet for at undgå forveksling med Ladby Fyn på Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane.
Næstved station (Næ) i km 41,1 – forbindelse med Sydbanen, Lille Syd og Næstved-Præstø-Mern Banen.

Bevarede stationsbygninger

Stationsbygningen i Sludstrup er revet ned.

Flakkebjerg: Flakkebjerg Stationsvej 3
Dalmose: Stationsvej 4
Sandved: Jernbanevej 7
Hyllinge: Hyllinge Stationsvej 1
Fodby: Stations Alle 3

Trafikken

Godstrafikken var den normale for et landbrugsområde, herunder også transittrafik med gødning fra Kalundborg og sukkerroer til saftstationen i Mern.

I 1937 begyndte man at køre gennemkørende persontog Korsør-Nykøbing Falster via Dalmose, men fra 1965 blev enkelte af de gennemkørende tog ført over Ringsted.

Persontrafikken ophørte 1971, men der var fortsat godstrafik fra Slagelse til Skælskør indtil 1975 og til Sandved indtil 1986. I 1982 var sporet til Næstved stadig intakt, så banens 90 års jubilæum kunne fejres med damptogskørsel på hele strækningen.^[2]

Fodsporet

I 2007 besluttede Banedanmark at nedlægge og afhænde banestrækningen. 15. november 2011 kunne man indvie den 2,5 m brede asfalterede vandre- og cykelsti Fodsporet^[3] fra Herluf Trolles Vej i Slagelse til Herlufsholm Alle i Næstved. Den er på 37 km^[4] og følger banetracéet undtagen på ½ km mellem Fodby og Ladby, hvor den er forlagt for at krydse primærrute 22 i en tunnel. Jernbanebroen over Suså er renoveret for 1,5 mill.kr.; dens stålkonstruktion er sandblæst og malet, så levetiden skulle være forlænget med 50 år. Langs Fodsporet er der ridesti Hyllinge-Fodby. Det meste af den 11,5 km lange sidebane Dalmose-Skælskør indgår også i Fodsporet.

Nedlagte strækninger hvor banetracéet er bevaret

I alt er 38 km af banens tracé bevaret og tilgængeligt.

Skinner bagud til Slagelse Station fra starten af Fodsporet
Th. efter Skalsbjergvej lå Sludstrup Station
Fodsporet deler sig syd for Dalmose, th. sti til Skælskørbanens tracé
Øst for Venslevvej lå Holsteinborg trinbræt
Fodsporet forlader banetracéet for at gå under primærrute 22
Fodsporet passerer Ladby Sjælland trinbræt
Jernbanebroen over Suså ved Næstved

Noter

^ M. Andersen, Slagelse-Næstved-Skjelskør-Banen, Ingeniøren 13. Maj 1893
^ Hyllingeby.dk Arkiveret 21. oktober 2020 hos Wayback Machine – Lokalhistorie, Sv. H. Pedersen: Næstved-Slagelse banen 90 år, Næstved Tidende 11 maj 1982
^ Naturstyrelsen: Fodsporet
^ Fodsporet, km-tabel

Eksterne kilder/henvisninger

Wikimedia Commons har flere filer relateret til Slagelse-Næstved-banen
EVP (Erik V. Pedersen): Slagelse-Næstved
Danske Jernbaner: Slagelse-Næstved.

Litteratur

Ole-Chr. M. Plum og Henning Pedersen: Toget går via Dalmose, bane bøger 1992
Niels Jensen: Danske jernbaner 1847-1972. J.Fr. Clausens Forlag 1972 ISBN 8711017651, s. 96-98

Se også

[1] M. Andersen, Slagelse-Næstved-Skjelskør-Banen, Ingeniøren 13. Maj 1893

[2] Hyllingeby.dk Arkiveret 21. oktober 2020 hos Wayback Machine – Lokalhistorie, Sv. H. Pedersen: Næstved-Slagelse banen 90 år, Næstved Tidende 11 maj 1982

[3] Naturstyrelsen: Fodsporet

[4] Fodsporet, km-tabel

[1]

[2]

[3]

[4]

Navigation

navigation

Themenportale